blev-med-til-14.html
vb 123870 Langelandsbroen
15 / 40
langelandsbroen ‒ 50 år i trafikkens tjeneste 11 kassedragerne
blev
anbragt med mellemrum i tværretningen, og
der
blev
støbt en top- og en bundplade mellem dem. rampe- fagenes overbygning består
der
for af en sammenhængende betonkonstruktion med fem langsgående kamre. teknisk set bety
der
det et minus, fordi sammenstøbningerne ikke er forspændte som de præfabrikerede kassedragere. det giver trækspændinger i de un
der
ste sammenstøbninger, når broen belastes, hvilket kan have været medvirkende
til
de omfattende betonska
der
,
der
blev
konstateret ved renoveringsprojektet. gennemsejlingsfag støbt på s
til
lads gennemsejlingsfaget
blev
i modsætning
til
rampefagene støbt på et s
til
lads,
der
blev
holdt fast af de to gennemsejlingspiller og to midlertidige piller i gennemsejlingsĂĄbningen.
til
de to midlertidige piller brugte entreprenøren to sænkekasser,
der
senere skulle anvendes
til
to bropiller. de
blev
fyldt med fint sand,
der
lå ret løst, hvilket gav problemer, fordi s
til
ladset satte sig.
der
for var det nødvendigt at forstærke ved at presse seks stålpæle langt ned i un
der
grunden. det store s
til
lads
blev
bygget på havnen i rudkøbing af 8x8” tømmer, som
blev
samlet
til
store ’vifter’,
der
kunne sejles ud og fastgøres
til
sænkekasserne.
der
efter
blev
overbygningens dragere, tværbjælker og pla
der
støbt i forme på s
til
ladset. oven pĂĄ s
til
ladset
blev
der
ogsĂĄ bygget store forme
til
de to be- tonbuer, som
blev
støbt in-situ. herefter
blev
hængestængerne monteret mellem buer og kørebane, hvorefter s
til
ladset kunne fjernes – og broen færdiggøres med asfalt, elektriske anlæg, rækværker, skiltning m.v. beton med indbygget problem betonen
til
langelandsbroens piller
blev
blandet af: ❯ 285 kg rapid cement ❯ 15 kg granitfiller ❯ 810 kg lohals-sand ❯ 1.020 kg knust bornholmsk granit. den bornholmske granit
blev
valgt, fordi sten og grus fra lokale grusgrave havde et for højt indhold af porøs flint,
der
kan føre
til
de såkaldte alkalikiselreaktioner, som kan være meget øde- læggende for beton. sandet fra lohals viste sig at have et så lavt indhold af flint, at det kunne anvendes. betonen
blev
blandet med et vand/cement-forhold på 0,63, hvilket er højt efter nutidens standard, fordi mindre vand giver en tættere og stærkere beton,
der
bedre beskytter armeringen. i dag ville arbejds
til
synet utvivlsomt have reageret kraftigt over manglen på rækværker. men trods datidens mere lem- pelige forhold, var den værste arbejdsulykke et brækket ben. i alt
blev
der
anvendt op mod 15.000 kubikmeter beton
til
langelandsbroen - meget transporteret på trillebør.
det-der-blev-16.html