liam-det-han-12.html
3D-sy112015
13 / 100
sygeplejersken 11.2015 13 historisk dengang
der
er kviksølv i de blodtryksapparater, som blev anvendt tidligere. i dem bliver en ballon i manchetten pustet op ved hjælp af en manuel pumpe. mens luften langsomt bliver lukket ud, lytter man med et stetoskop i patien- tens albuebøjning og registrerer, hvornår pulsen starter og slutter. kviksølvmanometre var almindelige ind
til
for ca. 20 år siden, men i dag er
der
forbud mod at producere dem pga. sundhedsfaren ved kviksølv.
der
er ikke forbud mod at have manometre, og nogle læger og sygeplejersker sværger stadig
til
dem. ?specielt i forhold
til
patienter med meget hurtig og uregelmæssig puls bruger vi dem stadig,? fortæller sygeplejerske anette sjørslev fra den kar- diovaskulære og metaboliske forebyggelsesklinik på odense universitets- hospital, i daglig tale ?blodtryksklinikken?. i blodtrykscentre er
det
nødvendigt at have manometre, da
det
meste forskning stadig er baseret på dem. ?når man f.eks. bliver i tvivl, om et elektronisk apparat måler rigtigt, kan man tjekke, om kviksølvmanometret måler
det
samme,? siger anette sjørslev. hun bruger også et gammeldags apparat
til
svært overvægtige patienter. ?vi har et apparat med meget store manchetter
til
at kunne måle blod- trykket på låret. så store manchetter har jeg ikke kunnet finde
til
de elektro- niske apparater,? siger anette sjørslev. manometret s
til
ler krav
til
un
der
søgerens lytteevner og erfaring i at lytte i et stetoskop. ?blodtrykket afhænger af
det
øre,
der
hører. vi øver os ved at koble flere stetoskoper
til
apparatet og tjekke, om vi hører
det
samme.? og så er
der
en anden ulempe ved de gammeldags apparater. ?
der
er en sikkerhedsrisiko forbun
det
ved at omgås apparater med kvik- sølv, så man skal være forsigtig,? siger anette sjørslev. lyden af pulsslag er erstattet af digitale tal elektroniske blodtryksapparater har afløst kviksølvmanometret i klinikken, men de gammeldags apparater er stadig de bedst vali
der
ede.
det
kræver dog træning at kunne aflytte dem korrekt. tekst susanne bloch kjeldsen ? foto nils lund pe
der
sen nu selvom elektronisk udstyr har erstattet kviksølvmano- metret i daglig brug på hospitaler, så måler man stadig blodtryk i en enhed, som svarer
til
millimeter kviksølv (mmhg).
der
er ikke længere nogen lyd af pulsslag,
der
skal aflyttes, i ste
det
lyser to tal i displayet. ?
det
er helt klart nemmere at bruge, og
det
er en af årsagerne
til
, at vi bruger elektroniske apparater i
det
daglige,? siger anette sjørslev. ?elektronisk udstyr gør
det
også muligt for patien- ten at kunne sidde alene un
der
blodtryksmåling. vi kan inds
til
le apparatet
til
at måle seks gange ved at trykke på en knap, og så kan vi gå ud af rummet.
der
- med forsvin
der
lidt af den ?whitecoat-effekt?,
der
kan give forhøjet blodtryk, altså at man får forhøjet blod- tryk, når
der
sid
der
en sundhedsperson over for én,? forklarer anette sjørslev. de elektroniske blodtryksapparater gør
det
også nemt for patienter at måle
der
es eget blodtryk hjem- me. med de elektroniske blodtryksapparater er noget af den håndværksmæssige færdighed ved blodtryksmå- ling dog gået tabt. netop for at få en fornemmelse af, hvad man skal lytte efter, træner de sygeplejestude- rende stadig med gammeldags blodtryksapparater på skolen, selv om de sjældent vil møde de apparater ude i klinikken. læs også artiklerne om blodtryksmåling på side 36. de fleste blodtrykscentre har stadig kviksølvsmanometre
til
forskning og særlige situationer, hvor de elektro- niske apparater er upålidelige.
det
elektroniske blodtryksapparat kan måle blodtryk uden
til
stedeværel- se af sundhedsper- sonale, så ?whitecoat-effek- ten? på patienten minimeres.
til-med-den-14.html
