det-til-ikke-77.html
3D-sy082015
78 / 100
78 sygeplejersken 8.2015 video køge kommune i køge kommune
har
tele-hjem-besøgene fortrinsvis været vareta- get af en enkelt sygeplejerske, de fleste af besøgene, 86 i alt, blev af- holdt som videokonference, de sidste ni besøg som telefonsamtaler. her bruger sygeplejersken en ipad til besøget, og de
har
ca. 5-6 samtaler om måneden. i køge kommune og i selve køge by er
der
huller i netdæknin- gen, og hjemmesygeplejersken
har
flere gange måttet logge på patientens eget netværk for at få forbindelse. hjemmesygeplejerske lisbet westerlin christiansen er meget glad for ordningen: ?fejl bliver opdaget hurtigere,? fortæller hun, ?og
det
kan ske, at borgere bliver sendt hjem i dårligere tilstand end meldt til visitationen, og
der
for er
der
ikke de nødvendige hjælpemidler i hjemmet,
det
har
resulteret i to genindlæggelser, og én blev overført til aflastning.? lisbet westerlin christiansen mener, tele-hjem er godt for den tværsektorielle koordination. ?borgerne får mange informationer og papirer med hjem fra sygehuset, og de kan ikke altid overskue
det
te, og hvad de skal bruge
det
til,? og hun mener, at tele-hjem- besøgene giver et stort udbytte og er noget,
der
bør prioriteres. hun tilføjer: ?jeg
har
ikke været ude på nogen unødvendige tele-hjem-besøg,
der
har
altid været et behov for en opsamling omkring indlæggel- sen.? videokonferencer kontra telefonsamtaler videokonferencer anvendt som et redskab i dialogen mellem kom- mune, sygehus og patient ses som en nytænkning i brugen af tele- medicin.
det
kræver øvelse at anvende den tekniske løsning samt brug af en ny samtaleform, hvor taledisciplin og skærmkontakt er et must for ikke at skabe forvirring og fejlfortolkninger. disse parametre ses som vigtige for at kunne få
det
optimale udbytte af videokonferencen, så en sikker sektorovergang opnås, og patien- ten oplever sig hørt og set. tryghed, tillid og åbenhed mellem de udførende parter af video- konferencerne er vigtige, når nye teknologiske værktøjer tages i brug. barrierer ved at skulle anvende den tekniske løsning opleves ofte hos sundhedspersonalet, som skal anvende den.
det
te er forsøgt imøde- kommet på flere må
der
. dels
har
der
været prøveopkald til projektsyge- plejerskerne fra kommunerne, dels guidning via telefon, når teknikken ikke virkede, og hjælp til styring af samtalen un
der
videokonferencen. samtaleformen er væsentlig an
der
ledes end en telefonsamtale.
det
opleves som en udfordring at holde øjenkontakt med modpar- ten via skærmen (2). her er
det
meget vigtigt, at
der
ikke bliver kigget ned på evt. papirer, at skærmen forlades, at
der
er uro i rummet etc.
det
kan skabe forvirring, hvis den ene part ikke føler sig set, og
det
nonverbale udtryk ikke bliver opfanget. større tryghed opnået erfaringerne gennem projektet
har
givet øvelse og fortrolighed i brug af videokonferencer både på sygehus og i kommunerne og
har
bety
det
større tryghed i anvendelsen af videokonferencerne, hvilket giver bedre samtaler dels i forhold til at få fremstillet pro- blemstillinger og få gui
det
og medinddraget patienten un
der
sam- talen, så patienten føler sig tryg un
der
videokonferencen. brug af videokonferencer i dialogen mellem sygehus og kom- mune sen
der
et signal om, at kommune og sygehus taler sammen. patienten føler sig inddraget og kan påtage sig en mere aktiv rolle i egen behandling.
det
opleves fra projektsygeplejerskerne, at
det
er nemmere for patienten at stille spørgsmål til sygehuset, når
der
er et kendt ansigt på skærmen. videokonference kontra telefonsamtale opleves som en fordel for projektsygeplejersken, da hun kan se de involverede i samta- len. bille
det
giver en god mulighed for at vur
der
e patienten i eget hjem, og den direkte øjenkontakt giver energi i samtalen og mu- lighed for at vur
der
e, om patienten
har
forstået den fremadrettede behandlingsplan og
har
fået svar på sine spørgsmål.
der
er med andre ord overensstemmelse mellem
det
nonverbale og verbale sprog. hermed er
det
nemmere at agere på tvetydighed. telefonsamtaler i forbindelse med tele-hjem-projektet
har
været anvendt i ca. 60 pct. af samtalerne, dvs. at 345 konferencer ud af
det
samlede antal konferencer på 575 er afholdt som telefonsam- taler.
der
kan være flere årsager til
det
, dels den dårlige mobile internetdækning, dels også usikkerhed omkring anvendelsen af teknikken ude i kommunerne, da nogle kommuner ikke
har
haft så mange videokonferencer, at
det
har
givet øvelse. telefonsamtalerne er afholdt med medhør på. her kan
det
dog indimellem være svært for projektsygeplejersken at skelne
det-til-som-79.html
