efter-patienter-kateterpleje-95.html
3D-sy062015
96 / 108
96 sygeplejersken 6.2015 plejecentre
den
basale
palliative
indsats
i kommunerne omhandler bl.a.
den
indsats
, som ydes borgerne i plejefaciliteterne (pf). en undersø- gelse (1) har imidlertid vist, at kun ca. 27 pct. af de 56 adspurgte pf har medarbejdere ansat med efteruddannelse i palliation, at pf har
den
laveste grad af samarbejde med det specialiserede
palliative
niveau, samt at tilsynet med borgerne er utilstrække- ligt. andre studier peger på, at ledelsesmæssige problemer og vanskeligheder i samarbejdet mellem plejefaciliteterne og almen praksis kan forhindre gamle i at dø på plejehjem (2-5). formålet med artiklen er ? at beskrive de danske plejefaciliteter ? at undersøge eksisterende nationale politikker og anbefalinger på området ? at give eksempler på konkrete kommunale og lokale
palliative
udviklingstiltag gennem de seneste 10 år målrettet plejefacili- teterne. danske plejefaciliteter ifølge socialstyrelsens tilbudsportal (6) eksisterer der 916 pleje- faciliteter i danmark for ældre borgere med somatiske lidelser, hvoraf 83,7 pct. er offentligt drevet. disse består af plejehjemsbo- liger og beskyttede boliger efter gæl
den
de regler i lov om social bistand, samt plejeboligerne, de såkaldte ældreboliger, der er afløseren for plejehjem og oprettet efter lov om almene boliger. fælles for alle tre plejefaciliteter er, at de er drevet af regionsrådet og kommunalbestyrelsen, har fast tilknyttet personale 24 timer i døgnet samt et serviceareal (f.eks. køkken, træningscenter eller en fælles dagligstue for de ansatte og beboerne, i modsætning til boliger hvor man skal klare sig selv u
den
ansatte, og hvor man som beboer kun har et nødkald).
den
medicinske behandling leveres af beboerens egen læge (6-7). i 2013 boede i alt 39.940 borgere over 65 år i en af ovenstående plejefaciliteter, af dem var 66 pct. kvin- der og 34 pct. mænd (8). fra 2008 til 2010 var
den
gennemsnitlige opholds-/levetid 30 måneder på landets plejefaciliteter (9), og 26 pct. af dødsfal
den
e i danmark i perio
den
2004-2006 fandt sted på plejefaciliteterne (10). med hensyn til personalesammensætningen på landets plejefa- ciliteter udgjorde sygeplejersker 2,8 pct. af
den
samlede persona- legruppe, social- og sundhedsassistenterne 22,9 pct. og social- og sundhedshjælpere samt hjemmehjælpere 55,6 pct. i 2010-2011. hertil kom de ufaglærte, der udgjorde 7,5 pct. af personalegrup- pen (1). nationale politikker og anbefalinger i ?sundhedsstyrelsens anbefalinger til
den
palliative
indsats
? fra 2011 (11) fremhæves palliation i plejeboliger kun få gange selv- stændigt. f.eks. at
indsats
en i plejefaciliteterne kan beskrives som palliativ
indsats
forstået således, at palliativ
indsats
til beboere på plejecentre er palliation i sen palliativ og terminal fase; endvi- dere står der, at almen praksis bør yde palliation af høj kvalitet i plejefaciliteterne, at
den
behandlingsansvarlige læge har kontakt til plejefaciliteterne, at plejehjemspersonalet jævnligt vurderer beboernes
palliative
behov, at de
palliative
teams yder palliation på plejefaciliteterne, samt at
den
palliative
indsats
dokumenteres. ifølge anbefalingerne bør regioner og kommuner udarbejde afta- ler for det tværsektorielle samarbejde om patienter med
palliative
behov, dvs. yde en palliativ
indsats
ved overgange og ikke generelt i plejefaciliteterne. i 2012 udgav ældrekommissionen publikationen ?livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem? (9) med 43 anbefalinger, hvor- af seks omhandlede palliation ved ?afslutning på livet?: 1. plejehjemmet skal indhente og imødekomme beboerens ønsker til livets afslutning 2. beboeren skal holdes så lidelsesfri som muligt under livets af- slutning 3. beboerens ønske om at dø i eget hjem skal understøttes 4.
den
døende må ikke uønsket være alene under livets afslutning kathrine hvid schwarz-nielsen, cand.scient.san., tidligere ansat som projektmedarbejder i vi
den
center for rehabilitering og palliation (pavi), statens institut for folkesundhed, syddansk universitet; trine_hvid@hotmail.com mette raunkiær, ph.d., cand.scient.soc., forsker v. vi
den
center for rehabilitering og palliation (pavi), statens institut for folkesundhed, syddansk universitet. undersøgelser har vist, at der er udfordringer i forbindelse med
den
basale
palliative
indsats
på de danske plejefa- ciliteter. derfor er der brug for klare visioner og mål for kvaliteten af og ansvaret for
den
palliative
indsats
i pleje- faciliteterne både nationalt og kommunalt og for samarbejdet mellem regioner og kommuner. artiklen er blevet til på baggrund af indberetninger til pace/eapc taskforce: mapping
palliative
care systems in long term care facilities for older people in europe 2014. ifølge socialstyrelsens tilbudsportal eksisterer der 916 plejefaciliteter i dan- mark for ældre borgere med somatiske lidelser, hvoraf 83,7 pct. er offentligt drevet. der eksisterer på nuværende tids- punkt ikke nogen nationale opgørelser,
indsats
. status over
den
palliative
indsats
på danske plejefaciliteter
den-palliative-indsats-97.html
