det-til-den-33.html
3D-sy032015
34 / 100
34 sygeplejersken 3.2015 psykiatri ?kernen i
den
psykiatriske sygepleje er at møde patienten dér, hvor patienten er, og tage udgangspunkt i
den
enkeltes behov.
det
er måske ikke et bestemt antal face-to-face-møder, patienten har brug for. patienten har måske brug for, at der bliver taget kontakt
til
kommunen,
til
egen læge eller
til
bestemte familiemedlemmer.
den
slags kontakter udløser bare ingen ydelser, og dermed risikerer de at blive fravalgt, selvom de fagligt set vil være
det
korrekte valg,? siger jan otkjær. ifølge carin juul, der er fælles
til
lids- repræsentant for 365 psykiatriske hospi- talssygeplejersker i region nordjylland, kan de mest ressourcesvage og mest syge patienter risikere at blive tabt på gulvet, hvis de psykiatriske sygeplejersker udeluk- kende holder sig
til
at udføre de opgaver, der tæller på ydelseskontoen. hun siger: ?
den
merkan
til
e
til
gang
til
arbej
det
harmonerer hverken med
den
enkelte patients behov eller med
den
sygeplejefaglige standard, vores psykiatriske sygeplejersker ønsker at give deres patienter. der er en overord- net målsætning om at mindske ulighe-
den
i sundhed for de psykiatriske pa- tienter, men
den
målsætning er svær at opfylde, hvis der ikke er ?råd?
til
også at yde
den
individuelle bistand, der får patientens hverdag
til
at hænge sam- men og f.eks. sikre, at patienten tager sin medicin, møder
til
kontrol, får set sin egen læge, tandlæge, bankrådgiver m.m.
det
er netop
det
gode, langva- rige relationsarbejde, der fastholder patienterne i behandlingen. i yderste konsekvens kan sygeplejersken føle sig presset
til
at prioritere de mest velfun- gerende patienter, der møder
til
aftalt tid i ambulatoriet.? relevante mål ønskes formand for dansk sygeplejeråd pointerer, at organisationen ikke er modstander af alle former for måling og styring i psykiatrien. ?sygeplejersker vil gerne måles på
den
kvalitet, de leverer, og vil gerne følge forløb- spakker, der kan være med
til
at sikre, at alle patienter får de rette behandlings
til
tag. dét, som sygeplejerskerne og andre faggrupper i psykiatrien gør oprør mod, er de nega- tive konsekvenser ? ved f.eks. at fravælge telefonsamtalen med patienter, fordi disse ikke honoreres ? som i sidste ende går udover patienterne.? dansk sygeplejeråd vil gerne bidrage
til
at finde alternativer
til
den
nuværende form for ydelsesstyring og er allerede kommet med nogle forslag. ?først og fremmest er
det
vigtigt, at
det
ikke kommer
til
at handle om at finjustere på de nuværende ydelsesmål,? siger grete christensen og uddyber: ?én vej at gå er ? i samarbejde med patienter og personale ? at formulere nogle fagligt relevante kvalitetsmål og så give
den
enkelte medarbejder en langt større frihed
til
i sa- marbejde med ledere, kollegaer, patienten og de pårørende at
til
rettelægge
den
bedste pleje og behandling for
den
enkelte patient. nogle eksempler på kvalitetsmål kan f.eks. være medicinnedtrapning, gennemførelse af uddannelsesforløb og mindre tvang. jeg er sikker på, at der også er andre relevante kvalitetsmål ? og de vel selvfølgelig varierer af- hængigt af
den
enkelte afdeling, typen af patienter osv. derfor er
det
også helt afgørende, at man går i dialog med fagpersonerne om at finde de relevante mål.? ydelsesstyring giver bedre patientflow hos danske regioner ser man ydelses- styring som et effektivt redskab
til
at få flest mulige patienter igennem systemet. ?de somatiske afdelinger har i åre- vis været underlagt specifikke produk- tivitetskrav, og man må kunne s
til
le de samme krav
til
produktionen in
den
- for psykiatrien,? siger næstformand i danske regioners sundhedsudvalg, anne ehrenreich (v). hun fortæller, at ventetiderne
til
psykiatrisk behan- dling over hele lan
det
er fal
det
ek- straordinært
det
seneste års tid pga. et øget patientflow. ?set fra et patientsynspunkt er
den
udvikling kun en fordel. ingen patienter bliver raske af at stå på en venteliste,? siger anne ehrenreich og
til
føjer: ?
det
er rigtigt, at
det
kun er ydelser, hvor patienten er
til
stede, der tælles som behandlingsaktivitet. men ydelser, der ikke tælles som behandlingsaktiv- itet, registreres i alle regioner og indgår i de aktivitetskrav, der ops
til
les i psyki- atribudgetterne. samtidig betyder
det
øgede fokus på kvantitet ikke, at der må slækkes på kvaliteten.
det
er
til
enhver tid et le- delsesmæssigt ansvar, at kvaliteten af
den
behandling, vi
til
byder psykisk syge, er i or
den
. lederne på de enkelte psyki- atriske afdelinger må
til
rettelægge ar- bej
det
, så de nødvendige opgaver bliver løst. og hvis de ikke mener,
det
er muligt in
den
for de givne rammer, må de melde
det
til
bage
til
det
politiske system.?
psykiatris-nordjyske-den-35.html
