lejring-mobilisering-aktive-78.html
3D-sy022015
79 / 100
sygeplejersken 2.2015 79 intensiv det
var
forventeligt, at patienten vil kunne gå med hjælpemiddel og overvågning. for enkelte registreringer
var
der uoverensstemmelse mellem det vurderede niveau og de noterede aktiviteter. f.eks.
blev
aktiviteten lift
til
/fra stol noteret 13 gange som værende udført på niveau 3, hvor patienterne gerne skulle være oppegående. diskussion formålet med projektet
var
at udarbejde og afprøve en screenings- og aktivitetsalgoritme
til
passet rammerne i dansk intensivpraksis. i 60 pct. af de 1.867 registreringer
blev
det vurderet, at patienten på bag- grund af screeningen ikke kunne vurderes egnet
til
iværksættelse af mobiliserings- eller træningsindsats ud fra algoritmens fysiologiske grænseværdier. de værdier, som patienterne oftest ikke
blev
godkendt på,
var
respirationsfrekvensen, saturationen og trombocyttal-værdien. da hovedparten af patienterne på afsnittet
var
indlagt med respirati- onsinsufficiens eller sepsis,
var
respirationsfrekvensen ofte forhøjet og værdierne for saturationen samt trombocyttallet ofte for lave. de fysio- logiske grænseværdier
blev
fastsat som en vejledning i den tværfaglige risikovurdering. med de skærpede grænseværdier
var
det hensigten at reducere risikoen for at kompromittere patientens sikkerhed under mobilisering og træning. trods dette
blev
patienterne som hovedregel vurderet egnede
til
mobilisering på baggrund af en tværfaglig, klinisk vurdering. vi må derfor konkludere, at grænseværdierne i algoritmen ikke i deres nuværende udformning alene kan anvendes
til
screening af, om patienten er egnet
til
mobilisering og træning, men at dette i højere grad må bero på en tværfaglig, klinisk vurdering. i få
til
fælde
blev
en patient vurderet
til
et forkert niveau, fordi niveauet
blev
vurderet ud fra patientens rass-score i stedet for det observerede funktionsniveau. da graden af vågenhed og funktionsni- veau ikke altid følges ad, vurderedes det, at rass-scoren ikke altid
var
egnet
til
at niveausætte patienterne. i stedet kunne patienten niveau- sættes ud fra kendskab
til
det aktuelle funktionsniveau (på baggrund af anamnese) eller ved hjælp af konkret test af forskellige funktioner. registreringerne af alle aktivitets
til
tag viste, at antallet af ak- tiviteter med høje krav
til
patientens funktionsniveau steg i takt med niveauplaceringen, hvilket også
var
idéen med algoritmen. kun få gange
blev
en aktivitet noteret på et niveau, hvor den ikke jævnfør algoritmen
var
anbefalet, sandsynligvis på baggrund af en fejlagtig niveausætning forud for mobiliseringen eller træningen. styrker og svagheder ved projektet projektet
var
en single-center-undersøgelse, og generalisering
til
andre lignende hospitaler og intensivafsnit bør man være påpas- selig med. resultatet vil være afhængigt af kulturen, inds
til
lingen og samarbejdet på det enkelte intensivafsnit. et godt samarbejde mellem læger, plejepersonalet og fysioterapeuterne har vist sig at have stor betydning. uden dette udgangspunkt ville en så omfat- tende mængde data som her i projektet ikke have været
til
gængelig. der
blev
i forbindelse med projektet ikke implementeret nye
til
tag i forhold
til
de allerede eksisterende. projektets styrke er den store grad af data-komplethed med meget få manglende registreringer i projektperioden. det skyldes bl.a. de projektans
var
lige fysioterapeuters gennemgående
til
stedeværelse og løbende kontrol med registreringerne. projektet
blev
udført in- ternt i afsnittet på initiativ af intensivafsnittets faste fysioterapeuter i samarbejde med de udviklingsans
var
lige og ledelsen. samtidig med rollerne som projektans
var
lige
var
fysioterapeuterne også primærpersoner i mange af mobiliserings- og trænings
til
tagene, hvilket kan have påvirket den indsamlede mængde data positivt. der
blev
ikke noteret nogen forekomst af u
til
sigtede hændelser gennem projektperioden
til
trods for, at der
var
mange ikke-scree- ningsgodkendte registreringer, hvor patienterne alligevel havde modtaget mobilisering eller træning. det tyder på, som tidligere studier også har vist, at en tidlig mobiliserings- og træningsindsats hos patienter på et intensivt afsnit er mulig og sikker (4,10). konklusion og perspektivering formålet med projektet
var
at undersøge, om vi kunne udvikle og implementere en screenings- og aktivitetsalgoritme
til
passet ram- merne for et dansk intensivt afsnit. resultaterne viste, at scree- ningen
blev
udført, men i 1.115 (60 pct.) af alle registreringerne
blev
patienterne screenet
til
ikke at være egnet
til
mobilisering og træning ud fra de fysiologiske grænseværdier ved screeningsdelen i algoritmen. i 97 pct. af registreringerne
blev
patienterne vurderet
til
at være på et af de tre niveauer, uanset udfaldet af screeningen ud fra de fysiologiske grænseværdier. således viste algoritmen sig anvendelig i forhold
til
at få
til
passet indsatsen med mobilisering og træning ud fra patientens vurderede niveau (1-3). de fysiologiske screeningsværdier viste sig ikke ubetinget egnede, men en tværfag- der
blev
ikke noteret nogen forekomst af u
til
sigtede hændel- ser gennem projektperioden
til
trods for, at der
var
mange ikke- screeningsgodkendte registreringer, hvor patienterne alligevel havde modtaget mobilisering eller træning.
patients-physical-algorithm-80.html
