til-der-fra-50.html
120407_Danmarks_Natur_2020
51 / 116
danmarks natur frem mod 2020 49 kapitel 2.5 i de seneste 50 år (især frem
til
1990) er
det
særligt småbioto- perne,
der
er forsvun
det
(levin & norman
der
2008).
det
gæl
der
blandt an
det
mindre vådområ
der
, levende hegn og markveje (danmarks naturfredningsforening m.fl. 2011). ophævelsen af brakstøtteordningen har desuden medført, at væsentlige arealer,
der
helt eller delvist blev taget ud af omdrift ved brakstøtteord- ningens indførelse i 1993, igen jordbehandles regelmæssigt. den arealmæssige udvikling i agerlan
det
er relativt veldokumenteret, men
det
samme gør sig ikke gældende for biodiversiteten. udyr- kede naturarealer er typisk hverken kortlagt eller
til
standsvurde- rede. for § 3-arealerne er
der
væsentlige usikkerhe
der
i beskrivel- sen af, hvor den mest værdifulde natur findes, og for udyrkede naturarealer un
der
2500 m 2 findes
der
næsten intet grundlag for forvaltning og prioritering. for arterne findes landsdækkende kortlægning primært for fugle og pattedyr samt
til
en vis grad for arter på habitatdirektivets bilagslister. desuden er
der
gen- nemført atlasun
der
søgelser af enkelte artsgrupper (se kapitel 2.1). kortlægningen og
til
standsvur
der
ing af arter og naturtyper er
der
med stort set begrænset
til
natura 2000-områ
der
, og for store arealers og artsgruppers vedkommende er
til
standen
der
- for ukendt (se også kapitel 2.3).
der
med er
det
i mange
til
fælde vanskeligt at prioritere naturindsatsen. blandt de arter,
der
stadig er at finde i agerlan
det
, har mange været i langvarig
til
bagegang.
det
gæl
der
såvel for markernes vilde planter (ukrudt) som for vejkanternes mere specialiserede arter (ejrnæs m.fl. 2011).
det
samme er
til
fæl
det
for fugle som f.eks. agerhøne, kirkeugle og vibe, og pattedyr som hare (mel- tofte m.fl. 2009, noer m.fl. 2009, heldbjerg m.fl. 2011). desuden viser bestøvere som humlebier (eriksen m.fl. 2011) og dagsom- merfugle knyttet
til
agerlan
det
lokal uddøen (stoltze 2005), og en stor andel af arterne optræ
der
på den danske rødliste (wind & pihl 2010). baggrund, trusler og status tidligere ti
der
s ekstensive landbrug
til
lod en langt større grad af biologisk mangfoldighed i landskabet, end
det
vi ser i dag.
det
te skyldtes blandt an
det
den vidt udbredte ekstensive græsning,
der
i et vist omgang efterlignede naturlige processer. desuden var selve dyrkningen så ekstensiv, at vilde plantearter kolonise- rede de hvilende agre og i vidt omfang indgik i puljen af ukrudts- planter. historisk har landbrugsdriften således omfattet vidtstrak- te græsningsarealer som he
der
, overdrev og enge i
til
læg
til
de dyrkede marker. skiftet
til
den nuværende, langt mere effektive landbrugsproduktion har blandt an
det
bety
det
, at mange af de mest værdifulde naturarealer ikke længere er en naturlig del af landbrugsdriften, og at græsningen her er ophørt. he
der
og græsland behandles selvstændigt i denne rapport, og agerlan
det
er her defineret som produktionsarealerne og
til
- knyttede småbiotoper, herun
der
de § 3-beskyttede naturtyper. de væsentligste trusler mod biodiversiteten på he
der
, græsland og enge er dog de samme som i småbiotoperne, nemlig nærings- stof- og pesticidbelastning via vand og luft, opdyrkning, dræning af grundvandspåvirkede områ
der
og ophørt græsning i værdi- fulde naturområ
der
. disse trusler er i høj grad effekter af den in- tensive landbrugsdrift.
der
med kan ændringer i landbrugsprak- sis have betydelig indvirkning på levevilkårene i en række andre naturtyper.
det
te kapitel afgrænses
til
at omhandle
til
tag af be- tydning for agerlan
det
. på de dyrkede marker er
der
ikke længere plads
til
krævende specialister blandt arterne, og hvis man ser isoleret på denne del af landskabet, er meget biodiversitet
der
- med allerede tabt. dyrkede marker med småbiotoper udgør 63 % af danmarks samlede landareal, hvoraf 92 % er marker i omdrift.
der
med er
det
vur
der
et, at danmark har landbrugsdrift på en større arealandel end noget an
det
land i verden (tabel 1). med en stigende udvidelse af arealet
til
bymæssig bebyggelse er pladsen
til
natur i danmark stærkt begrænset. hvordan sikrer vi agerlan
det
s biodiversitet? toke t. høye 1 , rasmus ejrnæs 1 , tommy dalgaard 2 , jens-christian svenning 1 og chris j. topping 1 1 intitut for bioscience, aarhus universitet 2 intitut for agroøkologi, aarhus universitet
til-natur-som-52.html