fra-dmu-faglig-68.html
120407_Danmarks_Natur_2020
69 / 116
danmarks natur frem mod 2020 67 kapitel 2.8 baggrund byerne afgrænses i denne rapport
til
bebyggede områder, både helårs- og fritidshuse, industriområder, institutioner og anlæg samt de transportveje over land,
som
forbinder byerne. også rå- stofgrave og golfbaner medregnes
til
byerne. byernes biodiversi- tet er naturligt underlagt arealernes primære formål,
som
er be- boelse, administration og service, håndværk, industriproduktion og transport. herved bliver en del af arealerne dækket af asfalt og bygninger,
som
fragår naturarealet.
til
bage er imidlertid bety- delige arealer langs transportvejene, i forladte råstofgrave samt omkring, mellem og ovenpå bygningerne,
som
i varierende grad kan fungere
som
levesteder for den vilde natur. i modsætning
til
de dyrkede marker og skove, er
det
ikke den effektive produktion af tømmer, brænde og afgrøder, der begrænser biodiversiteten her, men snarere
det
herskende natursyn hos private såvel
som
offentlige lodsejere – herunder også at man overser potentialet for at udvikle mangfoldig natur. kultivering af arealerne med forudbestemte græsblandinger og eksotiske urter og vedplanter sætter naturlige grænser for, hvor meget plads der efterlades
til
den vilde natur. ofte anvendes gød- ningsstoffer eller sprøjtemidler, hvilket yderligere begrænser diver- siteten.
som
vi vil se i
det
følgende, er der imidlertid mange mulig- heder for at
til
godese biodiversitet i
det
urbane landskab. selv om folk i byen ellers ofte har stærke værdier om natur og naturkvalitet, er
det
som
om naturdagsordenen fordamper, når et areal først ind- går
som
byområde –
som
om ”naturen kan nødvendigvis kun fin- des ude på lan
det
” (reddersen & fisker 2004).
det
er ellers særdeles relevant at tænke naturen ind i byerne, efter
som
arealet med byer og veje vokser støt, lige
som
befolkningstallet (fig. 1). målsætning
det
er på mange måder lettere at integrere naturen i byerne end i landbruget og skovbruget, fordi de ubebyggede arealer ikke skal forrentes gennem produktion. og
det
er vel netop integrationen af naturhensyn i byerne, der bør være den naturlige målsætning for byernes biodiversitet; at naturen
til
godeses i alle de situa- tioner, hvor
det
ikke er i alvorlig konflikt med byernes primære formål om at sikre boliger, industri, kultur og infrastruktur. læg mærke
til
, at vi ser byernes rolle i naturbeskyttelsen især
som
et supplement
til
beskyttelsen af nøjagtig de samme arter, natur- typer og processer,
som
vi forsøger at beskytte på lan
det
(red- dersen & ejrnæs 2010).
det
ville være meningsløst at etablere bynaturen
som
en ny kategori af natur med sine egne forhold, dy- namikker og arter. mens målsætningen og den grundlæggende biologi således er den samme, er vilkår, problemer og muligheder ofte anderledes i ‘bynaturen’. hvordan sikrer vi byernes biodiversitet? rasmus ejrnæs 1 og jens reddersen 2 1 institut for bioscience, århus universitet 2 dgi karpenhøj natur- og friluftscenter fig. 1. udviklingen i befolkningstallet i danmark siden 1900. kilde: danmarks statistik. danmarks befolkningstal siden 1900 i tusinde 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020
som-det-med-70.html