med-det-kispt-89.html
3D-sy112015
90 / 100
90 sygeplejersken 11.2015 vi
den
skab sygepleje / rehabilitering tionstype kan medvirke til at udligne ulighed i
palliation
,
som
er et af sundhedsstyrelsens foku
som
råder i anbefalingerne for
den
palliative indsats fra 2011 (1). 2.
palliation
på kispt
palliation
, hverdagsliv og rehabilitering er parallelle spor,
som
træder frem i
den
ne undersøgelse, når informanterne karakterise- rer
den
palliative indsats på kispt.
den
ne forståelse kan muligvis hænge sammen med det høje antal ergo- og fysioterapeuter samt kortuddannede pleje- og omsorgsmedarbejdere, se tabel 3,
som
er ansat på
den
ne institutionstype. ergoterapeuter har netop fokus på adl-træning (almindelig daglig livsførelse)/rehabilitering, fysioterapeuter på træning/rehabilitering, og de kortuddannede faggrupper har ud over pleje og omsorgsopgaver også til opgave at understøtte disse rehabiliteringstiltag/planer. derudover er det muligt, at det, at kispt ofte fysisk er en del af et plejecenter el- ler rehabiliterings- og aflastningsenheder, yderligere bidrager til, at
den
faglige indsats præges af disse institutionstypers primære opgaver,
som
er at give plejehjemsbeboere et meningsfuldt hver- dagsliv og/eller at tilbyde rehabiliteringsophold for lokalområdets borgere. på
den
sundhedspolitiske arena ses desu
den
tiltag,
som
søger at integrere
palliation
og rehabilitering. eksempler på
den
ne ten-
den
s er sundhedsstyrelsens ?forløbsprogram for rehabilitering og
palliation
i forbindelse med kræft? fra 2012 (20), og
den
politiske beslutning om, at det tidligere rehabiliteringscenter dallund og palliativt vi
den
center skulle lægges sammen til vi
den
center for rehabilitering og
palliation
(21). det er ikke uproblematisk at sammentænke disse to områder begrebsligt og i praksis. begrebs- ligt er der både forskelle og ligheder mellem
palliation
og rehabili- tering. det kommer bl.a. til udtryk i who?s definitioner,
som
ofte anvendes
som
afsæt for begge typer af indsatser. rehabilitering defineres således af who: ?rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række indsatser,
som
har til formål at sætte
den
enkelte i stand til at opnå og vedligehol- de
den
bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psyko- logiske og sociale funktionsevne. rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse? (20).
palliation
defineres således: ?
den
palliative indsats har til for- mål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier,
som
står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre pro- blemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art? (1). citaterne viser bl.a., at begge begreber indeholder fysiske, psykiske og sociale dimensioner i indsatserne. forskellene drejer sig om, at rehabilitering har fokus på funktionsevne, redskaber, uafhængighed og selvbestemmelse, hvorimod
palliation
har fokus på livskvalitet, livstruende sygdom, lidelse, problemer og behand- ling. på trods af lighederne indikerer forskellene, at der er tale om to forskellige logikker,
som
muligvis på kispt praktiseres parallelt og/eller overlappende. i en artikel, hvori forskelle og ligheder mellem rehabilitering og
palliation
diskuteres begrebsligt og i praksis, fremhæver forfat- terne, at når disse to praksisser og begreber nærmer sig hinan
den
, påvirkes praksis (22). f.eks. kan
palliation
påvirkes af rehabili- teringstænkningen, så
palliation
bliver mere målrettet, og ved at fokusere på forebyggelse, vedligeholdelse og forbedring af funk- tionsevne sættes
palliation
ind i en tidslig struktur,
som
trækker fokus væk fra væren i
den
konkrete situation, dvs. at være til stede
som
menneske eksistentielt og relationelt. forfatterne fremhæver videre, at når der samtidig er tale om at fastsætte mål, forstærkes bevægelsen væk fra
den
konkrete situation yderligere, idet parter- ne orienterer sig mod fremti
den
og med en flerhed af muligheder. kispt kan være et eksempel på en institutionstype, hvor rehabili- tering og
palliation
praktiseres sideløbende, og palliativ indsats er her derfor noget ganske særligt. 3. faggrupper på kispt sundhedsstyrelsen (1) inddeler
den
palliative indsats i en basal og en specialiseret indsats, hvor det basale niveau (hospitaler, al- men praksis og kommunale institutioner) ikke har
palliation
som
hovedopgave i modsætning til det specialiserede niveau,
som
har
palliation
som
hovedopgave (hospice, palliative team og afdelin- ger (spe).
den
ne undersøgelse viser, at enkelte kispt angiver at have
palliation
som
hovedopgave. samtidig giver flere informan- ter fra
den
kvalitative del af undersøgelsen udtryk for, at de er et
har-kispt-palliative-91.html
