det-har-den-70.html
3D-sy102015
71 / 92
sygeplejersken 10.2015 71 traumesygepleje de pårørende giver altså udtryk for, at
det
var vigtigt for dem at være
med
på traumestuen. forløbet efter at have mistet ens pårørende forløbet efter at have mistet en nærtstående er en tid fyldt
med
sorg og afmagt. efterforløbet er svært, og nærmiljøet
har
stor betydning. i telefonsamtalen
med
de pårørende 2-3 uger efter, de
har
mistet deres kære på traumestuen, beretter de pårørende, at de er i gang
med
at finde vejen videre i efterforløbet. en pårørende fortæller: ?
det
går okay ?
har
det
godt efter omstændighederne.? en anden pårørende fortæller: ?
det
går op og ned, god kontakt til venner, føler, at
det
går rimeligt.? diskussion projektet
har
ikke påvist negative konsekvenser ved tilstedeværel- sen af de pårørende på traumestuen såsom utryghed og forskræk- kelse over at overvære den initiale modtagelse og behandling af patienten. de pårørende i
det
te udviklingsprojekt ønskede at være til stede, og de oplevede tryghed ved at kunne se, hvad der foregik. de samme resultater ses i større internationale studier. forestillinger og fantasier om, hvad der sker i modtagelsen, kan være værre end virkeligheden. for pårørende er
det
betyd- ningsfuldt at være vidne til, at personalet behandler patienten og særligt
det
at være vidne til, at alt, hvad der kan gøres, bliver gjort, også når patienten ikke overlever (4).
det
te er i tråd
med
de interviewede personer i projektet, som oplever, at fantasien er værre end virkeligheden, og at der er langt mere ro omkring trau- mepatienten, end de havde forestillet sig. informationen om, hvad der skal ske, er af afgørende betydning, og særlig betydning
har
det
, at sygeplejerskerne formår at møde patienten
med
omsorg. sygeplejersker på intensivafdelingen
har
beskrevet, at patien- terne var mere rolige, hvis de kunne se og høre deres pårørende (4).
det
er i overensstemmelse
med
vores fund. her blev også anført, at den tilskadekomne var mere rolig, når vedkommende hørte, at familien var til stede. forskningsresultater dokumenterer flere fordele ved pårøren- des tilstedeværelse under behandling af patienten. for den syge var
det
en fordel, at de pårørende var til stede, og som pårørende fik de selv en større forståelse for situationen (5,6).
det
te er i tråd
med
projektets resultater, hvor pårørende fortæller, at
det
at være
med
under behandlingen af patienten opleves værdifuldt, også når udfal
det
er trist. litteraturen viser, at forældre (80-90 pct.) ligeledes ønskede at være
med
på stuen. kun få forældre forlod traumestuen på grund af emotionelle påvirkninger (8,9). efterforløbet opleves svært, og nærmiljøet
har
stor betydning. i telefonsamtalen
med
de pårørende 2-3 uger efter, de
har
mistet deres kære på traumestuen, beretter de pårørende, at de er i gang
med
at finde vejen videre i efterforløbet. i et review fra 2010 for- tæller pårørende, at deres tilstedeværelse på behandlingsstuen, når deres nærtstående døde, gav en bedre accept af budskabet (7). perris et al. finder, at 97 pct. af de adspurgte pårørende finder en opfølgende telefonsamtale betydningsfuld (3). pårørende i
det
te projekt fortæller, at
det
er af stor betydning at blive modtaget af en sygeplejerske, og at de oplever nærhed og omsorg. en opfølgende telefonsamtale
med
samme sygeplejerske opleves meningsfuld for de pårørende i
det
te projekt. manglende tid eller utilstrækkelig uddannelse kan dog forhindre, at man i praksis kan leve op til, at den pårørende bliver modtaget og fulgt op af en sygeplejerske
med
særligt fokus på de pårørende (10). konklusion pårørendes tilstedeværelse på stuen, hvor patienten modtages og behandles, bør fortsat være et tilbud. på baggrund af litteratur-
det
er af stor betydning, at den syge- plejerske, som
har
kontakten til de pårø- rende,
har
tid og mulighed for at skabe nærhed og udvise omsorg, så de pårøren- de oplever tryghed i en for dem meget svær situation.
trauma-til-traumestuen-72.html
