nej-biodiversitet-det-105.html
120407_Danmarks_Natur_2020
106 / 116
104 kapitel 3.4 de ops
til
lede målsætninger
som
det ses i fx sverige, schweiz og storbritannien. nøglen er at gøre sig mere klart, hvad der i dansk sammenhæng menes med
biodiversitet
– mangfoldigheden af liv – i de inter- nationale konventioner og aftaler. det bør erkendes, at 1) uden en konkret plan med målbare indikatorer og afsatte ressourcer vil målsætningerne ikke nås, og 2) kludetæppet af diverse eksiste- rende moniteringer ikke
til
nærmelsesvis udgør en konkret eller effektiv overvågning af
biodiversitet
i sig selv. virkemidler bør inkludere 1. en national arealkortlægning af naturområder, der ikke er øde- lagt af dræning, eutrofiering, dyrkning,
til
plantning og skov- hugst, 2. udarbejdelse af en basal oversigt over alle danske arter (inklu- sive arter,
som
menneskelige aktiviteter har fortrængt fra dan- mark), herunder en beskrivelse af deres nationale udbredelse og deres krav
til
levesteder
til
svarende de store nationale pro- jekter i fx sverige (inkl. artsdatabanken) og norge (inkl. artsda- tabanken), 3. udformning af en
biodiversitet
smoniteringsplan der er viden- skabeligt underbygget gennem internationalt peer-reviewede artikler på området, omkostningseffektiv, repræsentativ for den brede
biodiversitet
og velegnet
til
at monitere forandrin- ger, identificere forvaltningsbehov samt måle effekter af
til
tag, og 4. udarbejdelse af en forvaltningsstrategi med målbare målsæt- ninger baseret på gængse internationale principper inden for systematic conservation planning og miljøøkonomi, så pla- nen er målrettet, fleksibel, gennemskuelig, biologisk realistisk, omkostningseffektiv og bygget på instrumenter med incita- menter, der virker på aktørerne. frivillig overvågning kan indgå
som
et delelement, hvis design og kvalitetssikring af data opfylder minimumskrav i overens- stemmelse med internationale forskningsprincipper for citizen science monitering. manglende dansk viden om
biodiversitet
– og internationalt udsyn hvordan skal et dansk moniteringsprogram for
biodiversitet
de- signes? hvilke indikatorer kan vi bruge, og hvad viser de? hvordan sikrer vi en biologisk og funktionel sammenhængskraft
til
gavn for den brede
biodiversitet
i et land, hvor det samlede naturareal er beskedent og fordelt på et meget stort antal lokaliteter (mere end 240.000), og hvor der ofte er langt mellem naturområderne? hvordan klimasikrer vi forvaltningen af den danske
biodiversitet
? hvordan beskytter vi de naturlige processer,
som
skaber grundla- get for
biodiversitet
en (erosion, aflejring, oversvømmelser, brand, stormfald, græsning, prædation, spredning)? hvordan driver man landbrug, skovbrug og fiskeri, der rent faktisk gør en positiv for- skel for
biodiversitet
en, og
som
står mål med omkostningerne? hvordan genskaber man levesteder for truet natur ved udtag- ning af produktionsarealer fra landbrug, skovbrug og fiskeri? hvordan tackler vi alle de problems
til
linger, der er rejst i rappor- tens kapitler og kvalitetssikrer gennemførelsen af forslagene
til
på denne baggrund bringes nedenfor en gennemgang og dis- kussion af de væsentligste overordnede udfordringer for en lang- sigtet sikring af dansk
biodiversitet
. disse udfordringer er frem- hævet, fordi de er fundamentale og har gennemgående effekt for de øvrige virkemidler og konkrete
til
tag,
som
rapportens øvrige kapitler er så rige på konkrete forslag
til
. for at lette overblikket, er alle disse detailforslag fremhævede
som
nummererede punkter i hvert kapitel. manglende plan, kortlægning og overvågning hvorfor står det så egentlig så skidt
til
med den danske biodi- versitet – i kontrast
til
politikernes store ord om, at vi ønsker at bevare den danske
biodiversitet
og yde vores nationale bidrag
til
bevarelse af eu’s og klodens
biodiversitet
, og i kontrast
til
at danmark efter 20 års ’fokus’ endnu kun indeholder ministerielle beskrivelser af og hensigtserklæringer om
biodiversitet
? vi har endnu ikke en konkret handlingsplan med målbare nationale målsætninger for, hvordan vi skal bevare og forvalte den danske
biodiversitet
. der er ikke afsat midler med specifikt fokus på bio- diversitet,
som
gør det realistisk
til
nærmelsesvis at indfri de poli- tiske målsætninger eller eu-målsætningerne. vi mangler også at definere indikatorer
til
at måle og guide indsatsen. danmark har ikke en kortlægning af
biodiversitet
en
som
prioriteringsgrund- lag for indsatsen og ingen plan for monitering af
biodiversitet
,
som
rækker ud over de snævre direktivforpligtelser (se kapitel 2.1). en stor del af overvågningen er resurseovervågning rettet mod skovenes sundheds
til
stand og de meget få arter,
som
tradi- tionelt jages eller fiskes. vi overvåger effekten af forurening på fx vandløbskvalitet, men ikke åernes, ordenes og havets biologi- ske mangfoldighed
som
sådan. her
til
kommer overvågning af et fåtal udvalgte arter, der har kommerciel interesse (visse fiskearter, jagtbart vildt mm.) eller en særskilt populær status (fx fugle gene- relt), eller
som
grønne organisationer har haft særligt fokus på (fx haren, den hvide stork og den røde glente). endelig overvåger vi de naturtyper og få arter,
som
vi juridisk er forpligtet
til
i henhold
til
ef’s fuglebeskyttelsesdirektiv og eu’s habitatdirektiv. ingen af disse udgør, ej heller
til
sammen, en fokuseret monitering af den brede biologiske mangfoldighed. en fyldestgørende biodi- versitetsmonitering kræver et design
til
problems
til
lingen og
til
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 østrig tjekkiet tyskland luxembourg slovakiet schweiz estland spanien danmark slovenien 1 2 3 4 5 22 24 23 indeks 6 7 kilde: environmental performance index 2010 (columbia ogyale universitet, usa) fig. 2. indsatsen for
biodiversitet
i 30 europæiske lande jvf. environmental performance index 2010, der udarbejdes årligt af columbia og yale universite- terne, usa.
der-danmark-det-107.html