mundpleje-har-det-7.html
3D-sy052015
8 / 100
8 sygeplejersken 5.2015 vejleder fik overbevist den sygeplejestuderende om, at
det
ofte er værre bare at skulle kigge på end selv få lov til at tilse et sår. min allerførste praktik var på ortopædkirurgisk afdeling
med
sår og am- putationer.
jeg
havde fra starten været lidt i tvivl om valg af uddannelse, men netop denne praktik var noget,
jeg
kunne forholde mig til
med
min praktiske tankegang: folk
med
synlige komplikationer har brug for hjælp.
jeg
kom
med
masser af gåpåmod og var klar til nye udfordringer, men der gik ikke længe, før
jeg
stod overfor den første udfordring: at skulle se et stort fodsår. min første tanke var: ?
jeg
kan sagtens tåle at se sår,? men desværre var min krop ikke helt enig, hvilket resulterede i, at
jeg
besvi
med
e!
jeg
var meget skræmt over episoden, eftersom
jeg
aldrig har besvimet før, og
jeg
vidste ikke, om
jeg
turde gå derind igen. min selvtillid var dalet en del, men heldigvis kom
jeg
på benene igen takket være en fantastisk klinisk vejleder. uden hende havde
jeg
ikke klaret mig gennem de 10 kommende uger i praktikken. da vi nåede til praktikken i hjemmeplejen på modul 6, var
jeg
igen begyndt at blive en smule bekymret for, hvordan
jeg
ville reagere ved synet af sår.
jeg
fortalte min nye kliniske vejleder om mine oplevelser, men fik ikke rigtig no- gen kommentar på
det
te. efter at have kørt et par dage
med
hende siger hun: ?nu skal vi så ind til en borger
med
et stort fodsår,
jeg
regner
med
, at du skal have lov til at ordne
det
.?
jeg
var ved at springe ud af bilen af skræk! heldigvis var min vejleder fantastisk god til at berolige mig og fik hurtigt forklaret, at
det
ofte er værre bare at skulle kigge på, end
det
er, når man selv får lov til at gøre
det
. der var ikke an
det
at gøre end at springe ud i
det
, selvfølgelig
med
vejlederens fulde støtte. borgeren havde intet imod, at
jeg
fik lov til at tilse såret, selvom
det
foregik
med
rystende hænder og sved på panden. hvad min vejleder ikke havde fortalt mig, var, at
det
var et diabetisk fodsår
med
nedsat følelse, så borgeren kunne næsten ikke mær- ke, hvad
jeg
lavede.
det
var en stor bedrift og sejr for mig at have ikke kun set, men også ordnet et sår uden at besvime. den dag i dag synes
jeg
,
det
er noget af
det
mest spændende at arbejde
med
sår.
jeg
kunne ikke have overvun
det
min frygt og klaret mig igennem praktikkerne uden nogle fantastiske vejledere samt sygeplejersker, der alle skubbede lidt på og forstod at give mig små sejre gennem hele forløbet. en sygeplejestuderende
med
et naturvidenskabeligt blik på beboerne på et plejehjem oplevede en engageret vejle- der tale arbej
det
som plejehjemssygeplejerske op og være et godt forbillede. til daglig er
jeg
social- og sundhedsassistent på sygehu- set og læser til sygeplejerske på fjernstudie. der
med
har
jeg
ingen erfaring
med
at være på et plejehjem. da
jeg
så skulle i klinik på et plejehjem, var
jeg
spændt på at se, hvad sygeplejerskens kompetenceområde indebar. der er ikke meget prestige i at være sygeplejerske på et ple- jehjem ? i
det
hele taget
det
at arbejde
med
ældre. når
jeg
har fortalt andre, at
jeg
skulle i klinik på et plejehjem, så har de sagt ?øv, hvor ærgerligt, bare
det
havde været hjemmeplejen.?
det
har fået mig til at tænke over, om der overhove
det
var noget at lære for en sygeplejestuderende på et ple- jehjem. under klinikforløbet har
jeg
i den grad fået øj- nene op for, hvor vigtigt
det
er at have sygeplejersker på plejehjemmene. min vejleder har virkelig været et forbil- lede i denne sammenhæng. hun brænder for, at de æl- dre skal have den bedst mulige pleje, og
det
engagement smitter.
det
at arbejde
med
ældre er et meget komplice- ret speciale. de ældre har mange sygdomme! hjerte-kar- sygdomme, lungesygdomme og neurologiske lidelser, og hvis de så falder, så også frakturer.
det
er et miks af både
med
icinske specialer og kirurgi. vi ved også, at ældres fysiologi ikke er som yngres.
det
kræver en bred viden, erfaring og et skarpt klinisk blik at kunne observere den ældre, som jo ikke nødvendigvis får samme symptomer som yngre.
det
te vanskeliggør arbej
det
med
den ældre. derudover er de ældre ikke indlagt på sygehuset læn- gere end højst nødvendigt, så personalet på plejehjem- mene skal også være parat til at modtage den ældre tidligere end førhen. på plejehjemmene er der mange kompetente social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, men de har behov for sparring, råd og vejledning af en sygeplejerske til iværksættelse af den rette pleje og be- handling af den ældre. når
jeg
engang bliver færdig som sygeplejerske og har den rette erfaring, vil
jeg
gerne arbejde på et plejehjem. første praktik ? og
jeg
besvimer! plejehjemmene har brug for sygeplejersker er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situati- on, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. send din historie til jb@dsr.dk den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. du får 500 kr., når din historie bliver bragt i sygeplejersken. arkivfoto istock trine ohrt, sygeplejestuderende på modul 9, university college sjælland mette knudsen, sygeplejestuderende, modul 9, university college slagelse ?min selvtillid var dalet en del, men heldigvis kom
jeg
på benene igen takket være en fantastisk klinisk vejleder.? studerende i praksis trygfonden ønsker at fremme brugen af de positive effekter af samværet mellem mennesker og dyr. mere end 500 besøgshunde og deres frivillige ejere skaber i dag gennem trygfonden besøgshunde glæde blandt udfordrede og sårbare mennesker på institutioner i hele danmark. men samværet
med
dyr kan løfte mere end livskvalitet. når dyr integreres i veldefinerede, målrettede behandlingsforløb, kaldes
det
dyreassisteret terapi. en
med
icinfri intervention, der kan motivere og skabe sammenhold. dyr kan berolige, sænke modstand og flytte fokus. på
det
te minisymposium deler danske og udenlandske eksperter viden om og erfaringer
med
brug af dyr som behandlingsform. forskere, praktikere og terapeuter giver øjenåbnende eksempler på, hvordan arbej
det
med
dyr bruges aktivt i forskellige former for terapi. alle er velkomne til en inspirerende formiddag. hvornår: torsdag den 28. maj 2015, kl. 9.30-11.30 hvem: alle
med
interesse for
det
, der sker mellem dyr og mennesker: terapeuter, forskere, hundeejere, ledere og ansatte på institutioner og borgere. hvor: festauditoriet på københavns universitet, bülowsvej 17, 1870 frederiksberg pris: deltagelse er gratis, men vi har et begrænset antal pladser. tilmeld dig senest den 21. maj på besøgshunde.dk her kan du også se
det
fulde program. kan dyr hele? kom til minisymposium om dyreassisteret terapi trygfonden er
med
lem af iahaio (international association of human-animal interaction organizations) trygfonden varetager tryghedsgruppens almennyttige arbejde. tryghedsgruppen er hovedejer i forsikrings selskabet tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. 11345 bh annonce 210x280.indd 1 27/03/15 12.55
dyr-kan-trygfonden-9.html
