jeg-med-til-31.html
3D-fo42013
32 / 44
32 33 ï lytten pĂ„ vandrĂžrene med sine 82 Ă„r
har
matron josephine arbej-
det
det
meste af sit professionelle liv i mili- tĂŠrdiktaturets tjeneste. hun
har
vÊret ansat som sygeplejerske pÄ et regerings- hospital i 35 Är. hun mÄ have set og hÞrt lidt af hvert og
har
vÊret underlagt et system, hvor man mÄtte fÄ
det
bedste ud af lidt eller ingenting. faktum er, at i myanmar er vel- uddannede lĂŠger, medicin og udstyr en mangelvare.
det
har
i sĂŠrdeleshed vĂŠret
det
, da lan
det
i mange Är var afskÄret fra omverdenen. jeg spÞrger forsigtigt
til
det
lidt stikne emne: fortiden. josephines blik undviger for fĂžrste gang en smule. âdengang havde vi â akkurat som i dag â alt, hvad vi skulle bruge, militĂŠret havde store lagre, og vi sendte bare bud efter
det
, vi manglede, sÄ fik vi
det
,â forklarer josephine. jeg s
til
ler samme spÞrgsmÄl, men pÄ en anden mÄde. svaret er og bliver
det
samme, og josephines blik er nu klip- pefast. jeg tror egentlig ikke, at josephine undviger sandheden.
det
er blot hendes sandhed. mÄske er hun offer for den kol- lektive forglemmelse eller fortrÊngning, man ofte ser i regimer, som systematisk
har
undertrykt og fastholdt deres befolk- ning og samtidig
har
lĂŠrt dem, at styret gĂžr
det
bedste for dem. man udtaler sig ikke kritisk om lan
det
s Ăžverste magt. mĂ„- ske er hun bange for â akkurat som de fle- ste af hendes landsmĂŠnd â at der stadig er nogen, der overvĂ„ger og lytter pĂ„ vand- rĂžrene. ingen dĂždfĂždsler hospitalet rĂ„der over 50 senge. de fleste patienter besĂžger hospitalet ambulant. de kommer ind om morgenen og er hjem- me nogle timer senere. 17 speciallĂŠger og 16 alment praktiserende lĂŠger behandler de mange patienter sammen med 12 fast- ansatte sygeplejersker og syv jordemĂždre. derudover hyrer hospitalet dag- og natsy- geplejersker
til
at hjÊlpe de pÄrÞrende med at passe de syge. pÄ hospitalet be- handler lÊgerne stort set alle almindelige sygdomme. dog er de fleste patienter barslende kvinder eller bÞrn, der kommer for at fÄ repareret
har
eskĂ„r. âvi
har
omkring 100 fĂždsler om mĂ„ne- den. heraf er halvdelen kejsersnit,â forkla- rer josephine. der findes fire fĂždestuer pĂ„ hospitalet: tre almindelige og et sterilt rum
til
de kvinder, som er smittet med hiv/ aids eller med leverbetĂŠndelse. stuerne er rene og kĂžlet ned klar
til
nĂŠste fĂždsel. udstyret er gammelt, men dueligt, ser
det
ud
til
. her er, vurderer jeg, hvad man umid- delbart skal bruge ved en fÞdsel. iltmasken og slangen pÄ vÊggen kan jeg dog ikke fÄ Þje pÄ. men en fÞdsel er jo ingen sygdom, siger jeg
til
mig selv. med den stadig hĂžje bĂžrnedĂždelighedsrate i myanmar i hu spĂžrger jeg
til
, hvor mange mĂždre der dĂžr i barselsseng, og hvor mange dĂždfĂždsler de oplever pĂ„ kbc hospital. svaret er overra- skende. âingen. hvis der stĂžder komplikationer
til
under en fÞdsel, sÄ sender vi den fÞ- dende kvinde videre
til
et af de stĂžrre re- geringshospitaler,â forklarer josephine.
det
mÄ vÊre den kollektive fortrÊngning igen, tÊnker jeg og kan se, at min tolk tÊnker
det
samme. mange Ärs kamp for overlevelse vi bevÊger os rundt pÄ hospitalet. dr. ai way tager teten, og alderen i betragtning
har
han absolut
det
lange ben foran. han er synligt stolt af sit hospital, og han gĂžr meget ud af at fortĂŠlle, at maden er frisk, at patienterne bliver vasket dagligt, lige- som gulvene bliver skuret. rammerne er basale, og pladsen er trang. men her er faktisk ordentligt og rent
til
trods. og tin- gene lader
til
at fungere. mÄske er
det
de mange Ă„rs kamp for overlevelse, gemt af vejen i mĂžrket, der
har
bevirket, at burme- serne virker
til
at vÊre et folk, som altid formÄr at fÄ
det
bedste ud af lidt. ï
2013-forkant-33.html