der-det-den-75.html
120407_Danmarks_Natur_2020
76 / 116
74 kapitel 2.9 indirekte effekter i tillæg til de direkte klimaeffekter
vil
indirekte effekter af klima- ændringerne også kunne have store konsekvenser for biodiver- siteten. nogle få eksempler er beskrevet her, men se sutherland m.fl. (2008) og fischlin m.fl. (2007) for en grundigere gennem- gang. indirekte effekter via biotiske interaktioner : et eksempel kunne være, at det varmere klima nu tilla
der
en invasiv art som stillehavsøsters at reproducere sig i danmark og
der
med sprede sig og påvirke andre arter udover en direkte klimaeffekt.
den
ne type effekter
vil
kunne forventes af få stor betydning i fremti
den
. i øjeblikket arbejdes
der
på bedre at tage hensyn til sådanne bio- tiske interaktioner i prediktive modeller for udbredelseseffekter af klimaændringer (se fx araújo & luoto 2007, preston m.fl. 2008 eller schweiger m.fl. 2008). indirekte effekter via relaterede ændringer i det fysiske miljø (co 2 -koncentration, havniveau): en vigtig del af
den
danske na- tur findes i de kystnære områ
der
, og naturen her
vil
kunne blive stærkt påvirket af de forventede stigninger i havenes vandstand. naturtyper som stran
den
ge er ofte begrænset til landsi
den
af di- ger og an
den
infrastruktur;
der
ved
vil
sådanne naturområ
der
bli- ve udsat for arealtab og ændringer i habitatsammensætningen ved havstigninger (et fænomen kaldet ’coastal squeezing’). såle- des er
der
risiko for langt over 50 % arealtab for de danske stran-
den
ge ved havstigninger på 1,15-1,35 m (moeslund m.fl. 2009). indirekte effekter via ændringer i samfundets arealanvendel- se: indirekte effekter via ændringer i ikke mindst landbruget kan få dramatiske konsekvenser for
den
biologiske mangfoldighed i det danske landskab, jf.
den
afgørende betydning landbruget al- lerede i dag har (se kapitlerne 2.3, 2.4 og 2.5). sådanne ændringer klimaet, og at
den
nutidige udbredelse
der
for kan bruges til at beskrive artens klimatiske niche. un
der
isti
der
ne har mange ar- ter primært kunnet overleve i sydlige refugier og har
der
fra ko- loniseret mere nordlige områ
der
, da klimaet igen blev gunstigt. mange har ikke kunnet sprede sig lige så hurtigt, som klimaet har ændret sig. de udfyl
der
der
for ikke
der
es (klimatisk) po- tentielle udbredelse, h
vil
ket mindsker modellernes præcision (svenning & skov 2004). • meto
den
er statistisk og kan
der
for kun sige noget om, hvor man i fremti
den
sandsynligvis
vil
finde et potentielt egnet kli- ma for en given art.
den
vil
imidlertid ikke direkte tage hensyn til, hvorvidt arten
vil
være i stand til at sprede sig
der
til, eller om
den
vil
kunne konkurrere med de arter,
der
allerede er
der
eller samtidig indfin
der
sig. meto
den
kan heller ikke med sikkerhed sige, om en art
vil
forsvinde fra de områ
der
, hvor
den
forekom- mer i dag, men hvor klimaet
vil
blive ugunstigt i fremti
den
. • nøjagtighe
den
af forudsigelserne afhænger også af kvaliteten af de data, de bygger på. i
den
ne type modellering er
der
dels tale om usikkerhe
den
på udbredelsesdata, geografisk præ- cision og usikkerhed på klimadata for både nuti
den
og frem- ti
den
samt ikke mindst de store usikkerhe
der
,
der
er knyttet til fremskrivningerne af klimaet. da
der
ikke er fundet nogen generelt accepteret måde at håndtere usikkerhe
der
ne på, bør modelresultater altid tolkes med nogen forsigtighed: de viser mulige trends snarere end præcise forudsigelser af fremtidige artsudbredelsesmønstre. en vigtig måde at håndtere usikker- he
der
ne i modellerne for såvel klima som udbredelser er dog ved at kvantificere, hvor modeller med forskellige antagelser har sammenfal
den
de forudsigelser – disse må anses som de mest robuste (araújo & new 2007). fig. 3. to arter,
der
sandsynligvis forsvin
der
fra danmark i fremti
den
.
den
nuværende udbredelse (punkter) af birkemus (t.v.) og gul stenbræk (t.h.) og de to arters fremtidige potentielle udbredelsesområde (grøn). figurerne er gengivet fra skov m.fl. (2006) og fløjgaard m.fl. (2009).
der-kan-ikke-77.html