der-danmark-det-107.html
120407_Danmarks_Natur_2020
108 / 116
106 kapitel 3.4 i begge
til
fælde skal naturarealet udvides, og i mange
til
fælde kan de to hensyn virkeliggøres på de samme arealer. brede buf- ferzoner rundt om eksisterende natur vil både isolere disse fra forureningskilder og udvide arealet af levested indenfor en rea- listisk radius for arternes kolonisering. hvor der er stor tæthed af eksisterende natur – og hvor forskellige andre forudsætninger sikkert er opfyldt – vil dette kunne lede
til
større sammenhæn- gende naturområder. andre steder må de to hensyn realiseres på forskellige arealer. forudsætningen for at løse pladsproble- met er, at arealer,
som
i dag er disponeret i planlægningen
som
landzone, byzone,
som
merhu
som
råde eller fredsskov, skifter ud- pegning. enten ved at etablere en egentlig naturzoneudpegning eller ved at arealerne fredes med naturformål. i begge
til
fælde vil det kunne rejse erstatningskrav, hvis der lægges restriktioner på arealudnyttelsen, hvilket skaber en økonomisk udfordring,
som
skal håndteres, før
naturen
kan få plads. virkemidlerne kan være 1. at de arealer,
som
i dag huser sårbar eller truet biodiversitet, bliver sikret ved en matrikulær udpegning
som
naturzone, 2. at sikre det økonomiske grundlag for at frikøbe arealer
til
natur (fx naturzone), eksempelvis gennem en statslig natur- fond,
som
sikrer plads
til
naturen
gennem opkøb og mage- læg, 3. at der tages bedre hensyn
til
naturen
på arealer disponeret
til
landbrug, skovbrug, fiskeri og bebyggelse/infrastruktur, 4. at ophøre med at yde økonomisk støtte
til
produktion i land- brug, skovbrug og fiskeri, der er samfundsøkonomisk tabsgi- vende, 5. at bruge eu-landbrugsstøttemidler
til
at betale for naturbe- varelse i stedet for at betale for naturødelæggelse, 6. at prioritere mere af den offentligt ejede skov
til
naturskov, 7. at lave mageskifte mellem offentligt ejet produktionsskov og privatejet skov med større biodiversitetsværdi, 8. at udlægge flere marine reservater (naturzoner), 9. et reelt stop for nedlæggelse og ødelæggelse af småbiotoper (en forbedret § 3-beskyttelse), 10. en aktiv indsats for omdannelse af marginal landbrugsjord
til
natur samt bibeholdelse af brakmarker, 11. langsigtet omdannelse af plantageskov
til
naturskov, 12. opretholdelse af store naturområder, fx i form af nationalpar- ker, der gør en forskel ved at have natur og biodiversitet
som
hovedprioritet i deres forvaltning (modsat nu), 13. omsorg for eksisterende og potentielle levemuligheder for flora og fauna i det bebyggede land, og 14. at indarbejde naturhensyn i lokalplaner, byggevejledninger og lignende reguleringer. variation i
naturen
naturen
i danmark er oprindelig meget forskelligartet, hvilket er en af grundene
til
vores store rigdom på arter og naturtyper. tabet af variation i den danske natur skyldes først og fremmest kultivering af størstedelen af landskabet, hvor landbrug og skov- drift har indskrænket den naturlige variation i næringsstof
til
- gængelighed, vandmætning, jordbundsdannelse, forsuring og forstyrrelsesgrad, og store arealer er inddraget
til
bebyggelse og infrastruktur. dyrkningsjordene er intensivt forstyrrede, ekstremt virkemidlerne kunne være 1. prioritering af midler
til
biodiversitetsforskning fra det strate- giske forskningsråd og/eller infrastrukturpuljen, evt. også via tips- og lottomidlerne, 2. etablering af et eller flere store danske forskningscentre af inter- nationalt format for biodiversitetsforskning (fx efter tysk model), 3. en pulje med statslige midler
til
at indgå
som
medfinansiering af projekter sammen med bidrag fra private fonde, 4. ernelse af barrierer og forstærkning af incitament
til
samar- bejde mellem danske universiteter – snarere end at påtvinge konkurrence, og 5. etablering af en national dansk biodiversitets phd-skole, der inkluderer alle danske universiteter. de overordnede problemer i dansk naturforvaltning ved siden af strategiplanen, moniteringen og viden er de tre overordnede udfordringer for at opnå en rig og varieret natur 1) at give den mere plads, 2) at sikre højere variation og 3) at gen- etablere naturlige processer i naturarealerne. det sidstnævnte inkluderer problematikken omkring de vigtigste påvirknings- faktorer: næringsstofforurening, pesticider, forsuring, afvanding, manglende naturlige forstyrrelser (inkl. græsning og andre effek- ter af store dyr), intensiv forstlig drift og intensivt fiskeri. her
til
kommer efterfølgende udfordringerne forårsaget af de globale klimaforandringer og invasive arter. plads
til
naturen
den afgørende forudsætning for en levedygtig, mangfoldig og spændende natur er plads og atter plads
til
naturen
, så ar- ter, levesteder og processer kan opretholde sig selv. alle andre faktorer er i denne sammenhæng sekundære. uden plads intet liv. og mere plads giver mere biodiversitet, siger en af
naturen
s grundlove. det danske samfund har disponeret så godt
som
hele land- og havarealet
til
andre primære formål end natur. ifølge planloven er landjorden i store træk opdelt i landzone, byzone og
som
merhu
som
råder. en del af landzonen er fredsskov, hvilket også er en produktionsudpegning. dette forhold er en kæmpe udfordring, fordi
naturen
behøver varig sikring af levestederne mod uhensigtsmæssig arealanvendelse. i danmark har land- brug, skovbrug og byggeri fragmenteret
naturen
i århundreder. nogle steder kan en gravhøj med oprindelig græslandsvegeta- tion, et lille kildevæld på en skrænt eller 100 meters artsrig grøf- tekant være levesteder for de sidste bestande af arter,
som
er forsvundet fra det øvrige landskab. derfor er det afgørende at have fokus både på 1. bevaring og beskyttelse af de små refugier for biodiversitet,
som
ligger omgivet af marker og bebyggelser og 2. udvikling og sikring af store sammenhængende naturområder, hvor
naturen
og de naturlige processer får førsteret. nøglen
til
at sikre mere plads
til
naturen
er 1. at beskytte den eksisterende natur effektivt, dér hvor den fin- des, og sikre den
til
stand
som
er nødvendig for langsigtet opret- holdelse (urørt skov, næringsfattig jordbund, græsning osv.), og 2. at skabe store sammenhængende naturområder, hvor der er plads nok
til
naturlig dynamik.
vokser-stor-kun-109.html