barrier-til-kan-76.html
3D-sy012015
77 / 92
sygeplejersken 01.2015 77 hygiejne krav
til
korrekt uniformering i sundhedsvæsenet og medarbejde- res ønske om, at en religiøs opfattelse af korrekt påklædning bli- ver
til
godeset, har tidligere været behandlet i sygeplejersken (1,2). håndhygiejne og kortærmede kitler er to af mange infekti- onshygiejniske
til
tag,
som
iværksættes for at forebygge sundheds- sektorerhvervede infektioner (sei). de kortærmede kitler er an- givet i såvel den infektionshygiejniske standard for håndhygiejne (3)
som
i sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdsdragt (4) og i nationale infektionshygiejniske
retningslinjer
for håndhygiejne (5). de tre publikationer angiver alle, at lange ærmer udgør en ikke kvantificeret andel i smittespredning.
retningslinjer
for kliniske procedurer er baseret på systematisk gennemgang af relevant litteratur med angivelse af, hvor der er sikker evidens, og hvor denne måtte savnes. i sidstnævnte
til
fælde er det arbejdsgruppens eksperter,
som
på baggrund af den eksi- sterende viden udarbejder konsensusbeslutning om det enkelte forhold. nationale infektionshygiejniske
retningslinjer
er i hen- hold
til
dette bredt formulerede principper for god infektionshygi- ejnisk praksis, hvor målet er forebyggelse af smittespredning såvel endogent
som
eksogent
til
både patienter og personale. infektionshygiejniske
retningslinjer
tager således primært ud- gangspunkt i viden om mikroorganismer, deres reservoir og smitte- veje,
som
illustreret i smittekæden. dette skyldes, at den litteratur, der eksisterer på området, hovedsageligt er en retrospektiv beskri- velse af udbrudssituationer, og at procedurerne
til
forebyggelse af smittespredning vanskeligt lader sig afprøve i randomiserede for- søgsops
til
linger. der tegner sig dog et meget tydeligt billede af, at infektioners opståen er multifaktoriel, og at
til
tagene dermed også er multimodale. hvert infektionshygiejnisk
til
tag betragtes således
som
sammenhængende med øvrige
til
tag ud fra bundleprincip- pet, hvor de enkelte forhold betinger eller potenserer hinanden. det vil sige, at det enkelte forholds evidens kan være af stærk eller svag karakter, men at vægtningen af forholdene indbyrdes ikke kan afgøres. det er kombinationen af smitteafbrydende
til
tag og ikke mindst organisationens og personalets
til
gang
til
retningslinjen og implementeringen, der gør forskellen, se boks 1. belægget for at anbefale korte ærmer for personale med sund- hedsfagligt arbejde beror på følgende: ? viden om, at teks
til
er kan agere
som
reservoir (6) ? viden om, at læger og sygeplejersker i varierende grad bliver forurenet med mikroorganismer i det daglige arbejde (7) ? viden om, at ærmer, lommer og forside er de områder på uni- formen, der ofte kommer og er i tæt kontakt med patienter og omgivelser og dermed bliver mest forurenede (8) ? viden om, at generelle og supplerende infektionshygiejniske
retningslinjer
er forebyggende for kontaktsmitte og spredning af såvel resistente
som
ikke-resistente mikroorganismer (9) ? viden om, at lange ærmer forhindrer korrekt håndhygiejne,
som
indbefatter desinfektion eller vask af håndled og evt. un- derarme (9).
retningslinjer
skal være meningsfulde nationale
retningslinjer
skal integreres i
retningslinjer
ne for den lokale praksis og
til
passes for at reducere variationen i praksis og dermed fastholde patientsikkerheden.
som
tidligere nævnt er det bl.a.
til
gangen
til
retningslinjen og implementeringen af boks 1. spørgsmål
til
diskussion i personalegruppen ? hvordan tager i højde for, at uniformen kan fungere
som
reservoir for mikroorganismer? ? hvordan er de infektionshygiejniske
retningslinjer
meningsful- de for jer? ? hvordan reagerer du, hvis din kollega ikke følger de infektionshygi- ejniske
retningslinjer
? ? hvor ofte drøfter i de infektionshygiejniske
retningslinjer
og efterle- velsen af dem? korte eller lange ærmer? en kort redegørelse for en la ng debat jette holt , hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd., central enhed for infektionshygiejne, statens serum institut; jho@ssi.dk anni juhl-jørgensen , hygiejnesygeplejerske, nordsjællands hospital, formand for fagligt selskab for hygiejnesygeplejersker, fsfh og bestyrelses- medlem i international federation of infection control, ific. spredning af mikroorganismer sker uanset etnisk
til
hørsforhold, religiøs overbevisning, køn, social status og lignende parametre. de infektionshygiejniske
retningslinjer
har
som
mål at forebygge smittespredning og beskytte den enkelte patient og medarbejder mod risiko for smitte i alle situationer. i denne infektionshygiejniske sammen- hæng skal det nævnes, at f.eks. retningslin- jen vedrørende brug af alkoholbaseret hånddesinfektion kan følges af muslimer
til
trods for, at alkohol i sig selv ifølge mus- limsk tro er at betragte
som
haram. mölnlycke health care aps, gydevang 33, 3450 allerød, danmark. t +45 48 168 268. f +45 80 88 68 09. www.molnlycke.dk mölnlycke health care og barrier ® navne og logoer
til
hører mölnlycke health care group of companies. copyright (2014). december 2014 barrier ® engangsuniformer bruges kun én gang og kun af dig - de kan derved være med
til
at give bedre rutiner mht. infektionskontrol. alle vores uniformer har korte ærmer, hvilket lever op
til
de hygiejniske krav fra sundhedsstyrelsen. vi
til
byder uniformer i mange forskellige materialer og farver og i størrelser helt op
til
4xl. vi
til
byder også engangs renrumsdragter. når alt personale bærer barrier renrumsdragt, kan luftkvaliteten, selv ved brug af almindelig ven
til
ation , forbedres
til
et niveau på under 10 cfu/m3*. kontakt os for en snak om, hvordan du kan anvende barrier uniformer og renrumsdragter! *single-use surgical clothing system for reduction of airborne bacteria in the operating room? by a. tammelin, b. ljungqvist, b. reinmuller published in ?journal of hospital infection? 2013 er dit arbejdstøj helt rent? untitled-1 1 22/12/2014 12:11:57
som-med-kan-78.html
