dig-til-gratis-63.html
3D-sy122015
64 / 89
64 sygeplejersken 12.2015 patientologi hjerte
patienter
, som har fået implanteret en
device
(betegnelse for en implanteret pacemaker), se boks 1, kan føle sig begrænset mht. at leve et normalt liv. det viser sig, at stød er en af de stør- ste bekymringer blandt
patienter
, som bærer en
device
med
defi- brillatorfunktion.
patienter
ne skal bl.a. være opmærksomme på tyverialarmer i butikker, på kraftige magnetfelter i lufthavne, restriktioner ift. bilkørsel og fysisk udfoldelse (1). i danmark har ca. 8.500 mennesker fået implanteret en
device
. i 2012 var 41 pct. implanteret i
patienter
?75 år, hvilket er en mærkbar stigning siden 2008 (3). hyppighed og udbredelse af supraventrikulære takyarytmier, især atrieflimren (afli) øges
med
alderen (4). det bevirker en øget risiko for utilsigtede stød udløst af ikke-livstruende arytmier grundet fejltolkning fra enheden. efter implantation bliver
patienter
ne løbende indkaldt til ruti- nemæssig kontrol. af den lægelige instruks (5) for disse kontroller fremgår det, at fokus er funktionaliteten og indstilling af
device
n samt
med
icinering af patienten. i sygeplejeinstrukserne (6) står, at det er relevant at afdække, hvordan
patienter
ne lever
med
deres
device
ud fra spørgsmål som: ?begrænser
device
n deres hverdag?? og ?hvordan er patientens livskvalitet?? sygeplejerskerne spiller således en central rolle i dialogen
med
patienter
og eventuelle pårørende om livet
med
en de- vice. i sygeplejeinstruksen beskrives det, at behandlingen
med
device
er et tilbud til patienten, men at opfordringen fra af- delingen oftest er meget kraftig, fordi alternativet er risikoen for pludselig og uventet død. på baggrund af ovenstående in- strukser synes det forventeligt, at der forekommer dialog
med
patienter
ne om livet
med
device
, og at de
med
inddrages i be- slutningsprocesser om denne. en litteratursøgning førte ikke til undersøgelser, som direkte afdækkede, hvad kommunikationen mellem ældre
patienter
med
device
og sundhedspersonale ved rutinekontroller var karakte- riseret af i form og indhold.
med
form menes, hvordan der tales f.eks. fagsprog og dialog. indhold dækker over, hvad der tales om, f.eks. funktionaliteten af
device
n. derfor blev formålet
med
denne undersøgelse at belyse: ? hvad der karakteriserer kommunikationen mellem
patienter
med
device
og sundhedsprofessionelle ? feltet
med
inddragelse. metode og design kommunikationen mellem sundhedspersonale, patient samt eventuelle pårørende blev undersøgt ved kvalitative ikke-delta- gende observationer (7). centralt var samtalernes form og ind- hold, men ud over verbal blev også nonverbal kommunikation samt fysiske rammer iagttaget. deltagere rekrutteringen skete ud fra følgende inklusionskriterier: pa- tienter ?75 år
med
device
(icd eller crt-d)
med
planlagt kon- trol i pacemaker-ambulatoriet.
patienter
ne skulle kunne tale, forstå og læse dansk. der var ingen restriktioner
med
hensyn til deltagelse af pårørende, men da pårørende kunne have ind- flydelse på feltet, blev det vurderet, at der skulle være obser- vationer både
med
og uden pårørende. sundhedspersonalet lotte lindskow, sygeplejerske, afdeling for hjertesygdomme, sengeafsnit 2, auh skejby; lotte@lindskow.dk jette rolf svanholm, cand.scient.soc., ph.d., forskningssygeplejerske, afdeling for hjertesygdomme, auh skejby, anita haahr, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., adjunkt, via uc sygeplejerskeuddannelsen aarhus peter errboe jensen, cand.scient., ph.d., lektor, via uc sygeplejerskeuddannelsen aarhus det tekniske og
med
icinske er i fokus, når
patienter
med
en implanteret pacemaker er til ambulant kontrol.
med
inddragelse i behandlingen og samtale om hverdagslivet
med
en pacemaker er ikke registreret i nævne- værdig grad, viser en observationsundersøgelse af 12 kontroller. min eller jeres rytme? et observationsstudie af kommunikationen i et pacemakerambulatorium
patienter
ne skal bl.a. være opmærk- somme på tyverialarmer i butikker, på kraftige magnetfelter i lufthavne, restrik- tioner ift. bilkørsel og fysisk udfoldelse. boks 1. definition på
device
patienter
med
forstyrrelser i hjerterytmen kan afhængigt af diagno- sen tilbydes behandling, som indebærer implantering af enheder, der kan understøtte og gribe ind i hjerterytmen for at opretholde den mest hensigtsmæssige rytme. til
patienter
, som har haft hjertestop, livstruende rytmeforstyrrelse fra hjertekamrene, eller
patienter
, som er i særlig risiko herfor, kan tilbydes implantation af en implan- table cardioverter defibrillator (icd) eller en cardiac resynchroni- zation therapy defibrillator (crt-d). sidstnævnte understøtter des- uden hjertets pumpefunktion. disse vil blive omtalt som
device
og er begge pacemaker-lignende typer, der har indbygget stødfunktion sammenlignelig
med
en hjertestarter (aed) (2), hvorfor behandlin- gen er potentielt livsforlængende.
den-ved-var-65.html
