den-det-vintre-13.html
121532 DOF Rapport 2012
14 / 64
overvågning af de almindelige fuglearter i danmark 1975-2011 12 grågås (anser anser)
den
danske ynglebestand af grågås var nogen- lunde stabil frem til midten af 1990’erne, hvor- efter
den
har
været i markant fremgang. både yngleindeks og vinterindeks indikerer, at bestan-
den
måske
har
nået et stabilt leje in
den
for de seneste par år. artens fremgang kan sikkert til- skrives en kombination af generelt mil
der
e vin- tre, vintergrønne marker samt en indskrænkning af jagtsæsonen. gravand (tadorna tadorna) punkttællingerne både sommer og vinter viser en entydig tilbagegang for gravand. dette er dog i modstrid med
den
registrerede udvikling base- ret på sensommer-tællinger af fæl
den
de grav- æn
der
i
den
danske del af vadehavet, hvor
der
sås en fremgang i perio
den
1999-2008, men dog også en generel tilbagegang i hele vadehavet i perio
den
1987-2008 (laursen et al. 2010). det er uklart, hvorfor
der
er
den
ne divergens. kan det mon skyldes, at arten er i tilbagegang inde i landet, hvor hovedparten af punkttællingerne gennemføres, hvorimod vadehavstællingerne viser udviklingen for hele bestan
den
inkl. en kystbestand,
der
har
det fint? gråand (anas platyrhynchos)
den
danske ynglebestand var stigende frem til starten af 1990’erne og
har
været nogenlunde stabil si
den
. vinterbestan
den
har
været stigende noget længere, men
har
stabiliseret sig det sene- ste årti.
den
naturlige bestands størrelse er dog ganske givet påvirket af
den
enorme udsætning af gråæn
der
til jagt, idet
der
opdrættes og udsættes cirka 300-500.000 gråæn
der
i danmark hvert år (noer et al. 2008). e
der
fugl (somateria mollissima) bestan
den
af e
der
fugl er gået tilbage på ver
den
s- plan gennem de seneste halvtreds år. en interna- tional strategi for beskyttelse af e
der
fuglen blev vedtaget i begyndelsen af 1990’erne, og si
den
er set en stabilisering af bestan
den
i flere områ-
der
.
den
nordvesteuropæiske bestand, hvoraf omkring 30 % overvintrer i danske farvande, menes dog at være i stadig tilbagegang. på bag- grund af punkttællingerne er
der
beregnet yngle- bestandsindeks for e
der
fugl si
den
midten af 1996, og disse indikerer en stabil bestand. punkt- tællingerne dækker dog generelt de marine arter mindre godt end de øvrige arter. faktorer, som i de senere år
har
påvirket bestan
den
, er hårde vin- tre og parasit- og choleraudbrud, som lokalt
har
forårsaget stor tilbagegang. cholera-udbrud
den
e menes at være forekommet hyppigere gennem de senere år (christensen 2008; merkel et al. 2010). hvinand (bucephala clangula)
den
danske vinterbestand,
der
primært består af ynglefugle fra sverige, finland og nordvestlige rusland, var svagt stigende frem til årtusinde- skiftet, men
har
været aftagende si
den
. antallet af hvinæn
der
,
der
ophol
der
sig i danmark om vinte- ren, afhænger dog noget af vinterens hårdhed. rørhøg (circus aeruginosus) rørhøg havde en meget succesfuld bestands- udvikling frem til sidste halvdel af 1990’erne, hvorefter bestan
den
har
været stabil. et stort set i
den
tisk mønster ses hos rørhøg i sverige. fjeldvåge (buteo lagopus)
den
danske vinterbestand
har
været for nedad- gående si
den
slutningen af 1980’erne, hvilket til- skrives, at fjeldvågerne generelt
har
haft en dår- grågåsen er gået markant frem si
den
midten af 1990’erne. det skyldes formentlig en kombination af vintergrønne marker i de milde vintre og indskrænkning af jagtsæsonen. foto: ulrik bruun. the greylag goose has increased in number since the mid-nineties. this is most likely due to a combination of winter green fields in mild winters and a shortened hunting season.
har-det-men-15.html
