den-det-som-83.html
3D-sy032015
84 / 100
84 sygeplejersken 3.2015 referencer
det
er desuden relevant at gøre sig klart, om linket vil fungere på alle computere, eller om linket kun kan virke inden for et netværk, som er dækket ind af specifikke licensaftaler.
det
er f.eks. muligt at dyblinke
til
en pdf-fil af en tidsskriftsartikel fra scandinavian jour- nal of caring sciences inden for region hovedstadens domæne, mens aktivering af linket udenfor nævnte domæne vil resultere i en fejlmeddelelse. en anden praktisk faktor er linkets holdbarhed. som de fleste ved, er internettet yderst dynamisk, og levetiden for et funktionelt link kan være kort. hvis
det
har høj prioritet at undgå døde links, er
det
værd at overveje at linke
til
dokumentets digital object identifier (
doi
) (7).
doi
?en er en kode, som entydigt identificerer et e-dokument og linker videre
til
den fulde tekst. siden 2000 er mange artikler i litteraturdatabasen pubmed blevet forsynet med en
doi
(typisk placeret på første side). den aktuelle
doi
(f.eks. 10.1111/scs.12072) sættes efter
doi
-serverens adresse (http:// dx.
doi
.org/), hvorved man får et færdigt dyblink: http://dx.
doi
. org/10.1111/scs.12072 eksempler på e-referencer tidsskriftsartikel manuel montes j, maurino j, diez t, saiz-ruiz j. factors as- sociated with the effectiveness of a telephone-based nursing strategy for enhancing medication adherence in schizophr- enia. clin pract epidemiol ment health [internet] 2011 [ci- teret 16. okt. 2014];7:117-9.
til
gængelig via: http://dx.
doi
. org/10.2174/1745017901107010117 rapport sundhedsstyrelsen. egenbehandling ved kroniske sygdomme: anbe- falinger, der understøtter udbredelse. kbh.: sundhedsstyrelsen; 2012 [opdateret 12. dec. 2012; citeret 16. okt. 2014].
til
gængelig via: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/12dec/egenbehl- kronisksygdom.pdf klinisk retningslinje stassen it, larsen mt, nielsen ht, andersen y. vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter. aalborg: center for kliniske retningslinjer; 2012 [opdateret 5. jun. 2012; citeret 16. okt. 2014].
til
gængelig via: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/ media/344602/obstipation_hos_voksne_indlagte_patienter.pdf bekendtgørelse ministeriet for sundhed og forebyggelse. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 (sundhedsloven) [internet]. kbh.: ministeriet for sundhed og forebyggelse; 2010 [opdateret 15. jul. 2010; cite- ret 16. okt. 2014].
til
gængelig via: https://www.retsinformation. dk/forms/r0710.aspx?id=130455 da internettet som tidligere nævnt er foranderligt, er
det
på sin plads at angive dato for dokumentets seneste opdatering og for, hvornår man har
til
gået materialet.
det
er dog ikke altid muligt at afgøre, hvornår en webside eller tekstfil er ændret indholdsmæs- sigt. i
det
til
fælde udelades denne information blot, og man nøjes med at angive dato for citering (besøgt). referencehåndteringsværktøjer
det
er nyttigt at kunne udfærdige litteraturreferencer manuelt, men også vigtigt at kende
til
brugen af et referencehåndterings- program. en sådan bibliografisk database benyttes
til
at opbygge samlinger af litteraturreferencer og
til
at generere litteraturlister i manuskripter, skrevet i f.eks. word. et af de mest udbredte er reference manager (refman) med mere end 30 år på marke
det
. producenten thomson reuters har dog gennem de seneste år valgt at satse på sit an
det
produkt, endnote, som modsat refman har ?cloud-egenskaber? og findes
til
mac. refworks fra proquest og mendeley fra elsevier er andre bud på professionelle værktø- jer af cloud-typen, som findes
til
flere platforme. sidstnævnte er endvidere sammenkæ
det
med et socialt netværk for forskere. der findes desuden udmærket gratis software inden for
det
te område. her er zotero fra george mason university, us, værd at nævne. zotero findes i såvel ?stand-alone-version?, som plugin
til
brow- seren firefox. i princippet findes der to hovedretnin- ger inden for angivelse af litteraturrefe- rencer: vancouver og harvard.
2014-http-okt-85.html
