det-til-psykiske-23.html
3D-sy102015
24 / 92
24 sygeplejersken 10.2015 psykisk arbejdsmiljø ledelserne
har
været optaget af at få de ydre ting
til
at hænge sammen og leve op
til
politikernes og den øverste ledelses krav. arbejdsmiljøkonsulent i dansk sygeplejeråd, helle brieghel bavnhøj. børnemodtagelsen på hvidovre hospital fik i de første måneder af 2014 30 pct. flere henvendelser, efter at region hovedstaden tog beslutning om at oprette akuttelefonen 1813. på holstebro sygehus? røntgenafde- ling registrerede man, at antallet af rønt- genundersøgelser fra
det
ene år
til
det
an-
det
steg med over 20 pct. efter indførelse af en udredningsgaranti. og i distriktspsykia- triens team thisted
har
udredningsgaran- tien medført, at man
har
haft en stigning på 33 pct. i antal henvisninger. eksemplerne er hentet fra bunken af arbejds
til
synets rapporter fra besøg på 41 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud om at forbedre
det
psykiske arbejdsmiljø pga. ?for stor arbejdsmængde og tidspres?. eksem- plerne viser, hvordan politiske beslutninger
har
haft betydning for, at arbejdsmængden er vokset på kort tid med konsekvenser for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. i alt 74 arbejdspladser over hele lan
det
fik i 2014 besøg af arbejds
til
synet i en sær- lig indsats i forhold
til
det
psykiske arbejds- miljø på hospitaler. mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, typisk et påbud om at forbedre
det
psykiske arbejdsmiljø. ?for høj arbejdsmængde og tidspres? var problemkategorien med flest påbud. påbuddene
har
fået megen omtale i me- dierne, og i løbet af sommeren
har
arbejds- pladserne haft frist
til
at indsende planer, hvor de skal dokumentere handlinger og effekter. dansk sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsu- lenter
har
fået aktindsigt i de 41 sager om ?for høj arbejdsmængde og tidspres? samt i hospitalernes
til
bagemeldinger
til
arbejds-
til
synet. ?vi kan se, at arbejdspladserne forsøger at løse de problemer, som arbejds
til
synet
har
påpeget, og som ofte
har
stået på i lang tid. men mange steder sker der udefra- kommende ting, som f.eks. beslutning om oprettelse af akuttelefon eller nedlæggelse af senge, hvor de politiske beslutningers indvirkning på arbejdspladsernes indre liv ikke er tænkt ind, og som derfor giver nye arbejdsmiljøproblemer,? siger arbejdsmil- jøkonsulent i dansk sygeplejeråd, betina halbech. politikerne glemmer arbejdsmiljøet tendensen med de udefrakommende æn- dringer, der presser
det
psykiske arbejds- miljø, er et af de tydelige billeder, arbejds- miljøkonsulenterne
har
dannet sig. ?politikerne
har
fokus på kerneydelsen, men de glemmer at se på de afledte effek- ter på arbejdsmiljøet. når der sker foran- dringer, og man f.eks. ændrer i strukturen og effektiviserer, så er der sygeplejersker, som ikke længere vil være med. og når der er flere sygeplejersker på et afsnit, som rejser, så bliver
det
svært at nå at instruere og oplære ny
til
komne og samtidig vedlige- holde den daglige drift. nogle afdelinger havner i en ond cirkel, hvor
det
tager lang tid at forbedre
det
psykiske arbejdsmiljø,? siger betina halbech. arbejds
til
synet konkluderer i deres afslut- tende status på den særlige indsats, at der
har
været en stigning i antallet af arbejds- opgaver og en stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen. i statusrapporten står der bl.a., at ?der ikke
har
været klarhed over, hvad arbejdsopgaverne indeholder, samt hvordan arbejdsopgaverne skal udføres, i hvilken rækkefølge og
til
hvilken kvalitet.? ?ledelserne
har
været optaget af at få de ydre ting
til
at hænge sammen og leve op
til
p o l i t i s k e d a g s o r d e n e r v æ l t e r d e t p s y k i s k e a r b e j d s m i l j ø en strøm af politiske dagsordener som ydelsesstyring, pakkeforløb og udredningsgaranti skader
det
psykiske arbejdsmiljø på lan
det
s sygehuse. arbejdsgiverne forsømmer at tænke
det
psykiske arbejdsmiljø ind, når de gennemfører forandringer, mener dansk sygeplejeråd. tekst susanne bloch kjeldsen ? illustration mikkel henssel arbejds
til
synet kommer altid igen når arbejds
til
synet giver afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, får virksomheder en såkaldt efterkommelsesfrist
til
at bringe forholdene i orden. arbejdspladserne
har
metodefrihed. hvis virksomheden ikke overholder fristen, eller hvis
til
bagemel- dingen ikke er
til
fredss
til
lende, så følger arbejds
til
synet op på kontrolbesøg. uan- set hvad, så kommer arbejds
til
synet altid på besøg igen 12-18 måneder efter
det
første besøg for at følge op på, om proble- merne med
det
psykiske arbejdsmiljø blev løst. hvis ikke, kan virksomheden risikere et nyt påbud om psykisk arbejdsmiljø og i alvorlige
til
fælde at blive inds
til
let
til
juri- disk vurdering, som kan ende med en rets- lig
til
tale og bøde
til
virksomheden. arbejds
til
synet vurderer effekten af de iværksatte forebyggende
til
tag ved at tale med arbejdsmiljøorganisationen og ved at gennemføre gruppesamtaler med et repræsentativt udsnit af medarbejderne og samtaler med ledelsen. på den bag- grund vurderer
til
synet, om forholdene er bragt i orden helt, delvist eller slet ikke. kilde:
til
synschef i
til
synscenter nord, thomas nygaard christensen.
med-det-ikke-25.html
