det-der-som-60.html
3D-sy032015
61 / 100
sygeplejersken 3.2015 61
det
er positivt, at mindre, kvalitative projekter fin
der
vej
til
spalterne i sy- geplejersken , men
det
er særdeles farligt, når et lille, ikkevidenskabeligt projekt får lov at fremstå med langt større tyngde, end
det
kan bære: un
der
overskriften ?dagbøger re- ducerer posttraumatisk stress-syn- drom efter indlæggelse i et intensivt afsnit? skriver fire engagerede syge- plejersker fra vejle om
der
es projekt.
det
er
der
på ingen måde noget galt i. om end
der
allerede i selve teksten fremkommer adskillige gisninger uden faglige referencer, ligesom
der
på in- gen måde er belæg for, at anvendel- sen af dagbøger (og efterfølgende samtale) kan reducere udviklingen af ptsd: ? ptsd er en diagnose.
der
beskrives inden diagnosticering, eller for den sags skyld screening for sympto- merne, hos de fem interviewede.
der
kan således ikke siges noget om, hvorvidt
der
er mere eller min- dre
til
stede. ?
der
er ikke interviewet patienter uden dagbog og samtale (en kon- trolgruppe).
det
er således ikke mu- ligt at sige, om andre patienter fak- tisk har
det
endnu bedre end dem,
der
blev interviewet. ?
det
er ikke relevant at tale om ?re- duktion? i en kvalitativ un
der
søgel- se, hvilket vidner om manglende metodestringens.
det
kvalitative interview kan give ny, interessant og relevant information. men overskriften lover langt mere, end resultaterne kan bære, og kan i værste fald føre
til
en konklusion om, at ?alt må være godt?, når bare pa- tienterne sendes hjem med en syge- plejeskrevet dagbog. hvor højt skal intensivsygeplejerskerne prioritere at føre denne dagbog? hvilke andre sygepleje
til
tag skal udsættes af hen- syn
til
dagbogen? ptsd er en invali-
der
ende sygdom, så
det
må være vigtigere at forebygge end f.eks. tryk- sår, eller hvad?
det
er ikke nok, at forfatterne an- ven
der
or
det
?belæg?, når de ikke har hjemmel
til
det
. en mere passende overskrift og en faglig vejledning i for- hold
til
, hvad resultaterne kan bære, havde været skønt at se i vores fag- blad. helle svenningsen er ansat på sygeple- jerskeuddannelsen campus aarhus n. svar når man udformer en artikel, skal denne have en overskrift. formålet er ifølge bogen ?skriv en artikel? af reinecker og strey jørgensen at fan- ge læserens opmærksomhed, rumme
det
centrale budskab og bringe læse- ren på sporet af fokus.
det
te synes her at være opnået
til
fulde.
det
er med glæde, vi har modtaget helle sven- ningsens kommentarer
til
artiklen vedr. dagbøger
til
intensive patienter. med en overskrift, som svenningsen mener lover mere, end den kan holde. måske ? at ptsd er en diagnose, er vi enige i. artiklen har ikke haft
til
hensigt at gøre sig klog på diagnosens anven- delse. vi har inddraget litteratur fra pubmed og cinahl for at have belæg for vores udsagn.
det
er ikke hensig- ten at graduere ptsd, men at tydelig- gøre inklu
der
ede patienters gener og vise dagbogens berettigelse i bear- bejdningen af disse. svenningsen sætter fokus på pro- jektets metodiske
til
gang og stringens. og som hun giver udtryk for, er
det
te et kvalitativt design, og
der
for er in- gen kontrolgruppe medtaget. kontrol- grupper
til
hører et kvantitativt design, hvorfor stringensen
der
ved ville være kompromitteret. artiklen har
til
hen- sigt at give et indblik i de oplevelser, som de inklu
der
ede patienter har. at ordvalget er fal
det
på ?at reducere?, er beklageligt, i
det
det
er opfattet som værende af kvantitativ farvning i svenningsens optik. slutteligt ønsker vi at fremhæve
det
te projekt som et fagligt og ikke et videnskabeligt bidrag
til
drøftelse af dagbogens anvendelse. så når helle svenningsen spørger ind
til
, hvilke sy- geplejefaglige
til
tag
der
skal vige plad- sen for dagbogen, stoler vi på, at in- tensive sygeplejersker er kompetente og fagligt fun
der
ede og udøver et fagligt skøn, således at
der
bliver prio- riteret
til
patientens bedste. med venlig hilsen lone hansen, vinnie siggaard, ellen thomsen og tove bjerregaard. langt større tyngde, end projektet kan bære kommentar
til
artiklen ?dagbøger reducerer posttraumatisk stress-syndrom efter indlæggelse i et intensivt afsnit? i sygeplejersken nr. 2/2015. helle svenningsen , adjunkt, ph.d.
susanne-med-til-62.html
