med-det-kispt-89.html
3D-sy112015
90 / 100
90 sygeplejersken 11.2015 vi
den
skab sygepleje / rehabilitering tionstype kan medvirke til at udligne ulighed i
palliation
,
som
er et af sundhedsstyrelsens foku
som
r�der i anbefalingerne for
den
palliative indsats fra 2011 (1). 2.
palliation
p� kispt
palliation
, hverdagsliv og rehabilitering er parallelle spor,
som
tr�der frem i
den
ne unders�gelse, n�r informanterne karakterise- rer
den
palliative indsats p� kispt.
den
ne forst�else kan muligvis h�nge sammen med det h�je antal ergo- og fysioterapeuter samt kortuddannede pleje- og omsorgsmedarbejdere, se tabel 3,
som
er ansat p�
den
ne institutionstype. ergoterapeuter har netop fokus p� adl-tr�ning (almindelig daglig livsf�relse)/rehabilitering, fysioterapeuter p� tr�ning/rehabilitering, og de kortuddannede faggrupper har ud over pleje og omsorgsopgaver ogs� til opgave at underst�tte disse rehabiliteringstiltag/planer. derudover er det muligt, at det, at kispt ofte fysisk er en del af et plejecenter el- ler rehabiliterings- og aflastningsenheder, yderligere bidrager til, at
den
faglige indsats pr�ges af disse institutionstypers prim�re opgaver,
som
er at give plejehjemsbeboere et meningsfuldt hver- dagsliv og/eller at tilbyde rehabiliteringsophold for lokalomr�dets borgere. p�
den
sundhedspolitiske arena ses desu
den
tiltag,
som
s�ger at integrere
palliation
og rehabilitering. eksempler p�
den
ne ten-
den
s er sundhedsstyrelsens ?forl�bsprogram for rehabilitering og
palliation
i forbindelse med kr�ft? fra 2012 (20), og
den
politiske beslutning om, at det tidligere rehabiliteringscenter dallund og palliativt vi
den
center skulle l�gges sammen til vi
den
center for rehabilitering og
palliation
(21). det er ikke uproblematisk at samment�nke disse to omr�der begrebsligt og i praksis. begrebs- ligt er der b�de forskelle og ligheder mellem
palliation
og rehabili- tering. det kommer bl.a. til udtryk i who?s definitioner,
som
ofte anvendes
som
afs�t for begge typer af indsatser. rehabilitering defineres s�ledes af who: ?rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en r�kke indsatser,
som
har til form�l at s�tte
den
enkelte i stand til at opn� og vedligehol- de
den
bedst mulige fysiske, sansem�ssige, intellektuelle, psyko- logiske og sociale funktionsevne. rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er n�dvendige for at opn� uafh�ngighed og selvbestemmelse? (20).
palliation
defineres s�ledes: ?
den
palliative indsats har til for- m�l at fremme livskvaliteten hos patienter og familier,
som
st�r over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre pro- blemer af b�de fysisk, psykisk, psykosocial og �ndelig art? (1). citaterne viser bl.a., at begge begreber indeholder fysiske, psykiske og sociale dimensioner i indsatserne. forskellene drejer sig om, at rehabilitering har fokus p� funktionsevne, redskaber, uafh�ngighed og selvbestemmelse, hvorimod
palliation
har fokus p� livskvalitet, livstruende sygdom, lidelse, problemer og behand- ling. p� trods af lighederne indikerer forskellene, at der er tale om to forskellige logikker,
som
muligvis p� kispt praktiseres parallelt og/eller overlappende. i en artikel, hvori forskelle og ligheder mellem rehabilitering og
palliation
diskuteres begrebsligt og i praksis, fremh�ver forfat- terne, at n�r disse to praksisser og begreber n�rmer sig hinan
den
, p�virkes praksis (22). f.eks. kan
palliation
p�virkes af rehabili- teringst�nkningen, s�
palliation
bliver mere m�lrettet, og ved at fokusere p� forebyggelse, vedligeholdelse og forbedring af funk- tionsevne s�ttes
palliation
ind i en tidslig struktur,
som
tr�kker fokus v�k fra v�ren i
den
konkrete situation, dvs. at v�re til stede
som
menneske eksistentielt og relationelt. forfatterne fremh�ver videre, at n�r der samtidig er tale om at fasts�tte m�l, forst�rkes bev�gelsen v�k fra
den
konkrete situation yderligere, idet parter- ne orienterer sig mod fremti
den
og med en flerhed af muligheder. kispt kan v�re et eksempel p� en institutionstype, hvor rehabili- tering og
palliation
praktiseres sidel�bende, og palliativ indsats er her derfor noget ganske s�rligt. 3. faggrupper p� kispt sundhedsstyrelsen (1) inddeler
den
palliative indsats i en basal og en specialiseret indsats, hvor det basale niveau (hospitaler, al- men praksis og kommunale institutioner) ikke har
palliation
som
hovedopgave i mods�tning til det specialiserede niveau,
som
har
palliation
som
hovedopgave (hospice, palliative team og afdelin- ger (spe).
den
ne unders�gelse viser, at enkelte kispt angiver at have
palliation
som
hovedopgave. samtidig giver flere informan- ter fra
den
kvalitative del af unders�gelsen udtryk for, at de er et
har-kispt-palliative-91.html
