der-med-til-67.html
3D-sy122015
68 / 89
68 sygeplejersken 12.2015 patientologi dvs. indhol
det
, som kun udgør 10 pct. (10). desuden ses, at diverse afbrydelser, hvor personalet bliver
til
kaldt
til
andre opgaver, nød- kald, telefonopringninger mv. under kontrollernes afvikling kunne betyde, at patienterne ikke fik talt færdig.
det
synes at udgøre en risiko for, at enkle, måske banale spørgsmål
kan
gå tabt, da man taber tråden. set i lyset af
det
hurtige tempo og patientflow i et am- bulatorium, hvor mange patienter skal igennem systemet på kort tid, vil
det
være naturligt at antage, at personalet stræber efter at afdække de vigtigste områder. men hvilke områder er de vigtigste? fast dagsorden dominerer den planlagte dagsorden for kontrolbesøget er dominerende i forhold
til
det
, der tales om.
det
te
kan
være funderet i den organi- satoriske struktur, afdelingen og
det
danske sundhedsvæsen som helhed er underlagt, hvilket
kan
være med
til
at skabe en rutine- præget rytme på en afdeling. anvendelse af jürgen habermas? begreber livsverden og sy- stemverden
kan
i den forbindelse give mening. de to verdener udgør samfun
det
(11). undersøgelsen viser, hvordan patienter- nes livsverden undertrykkes af systemverdenen, hvilket
kan
være problematisk. resultatet er manglende medinddragelse af patien- ten, men også at personalet
kan
finde
det
u
til
fredss
til
lende ikke at kunne udøve den ønskede pleje og indfri samfundsmæssige krav f.eks. grun
det
ressourcer, travlhed eller stort patientflow. undersøgelsen indikerer, at patienterne i mindre grad bliver medinddraget i eget behandlingsforløb. dialog med patienterne om deres liv med device, herunder livskvalitet og dagligdag, kunne være relevante samtaleemner som grundlag for en faglig vurdering og medinddragelse af patienter i beslutningen om eget behand- lingsforløb i forhold
til
f.eks. fornyelse af batteri eller ophør af be- handling.
det
te er særlig aktuelt hos de ældste patienter, som ofte lider af flere sygdomme og gennemgår komplekse sygdomsforløb.
det
kan
diskuteres, om der set fra patienternes synspunkt er et reelt behov for samtale om hverdagen og livet med en device. dog konkluderer en engelsk undersøgelse af ældre patienter med icd, som har fokus på muligheden for deaktivering af devicen, at hoved- parten ikke var informeret om denne mulighed, og at patienterne både på et tidligt stadie og løbende ønskede at blive inddraget i be- slutningen herom (12). (at deaktivere devicen betyder at slukke for stødfunktionen, så devicen ikke længere
kan
afgive stød, hvilket
kan
være særdeles hensigtsmæssigt, hvis patienten er meget skrøbelig el- ler uafvendeligt døende). i et review med fokus på effektiv kommunikation i beslutningstag- ning om icd-behandling konkluderes
det
ligeledes, at der sjældent ta- les om muligheden for deaktivering
til
trods for et ønske herom (13). i danmark fokuserer både sundhedslovens kapitel 5 ?patienters medinddragelse i beslutninger? på patienternes ret
til
løbende information (14), og de sygeplejeetiske retningslinjer retter op- mærksomheden mod, at information skal gives videre
til
passet den enkeltes ønsker, behov, livssituation samt i
det
omfang,
det
er nødvendigt for at træffe valg (15). medinddragelse bør i teorien være et helt centralt og højt prioriteret indsatsområde for sund- hedsprofessionelle, dog synes
det
vanskeligt at udføre i praksis. i en undersøgelse af de etiske og lovmæssige forhold omkring icd- implantationer rettes opmærksomheden mod, at sundhedspersonale bør bestræbe sig på bedre formidling af information og mere kon- tinuerlig vurdering af patienterne. sundhedsprofessionelle oplyser selv, at deaktivering som mulighed burde være mere omtalt i samar- bej
det
med patienterne, men
det
viser sig, at
det
sjældent sker i prak- sis (16). der ses desuden en generel tendens
til
, at ældre patienter ikke selv er aktive ift. at blive medinddraget i beslutninger om eget behandlingsforløb (17), hvilket medfører en risiko for, at den ældre generation i dag overlader beslutningerne
til
autoriteterne. konklusion sundhedsloven synes vanskelig at overholde i nutidens praksis. minimering af afbrydelser og optimering af de fysiske rammer vil kunne medvirke
til
mere hensigtsmæssige muligheder for at under- støtte kommunikationen, da begge områder har betydning for ud- øvelse af sygeplejen. den såkaldte systemverden synes at medføre risiko for, at patienterne bliver reduceret
til
et nummer i rækken. der er for nuværende kun begrænset kendskab
til
den måde, hvorpå patienter, pårørende og sundhedspersonale foretrækker at drøfte konsekvenserne ved at have implanteret en icd, når pa- tienten nærmer sig livets afslutning. spørgsmålet er, i hvilket regi, herunder hvor, hvornår, hvordan og med hvem skal denne dialog foregå for at indfri de mange krav, der s
til
les
til
de involverede parter.
sited-sep-last-69.html
