til-natur-som-52.html
120407_Danmarks_Natur_2020
53 / 116
danmarks natur frem mod 2020 51 agerlandet af biodiversitetssymposiet 2011,
der
samlede over 250 fagfolk, blev
der
lavet afstemninger om hvilke udfordringer, indsatser og forudsætninger,
der
blev anset for de mest væsentlige for at standse
til
bagegangen for danmarks biodiversitet. de udfordrin- ger,
der
blev særligt fremhævet, er knyttet
til
næringsstofbelast- ning, pladsmangel og fragmentering (fig. 1). desuden er ophørt græsning og tab af natur,
der
ikke er beskyttet, også elementer,
der
blev fremhævet. selvom prioriteringen naturligvis bygger på subjektive vur
der
inger, indikerer oversigten, at
der
i justering af støtteordningerne
til
landbruget og i naturplejen er store mulig- he
der
for at få mere natur for pengene. landbrugstøtteordninger og naturpleje det oprindelige formål med eu’s landbrugsstøtteordninger var at fremme produktionen og
der
med europas selvforsyning med fødevarer (ackrill 2005). i 1992 indførtes de første såkaldte mil- jøvenlige jordbrugsforanstaltninger (buller m.fl. 2000),
som
især målrettedes særligt føl
som
me landbrug
som
rå
der
. hvert år over- føres en andel af den generelle landbrugsstøtte
til
den pulje,
der
kan søges, og
der
ops
til
les en liste af miljøkrav,
som
skal opfyldes for at modtage støtte (de såkaldte krydsoverensstemmelseskrav).
der
findes således støtteordninger
til
naturvenligt jordbrug, men ordningerne er ikke fokuseret på at opnå mest natur for pengene (fig. 2). hovedproblemet er ordningernes korte varighed og ufo- kuserede lokalisering. kontinuiteten i driftsformen er særlig vig- tig, fordi effekterne på biodiversiteten øges over mange år. det er
der
for et problem, at fx mange af de omlagte økologi- ske arealer lægges
til
bage
til
konventionel drift efter få år, mens omlægningsstøtten fremmer, at andre konventionelle arealer i fig. 2. en lille, tør opgivet ager i vestsjælland med mange fine græslandsplanter bl.a. strandnellike. området udnyttes i dag ikke
til
dyrkning, men risikerer at blive pløjet op igen. det er typisk sådanne små oaser,
som
ikke er kortlagt, og
som
ikke indgår i prioriteringen af naturen i agerlandet. biologisk set er området meget mere værdifuldt
som
græsningsareal end en græsset og omlagt kultureng, men det er ikke attraktivt for ejeren, fordi det er svært at hegne og skaffe vand
til
dyrene. fotos: rasmus ejrnæs. stedet nyomlægges
til
økologi (dalgaard 2011). ligeledes vil en målrettet støtte
til
at øge variationen af dyrkningsformer kunne lede
til
flere natur- og miljømæssige fordele (topping 2011). en- delig en
der
mange støttemidler
til
ekstensiv græsning med at un
der
støtte græsning af monotone kulturenge og permanente græsarealer uden noget særligt naturindhold.
der
imod kommer dyrene fx aldrig ud på de særligt værdifulde og akut truede kysts- krænter eller i rigkær og strandenge. naturarealerne har typisk en lavere fo
der
kvalitet, ligger ernere fra bedriften, er vanskeligere at hegne og forsyne med vand eller er så våde og kuperede, at de er uegnede
til
højtydende og tunge kvægracer, hvilket bevirker, at landmanden i praksis vælger dem fra. virkningen af støtteordningerne
til
naturvenlig landbrugs- drift kunne
der
for øges, hvis
der
aktivt tænkes i naturplaner for sammenhængende landskaber og
der
igennem i beskyttelsen af småbiotoper og
til
grænsende naturområ
der
som
leveste
der
for de vilde arter (christen & dalgaard 2011, topping 2011). de kommende reformer af eu’s landbrugspolitik forventes at give rammerne for en mere ’grøn’ landbrugspolitik, men samtidig fri- ere rammer for at øge produktionen,
der
hvor det er konkurren- cedygtigt fordelagtigt, så
som
i danmark (european commission 2010, uthes m.fl. 2011). dette kunne udnyttes
til
at forfølge den tostrengede målsætning,
som
beskrevet ovenfor, idet støtteord- ninger
til
naturvenlig drift vil kunne give det største naturindhold på marginale landbrugsjorde. anbefalinger anbefalingerne
til
at sikre agerlandets biodiversitet kan gruppe- res efter de to målsætninger,
som
er beskrevet ovenfor. de første
til-med-der-54.html