var-det-den-34.html
3D-sy012015
35 / 92
sygeplejersken 1.2015 35 sygeplejehistorie brugt
til
at rekruttere soldater: værneplig- ten blev først indført i storbritannien året efter hendes død, og plakaterne med edith cavell opfordrede de krigsduelige britiske mænd
til
at melde sig
til
fronten og hævne mor
det
på hende. hendes historie blev fortalt på mange måder og med mange forskellige billeder. nogle gange var
det
ikke edith cavell, men sygeplejersker ge- nerelt, der blev brugt som symbol på den totale uskyld og selvopofrelse overfor den brutale fjende. f.eks. i filmen the heart of humanity fra 1918, hvor en sygeplejerske voldtages af en tysk officer, der smider hendes barn ud ad vinduet. i stand by the men who have stood by you fra 1917 gen- opstår edith cavell kort, før
hun
henrettes i den engelske film. ?i propagandaen tegnes sygeplejersken interessant nok ikke som en professio- nel figur, men snarere som en engel. den hvide dragt med
det
røde kors virker også stærkt,? siger sygeplejehistoriker, ph.d. su- sanne dietz. loyalitet og holdånd i afskedsbrevet
til
sine sygeplejersker var edith cavell
til
gengæld indbegrebet af den professionelle sygeplejerske. her mindede
hun
de unge kvinder om alt
det
, de havde opnået sammen. bl.a. certificeringen af både hjemme- og skolesygeplejersker.
hun
skrev også om de samtaler,
hun
havde ført med nogle af dem om aftenen, hvor
hun
havde fortalt dem, at hengivenhed og pligtopfyldenhed ville bringe dem ægte glæde i livet, ligesom
det
også ville hjælpe dem i de mørkeste stunder. endelig adva- rede
hun
dem mod sladder.
hun
havde set liv ødelagt af tankeløse ord: ?alle sygeplejersker må huske
det
te og kultivere loyalitet og holdånd blandt hin- anden.? måske ville
hun
minde dem om, at
hun
nu betalte med sit liv, fordi nogen havde talt over sig. måske var
hun
bare forstan- derinde
til
det
sidste. overfor den engelske præst, der be- søgte hende i fængslet på hendes sidste nat, gjorde
hun
det
klart, at
hun
ikke var bange for døden. der
til
havde
hun
set den for ofte.
det
var også
til
ham,
hun
sagde de ord, som siden kom
til
at pryde en statue af hende ved trafalgar square i london: ?patriotisme er ikke nok. jeg må ikke føle had eller bitterhed mod nogen.? kilder souhami, diana: edith cavell (2010) zerlang, martin: 1914 (2014) tidsskrift for sygepleje, 8. september 1914. i propagandaen tegnes sygeplejersken interessant nok ikke som en profes- sionel figur, men snarere som en engel. susanne dietz, sygeplejehistoriker, ph.d. statuen
til
minde om edith cavell blev rejst midt i london, om hjørnet fra trafalgar square, i 1920. allerede i november 1915 skrev new york times, at kunstneren bag statuen, sir george frampton, ikke ville tage betaling for sit arbejde. i dag står edith cavell stadig rank og værdig i centrum af storbyens mylder.
har-til-psykiatrien-36.html
