med-der-det-11.html
3D-sy032015
12 / 100
12 sygeplejersken 3.2015 historisk dengang frem
til
midt i 1800-tallet var sindslidende i høj grad overladt
til
sig selv og evt. pårørende. de såkaldt ?bindegale?, der kun- ne være
til
fare for andre, blev dog spærret inde i tugthuse, hvor de mest støjende og voldsomme patienter blev lagt i då- rekister, bl.a. på sankt hans hospital, som fik sine første dåre- kister i slutningen af 1600-tallet. det var små rum på ca. 2,5 m2
med
plads
til
en smal briks, som dog var så kort, at man ikke kunne ligge udstrakt. siden middelalderen havde man sat mennesker, der blev voldsomme af deres sindslidelser, i jern- lænker, men omkring år 1800 begyndte man at bruge fast- spænding
til
bl.a. senge og stole mere systematisk som be- handling, og jernlænkerne blev afløst af bælter og hånd- og fodremme i læder samt spændetrøjer. af andre fikserende behandlingsmetoder i 1800-tallet kan bl.a. nævnes vandsengs- behandling, hvor urolige patienter blev anbragt i badekar
med
låg på i 8-10 timer, i visse
til
fælde endda natten over. behand- lingen kunne strække sig over flere uger, og patienterne både spiste og sov i badet. fra dårekister og jernlænker
til
læder og stof
tvangsfiksering
har altid været en del af behandlingen af patienter
med
psykiske lidelser. helt frem
til
1930?erne var det endda snarere reglen end undtagelsen at fiksere patienterne for at fremme en rolig adfærd. tekst christina sommer foto museum ovartaci, aarhus universitetshospital, risskov modelfoto afdeling for retspsykiatri, sikringsafdelingen, nykøbing sjælland nu som temaet ?det omstridte bælte? på side xx i dette nummer be- skriver, er
tvangsfiksering
af patienter i psykiatrien stadig et om- diskuteret emne. selvom der er sket store forandringer og forbed- ringer af den psykiatriske behandling op gennem 1900-tallet, især fra 1950?erne, hvor psykofarmaka for alvor kom på banen, tyer mange behandlingssteder stadig
til
tvangsfiksering
. danmark har skandinavisk rekord i antal bæltefikseringer pr. indbygger, og også i dag foregår det ofte
med
fikseringsbælter og fod- og ankelremme i læder, selvom udgaver i stof vinder frem. på afdeling for retspsy- kiatri, sikringsafdelingen, nykøbing sjælland, har man haft succes
med
oppegående
tvangsfiksering
af de allerfarligste fanger. den oppegående
tvangsfiksering
afbøder kraften af evt. slag og udfald fra patienten og giver også patienten mulighed for at bevæge sig og være fysisk aktiv, så risikoen for udvikling af følgesygdomme efter langvarig bæltefiksering forebygges. kilder: ?fra dårekiste
til
patientdemokrati? af dan ersted møller, museum ovartaci, aarhus universitetshospital, risskov, www.ovartaci.dk, www.middelfart-museum.dk og sundhedsstyrelsens rapport ?oppegående
tvangsfiksering
? evaluering? fra maj 2014. i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at fiksere patienterne ved hjælp af bælter, hånd- og fodremme samt handsker af læder i stedet for jernlænker. et humant, om end lille, fremskridt. oppegående
tvangsfiksering
kan være
med
til
at nedsætte tiden, patien- terne skal være alene på aflåst værelse. den bruges bl.a., når farlige pa- tienter skal være sammen
med
med
patienter,
til
terapi og på gårdture.
hun-kan-har-13.html
