der-den-ikke-30.html
120407_Danmarks_Natur_2020
31 / 116
danmarks natur frem mod 2020 29 viden vands- (2006-2008) og saltvandsfisk (2009-2012).
der
er endvide- re foretaget en atlaskortlægning af
danske
bredtæger, randtæger og ildtæger (1992-2000), dagsommerfugle (1990-1993), svirreflu- er (1990-92), pad
der
og krybdyr (1976-1986) og flagermus (1973- 1994). endelig er
der
en igangværende kortlægning af
danske
basidiesvampe (2009-2013). med undtagelse af atlasun
der
søgelserne af danmarks fugle er kortlægningerne hver især kun gennemført én gang og giver så- ledes ikke noget billede af ændringerne af de un
der
søgte arters udbredelse. fugletællinger i danmark er
der
en lang tradition for at overvåge, kortlægge og optælle fugle, hvilket
har
givet et unikt kendskab til
der
es udbre- delse og bestandsudvikling. den
danske
overvågning af yngle- fugle er mest foregået i regi af dansk ornitologisk forening med to atlas-kortlægninger af ynglefugle samt indeks for yngle- og vinterfugle baseret på punkttællinger, som startede i 1975 og sta- dig gennemføres årligt (fig. 1). den statslige overvågning af yng- lefugle startede i 2004 som en del af novana og omfatter arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. overvågning af trækfugle er primært foregået i statsligt regi med flytællinger af vandfugle i perio
der
siden 1965 og
har
omfattet en lang række landsdækken- de midvintertællinger, hvoraf den seneste er gennemført i 2008. disse tællinger bygger dog også på deltagelse af et stort antal frivillige ornitologer, ligesom en række projekter i regi af dansk ornitologisk forening
har
dækket raste- og vinterforekomster især på vandfuglelokaliteter siden 1960’erne. vandfugleovervåg- ningen
har
dannet fagligt grundlag for det omfattende netværk af fuglebeskyttelsesområ
der
i danmark og for forvaltning og lov- givning om jagtbare arter af fugle. foruden denne landsdækken- de overvågning er
der
siden 1920’erne udført tællinger på flere et overblik over udviklingen af de rødlistede arter bliver
der
for først tilgængelig, når den næste rødlistevur
der
ing er gennemført i 2015. for danmarks ynglefugle
har
pihl & flensted (2011) dog foretaget en genanalyse af rødlisterne fra 1990 og 1997 og fun- det, at
der
ikke
har
sket nogen signifikant ændring i ’trusselsbil- ledet’ set over helt perioden 1990-2009 samlet. det jagtbare vildt gennem de sidste 70 år
har
de
danske
jægere indberettet
der
es personlige jagtudbytte af pattedyr og fugle. indberetningerne er samlet i den
danske
vildtudbyttestatistik (www.vildtudbytte.dk) og anvendes hyppigt som et mål for de jagtbare arters bestands- udvikling. egentlig overvågning af
danske
pattedyrs bestandsstørrelser og populationsdynamik er meget ressourcekrævende og foreta- ges kun i begrænset omfang. ud over de 21 arter (heraf 14 arter af flagermus)
der
er listet på habitatdirektivets bilag ii og iv, er
der
foretaget overvågning af de reintroducerede bævere ved kloster- heden siden 1989, og bestandsudviklingen af sæler og marsvin er fulgt siden 1970’erne. atlasun
der
søgelser de zoologiske museer, grønne organisationer og foreninger
har
gennemført en række atlaskortlægninger af udvalgte arters udbredelse. dansk ornitologisk forening
har
gennemført to at- lasun
der
søgelser af danmarks almindeligste ynglefugle i hen- holdsvis 1971-1974 og 1993-1996. dansk botanisk forening
har
i perioden 1992-2008 koordineret kortlægningen af den
danske
flora med projektet ’altas flora danica’, de zoologiske museer
har
kortlagt udbredelsen af danmarks pattedyr (2001-2003), og senest
har
zoologisk museum og dtu aqua (tidligere danmarks fiskeriun
der
søgelser) kortlagt udbredelsen af de
danske
fersk- 50 200 100 400 800 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 gransanger (phylloscopus collybita) 25 50 100 200 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 løvsanger (phylloscopus trochilus) fig. 1. i danmark er
der
en lang tradition for at overvåge, kortlægge og optælle fugle, både ved atlasun
der
søgelser gennemført af dansk ornitologisk forening og statslig overvågning af fugle beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet. det
har
givet et unikt kendskab til fuglenes udbredelse og bestandsudvikling, som her resulteterne af flere tusinde årlige punkttællinger over hele landet for løvsanger og gransanger.
der-med-har-32.html