hede-som-levesteder-43.html
120407_Danmarks_Natur_2020
44 / 116
42 kapitel 2.3 skovgræsning er et oplagt virkemiddel
til
at genoprette de gli- dende og ofte meget artsrige overgange mellem samfund af træer og buske og hede/græsland (buttenschøn 2008). når
der
er tale om helårsgræsning af store varierede naturområ
der
, er det en stor fordel at benytte robuste racer, som kan klare sig uden
til
skudsfodring, men
med
en relativt fiberrig og næringsfattig ve- getation, og som kan færdes både i krat, på skrænter og i våde moser (buttenschøn 2007). målsætningen om at forbedre potentielle leveste
der
kræver en aktiv indsats for dels at erne negative påvirkninger, dels at genoprette en gunstig
til
stand ved at rydde uønsket opvækst af vedplanter og genindføre forstyrrelser i form af græsning, høslæt og/eller brand.
der
er tre faktorer, som især begrænser værdien af et levested for sårbare græslands- og hedearter. den ene er arealets nærings- status, den anden er manglende forstyrrelser og
der
af følgende
til
groning, og den tredje er fragmenteringen, som består i at man- ge områ
der
s artspulje er stærkt forarmet grundet den historiske arealanvendelse. det er typisk karplanterne,
der
har vanskeligst ved at sprede sig i landskabet, men hvis ikke karplanterne gen- indvandrer
til
et genoprettet naturområde, begrænses potentia- let for dyrene også væsentligt. hvis vi tager sommerfugle som eksempel, så bliver
der
ingen isblåfugl uden planten muse-vikke, ingen seksplettet køllesværmer uden almindelig kællingetand og ingen mark-perlemorsommerfugl uden hundeviol. omvendt nyt- ter det heller ikke, at arterne kan indvandre, hvis jordbunden er så næringsrig, at de alligevel taber konkurrencen
med
kulturland- skabets store konkurrenceplanter. vi anbefaler, at genoprettelsen af potentielle leveste
der
prioriterer områ
der
som: • ligger i naturlig
til
knytning
til
eksisterende leveste
der
for græs - lands- og hedearter eller stadigvæk rummer små reliktbestan- de af disse arter; • kan samgræsses
med
eksisterende leveste
der
; og • er naturligt næringsfattige (fx sandjorde, råstofgrave, tørre skrænter,
til
groede kystskrænter,
til
groede skovlysninger). når det gæl
der
rydning af vedplanter i potentielle områ
der
med
græsland og hede bør
der
udvises
til
bageholdenhed. gamle krat og løvtræer er værdifulde leveste
der
for fugle, svampe og insek- ter. desuden er overgange mellem skov, krat og lysåbne natur- typer som hede og græsland værdifulde for biodiversiteten, og de er blevet sjældne i takt
med
, at vores arealplanlægning har inddelt landet i skarpt adskilte matrikler
med
enten skov, by, mark eller vandområde.
der
for anbefales det at bevare hjem- mehørende vedplanter ved genopretning af græsland og hede, hvor dette er muligt, og så vidt muligt rydde de yngste dele af vedplanteopvæksten. på arealer, hvor næringsstofbelastning er et problem, kan græsningen erstattes af høslæt eller afbrænding i en årrække, fordi disse virkemidler erner flere næringsstoffer fra økosystemet. målsætningen om at øge arealet
med
græsland og hede ved udlægning af helt nye områ
der
bør tage afsæt i en analyse af de sårbare arters arealkrav. dagsommerfugle kunne være en egnet organismegruppe at tage udgangspunkt i. dagsommerfuglene er dokumenteret følsomme over for fragmentering, fordi de er kortlivede, følsomme over for år
til
år-variationer i vejrforhold og res via landbrugsstøtten, men kræver stærkt forhøjede støttesat- ser sammenlignet
med
mulighe
der
ne i dag, hvor
der
er stærkt begrænset interesse for at indgå græsningsaftaler på he
der
og græsland. beskyttelsen kan næppe løftes alene ved frivillige ordninger. forvaltningen kræver opretholdelse af et forstyrrelsesregime, som modsvarer den naturlige dynamik. det er de færreste ste
der
i danmark, hvor dette la
der
sig gøre uden en aktiv indsats
med
afbrænding, græsning eller høslæt. det er ikke ligegyldigt, hvor- dan græsningsdriften
til
rettelægges. når formålet er biodiversi- tet, skal
der
tages hensyn
til
alle grupper af organismer knyttet
til
økosystemet. det bety
der
eksempelvis, at
der
på samme tid: • skal være plads
til
hjemmehørende buske og træer; • skal være blomstrende karplanter i sommerhalvåret
til
glæde for planteædende og nektarsøgende insekter; • skal være lav vegetation i vinterhalvåret
til
glæde for mosser og svampe; • skal være frisk lort fra de græssende dyr i hele sæsonen for gødningsbiller og gødningssvampe; • skal være pletter
med
bar optrådt jord, hvor kortlivede og kon - kurrencesvage planter, laver og mosser kan kolonisere; og • skal være et
til
strækkeligt højt græsningstryk
til
at modvirke en fuldstændig
til
groning
med
vedplanter. disse mange hensyn forenes bedst i en naturlignende ekstensiv helårsgræsning og gerne
med
flere forskellige dyrearter, som ud- nytter hver
der
es niche. køer, heste, hjorte, ge
der
, får og vildsvin er arter, som hver for sig og meget gerne i kombination bidrager
til
at skabe forstyrrelser og leveste
der
for mange græsnings
til
pas- sede planter, dyr og svampe. jo større områ
der
,
der
inddrages i græsningen, jo lettere vil det være at opnå rumlig og tidslig va- riation og dynamik og samtidig sikre, at
der
altid er
til
gængelige områ
der
, hvor dyrene kan græsse og raste. pimpinelle-køllesværmer søger nektar i blomstrende blåhat. larven lever på græslandsplanten pimpinelle. bjergene i odsherred 2010. foto: rasmus ejrnæs.
der-kan-som-45.html