til-pct-kispt-86.html
3D-sy112015
87 / 100
sygeplejersken 11.2015 87 videnskab sygepleje ?og bliver derfor ændret
til
palliative,? eller
det
er en udfordring at vurdere patienterne, fordi de ofte er dårlige og mangler medicinsk vurdering fra hospitalernes side. 4. kapacitet og
til
bud på
kispt
spørgeskemaundersøgelsen viser, at 24 (60 pct.)
kispt
har 1-10 sengepladser, 11 (28 pct.) har 11-20 pladser, og 5 (13 pct.) har flere end 20 sengepladser. i alt 39 (98 pct.)
kispt
til
byder ene- stue, 38 (95 pct.) har overnatningsmuligheder
til
pårørende. kun seks institutioner (15 pct.)
til
byder udekørende funktion, mens 34 (85 pct.) udelukkende
til
byder indlæggelse. den kvalitative del viser, at indlæggelsestiderne kan variere fra en uge op
til
tre måneder og begrundelsen for, at de fleste
kispt
udelukkende
til
byder indlæggelse, kan være faggruppesammen- sætningen. f.eks. er der ofte ansat flere social- og sundhedsassi- stenter end sygeplejersker, hvilket en leder problematiserer: ?jeg har ikke døgndækning med sygeplejersker. vi har kun én sygeplejerske ansat på 37 timer.?
det
indebærer, at institutionen ikke
til
byder udekørende funktion, da
det
kræver ?sygeplejefaglige kompetencer bare at rumme ind- lagte borgere med mange symptomer.? 5. palliation på
kispt
når informanterne fra interviewundersøgelsen fortæller om, hvad der karakteriserer palliation på en
kispt
, fremkommer tre områ- der, som de mener medvirker
til
at lindre og forbedre livskvalite- ten for den syge og pårørende: ?helhedstænkning?, ?hverdagsliv, aktiviteter, hverdagsrehabilitering og rehabilitering? samt ?symp- tomlindring?.
det
er især de to første kategorier, der fremhæves som noget særligt ved
kispt
. helhedstænkning helhedstænkning handler om synet på familien og den måde, de professionelle møder familien på: f.eks. at ?se
det
hele men- neske?, være ?nærværende,? ?skabe god stemning,? ?skærme og bakke familien op? samt ?skabe ro.? helhedstænkningen indbefat- ter også, at de professionelle er ?fleksible? og skal ?stå
til
rådighed på borgerens og pårørendes præmisser? ? en siger
det
således: ?vi strækker os langt og ønsker at have en kultur, hvor alt kan lade sig gøre. man finder ud af hvordan.? andre fortæller om at kunne
til
byde ?et fællesskab?, herunder at pårørende skal have mulighed for at overnatte og spise med. derudover dækker helhedstænkningen de fysiske rammer, f.eks. værelser med udgang
til
natur/gårdhaver og uden ?bleer og visne blomster.? ?vi prioriterer, at de får værelser med udsigt
til
naturen og kan køres ud i luften,? fortæller en informant. hverdagsliv, aktiviteter mv. næsten alle i interviewundersøgelsen fremhæver
kispt
s mulig- hed for ved indlæggelser at etablere ?en almindelig hverdag? om- kring de syge og deres familier som noget særligt. begrundelserne er bl.a., at de befinder sig i et miljø, hvor andre medborgere for- trinsvis er indlagt for en kort periode: ?de (medpatienterne, red.) kommer hjem og er her ikke for at dø.? informanterne fremhæver også, hvordan
kispt
kan
til
byde følgende faglige indsatser med flydende grænseflader: ?aktiviteter?, ?hverdagsrehabilitering? og ?rehabilitering?. fælles for anvendelsen af disse begreber er en forståelse af, at ?deltagelse? i hverdagen er væsentlig. endvidere fremhæves, at den faglige indsats er præget af en forståelse af, hvordan ?rehabi- literings- og palliationssporet krydser hinanden?. på nogle
kispt
anvendes begrebet ?aktivitet? frem for ?rehabilitering?. begrun- delsen er, at anvendelse af begrebet ?rehabilitering? har betyd- ning for ressourceforbrug og personalesammensætning, således at
til
bud om rehabilitering implicerer ansættelse af fysio- og/ eller ergoterapeut. enkelte
kispt
anvender imidlertid begrebet ?rehabilitering?. begrebet forbindes overvejende med en egentlig træningsindsats, f.eks. ?vedligeholdelsestræning?, og den faglige indsats varetages af institutionernes ansatte/
til
knyttede fysiote- rapeuter. skal den syge imidlertid overgå
til
?palliativ fysioterapi ? f.eks. lymfedrænage,? indebærer
det
visitering
til
en ?palliativ fysioterapeut.? når informanterne fortæller om og anvender begreberne ?akti- viteter? og ?hverdagsrehabilitering?, er
det
om aktiviteter, som er spontane vs. planlagte eller fælles vs. individuelle. konkret drejer
pct-kispt-med-88.html
