den-til-med-57.html
120407_Danmarks_Natur_2020
58 / 116
56 kapitel 2.6 for disse fire arter samt de fleste andre ande- og vadefugle
til
- knyttet strandengene gæl
der
, at græsning eller anden pleje er vi- tal for fuglenes mulighe
der
for at udnytte engene, men de s
til
ler forskellige krav
til
vegetationshøjden på engene, hvorfor det er vigtigt ved plejen at sikre forekomsten af både partier med meget kort vegetation (fx
til
engrylerne og knortegæssene) og partier med højere vegetation (fx
til
brushønsene og kobbersnepperne). for de truede engfugle indebærer afgræsningen også en risiko. hvis for mange kreaturer lukkes ud for tidligt i forhold
til
fuglenes yngleperiode, eller hvis
der
lukkes mere end to dyr ud per hek- tar, kan de forårsage betydelige redetab ved nedtrampning af fuglenes re
der
(nielsen 1996). på tipperne i ringkøbing fjord og vejlerne i thy har man i mange år undgået tidlig udbinding i de vigtigste yngleområ
der
for vadefuglene (thorup 1998, kjeldsen 2008), og i tøn
der
marsken er kreaturnedtrampningen af vibere-
der
ne i margrethekog stort set er ophørt, efter at man har udskudt udbinding af dyr
til
efter den 15. maj (clausen & kahlert 2010). de danske strandenge, holme og sandøer udgør også vigtige yngleste
der
for terner og måger. flere af især ternearternes yng- lebestande i danmark er imidlertid i
til
bagegang. levevilkårene for nogle af disse arter har
til
syneladende været negativt påvir- kede af forringede fødesøgningsmulighe
der
i yngletiden
som
følge af eutrofiering i orde og kystnære farvande. desuden har mange strandenge, øer og holme mistet
der
es værdi
som
yngle- ste
der
for kolonirugende fugle, i nogle
til
fælde fordi landrovdyr (især ræv) og/eller mennesker nu optræ
der
hyppigere end førhen (bisschop-larsen 2003). strande, sandbanker og holme benyttes desuden af de to dan- ske sælarter, gråsæl og spættet sæl. sælerne samler sig i kolonier på land i yngle- og fældeperio
der
ne og er her meget sårbare over for menneskelige forstyrrelser både på land og fra vand. især i kolonier,
der
er
til
gængelige fra land, så
som
på anholt, er det et problem, at ynglesæsonen i juni-juli fal
der
sammen med et øget cere diversiteten på strandengen
som
helhed. på strandover- drevet vil ophørt græsning ligeledes medføre fald i diversiteten pga. indvandring af vedplanter, specielt den invasive busk, rynket rose,
der
bre
der
sig mange ste
der
langs de danske kyster. mere om rynket rose nedenfor. da ny grøftning, gødskning og omlægning af strandenge nu er i strid med naturbeskyttelseslovens § 3, er det således – ved siden af den ophørende græsning – især den fortsatte lovlige gødsk- ning, grøfteoprensning og omlægning,
der
er den største trussel mod strandengene i dag. strandengenes og småøernes fugleliv de danske strandenge og -sumpe udgør sammen med de
til
knyt- tede mud
der
fla
der
og fladvandede områ
der
vitale leveste
der
for en lang række arter af især gæs, svømmeæn
der
og vadefugle. danmark har et ganske særligt ansvar for at forvalte leveste-
der
ne for disse vandfuglearter. det skyldes enten, at de stedvis forekommer i så store antal, at man taler om ’international betyd- ning’, hvilket automatisk udløser et forvaltningsansvar i henhold
til
både ramsarkonventionen og ef-fuglebeskyttelsesdirektivet, eller at de er optaget på ef-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og
der
for skal
til
godeses i natura 2000-planlægningen. det mest udprægede eksempel på førstnævnte kategori er de lysbugede knortegæs, hvor hele ynglebestanden på svalbard, i nordøst- grønland og på franz josef land forekommer ved limorden og nissum fjord om foråret (clausen m.fl. 1998). fra sidstnævnte ka- tegori kan vi fremhæve ynglebestandene af brushane og baltisk engryle, to nationalt rødlistede fugle,
der
er i markant
til
bage- gang også internationalt (thorup 2003). de store kobbersnepper,
der
er globalt rødlistede, lever i de samme områ
der
som
engry- lerne og brushønsene (thorup 2003). knortegæssene udnytter strandengene
som
fouragering
som
rå
der
, og vadefuglene benyt- ter dem
som
yngle- og opvækstområde for
der
es afkom. diversiteten på strandengen er bl.a. betinget af græsning og morfologisk variation. her fladbundede huller og afløbsren
der
(loer) på en kreaturgræsset strandeng ved glænø i sydsjælland. foto: peter vestergaard.
har-det-med-59.html