intensive-study-stress-69.html
3D-sy022015
70 / 100
70 sygeplejersken 02.2015 søvn intensivpleje og behandling
har
ændret sig drastisk de seneste år. patientforløbene bliver længere og mere komplekse, og samtidig viser praksiserfaringer, at lyd- og støjniveauet i relation til tekno- logiske behandlingstiltag er steget. denne udvikling i sammen- hæng
med
en ny sederingsprotokol ser ud til at have
med
ført, at betingelserne for sammenhængende søvn for intensivpatienterne er reduceret. i denne højteknologiske kontekst, hvor avanceret apparatur og omfattende
med
icinering er en væsentlig del af be- handlingen, kan
det
være nyttigt at finde tilbage til nogle grund- læggende kerneværdier i sygeplejen.
det
er
med
et smil på læben, at man læser florence nightingale og hendes ?notes on nursing? (1) fra 1859. på trods af
det
gam- meldags sprog og sygeplejeobservationer, der bygger på føling
med
faget og patienterne frem for evidens, er mange af hendes refleksioner dog værd at tage
med
i en nutidig kontekst. vi vil i denne artikel derfor tage nightingale i hånden og forsøge at syn- liggøre de sygeplejefaglige interventioner, der kan kompromittere intensive patienters nattesøvn. baggrund i 2011 indførte man på to intensivafdelinger på aarhus univer- sitetshospital et nyt sygeplejestyret sederingsregime (2), der betyder, at respiratorpatienter som udgangspunkt ikke længere sederes, men kun modtager opioider til tubeaccept. baggrunden for denne ændring bygger på udgivelsen af en artikel fra 2010 i the lancet, hvis resultater tyder på, at der er flere fordele ved at lade respiratorpatienterne være vågne, herunder kortere tid i respirator og kortere indlæggelsestid (3). denne ændring i sede- ringsprotokollen
har
både haft store konsekvenser for patienter- nes nattesøvn og diverse sygeplejefaglige interaktioner. som intensivsygeplejerske oplever man, at de vågne ikke-respi- ratorbehandlede patienter
har
problemer
med
nattesøvnen, hvil- ket viser sig ved, at de hurtigt får vendt op og ned på døgnrytmen, er søvndepriverede, og at den søvn, de får, er fragmenteret. seda- tion er ikke ensbetydende
med
fysiologisk søvn, så
det
er misfor- stået, at sederede patienter
har
?sovet?, de fremstår kun sovende (4), og efter indførelsen af den nye sederingsprotokol er også re- spiratorpatienternes søvnproblemer blevet synlige i praksis.
det
te betyder, at de oplever de samme søvnproblematikker som de ikke- respiratorbehandlede patienter, og i praksis oplever sygeplejer- skerne derfor, at størstedelen af patienterne på intensiv i længere eller kortere perioder
har
problemer
med
søvnen og døgnrytmen. på intensivafdelingen ovita på aarhus universitetshospital giver
det
store udfordringer både for nattevagterne at skabe gode ram- mer for en sammenhængende nattesøvn for patienterne og for dagvagterne, som oplever udmattede patienter, der ofte vender om på nat og dag. forholdene på hospitalet
har
ændret sig meget siden 1859, men måske kan vi stadig lære af nightingales betragt- ninger om at skabe de bedste vilkår for patienternes søvn: ?en god sygeplejerske sørger altid for, at der ikke er knirkende eller raslende døre og vinduer på sygestuen, og at gardiner og rullegardiner ikke blafrer, hvis vinden slår om, så
det
begynder at trække ind ad vinduet ? og hun er særlig omhyggelig, når hun forlader sin patient om natten? (1). selvom nightingales betragtninger om sygepleje er mere end 150 år gamle, illustrerer hendes refleksioner, at
det
er essentielt at være ?omhyggelig?, når
det
gælder patienternes nattesøvn, og søvn er en central del af sygeplejens kerneområder. intensivpatienten og søvn dansk selskab for intensiv terapi skriver, at ?søvn er en kompli- ceret, kun delvist forstået fysiologisk tilstand nødvendig for livets opretholdelse? (2), hvilket rammer noget centralt i de udfordringer, vi oplever på ovita.
det
er en særdeles kompliceret affære at sikre patienterne en sufficient nattesøvn, og vi forstår kun delvist de pro- cesser, søvnen består af, men vores praksiserfaring viser os, at
det
er fuldstændig livsnødvendigt for patienten at opnå en god nattesøvn. nightingale til de nattergale louise udengaard höy, intensivsygeplejerske, ovita, aarhus universitetshospital; louhoe@rm.dk anna holm, sygeplejerske, cand.cur. pia dreyer, cand.cur., ph.d., klinisk sygeplejespecialist, lektor florence nightingale er god at have
med
i nattevagt på intensiv afdeling. hendes betragtninger om søvn er anvendelige den dag i dag, når man skal pleje svært syge patienter, som ikke længe- re er sederede, men kun modtager opioider til tubeaccept. som intensivsygeplejerske oplever man, at de vågne, ikke-respiratorbe- handlede patienter
har
problemer
med
nattesøvnen, hvilket viser sig ved, at de hurtigt får vendt op og ned på døgnryt- men, er søvndepriverede, og at den søvn, de får, er fragmenteret.
foto-istock-nattergale-71.html
