den-til-adgang-23.html
120407_Danmarks_Natur_2020
24 / 116
22 kapitel 1.4 tater fra kontrollerede eksperimenter, hvor man finder, at
den
hy- potetiske bias først og fremmest påvirker niveauet af betalings- viljen for et gode, men ikke synes at forvride de relative værdier, som folk
til
lægger de forskellige elementer i et gode (harrison 2006). litteraturen in
den
for
den
eksperimentelle økonomi har også i flere metaanalyser fun
det
, at forhol
det
mellem
den
er- klærede betalingsvilje og
den
faktiske oftest er i intervallet 2
til
3 (list & gallet 2001, loomis 2011). igen er
det
te pænt i overens- stemmelse med de størrelser, vi finder, når vi sammenholder
den
erklærede betalingsvilje for adgang med
den
faktiske rekreative brug af naturen. så svaret på afsnittets spørgsmål er: ’ja, folk har en betalings- vilje for naturbeskyttelse og mere biodiversitet i danmark’. og
det
er også sandsynligt, at
den
endda er betydeligt større end betalingsviljen for adgang. men
den
vil afhænge af skalaen, der
til
bydes. perspektiver for naturbeskyttelsen og samfundsøkonomien i
det
te afsnit
til
lader vi os nogle back-of-the-envelope- beregnin- ger, der har
til
formål at illustrere, at
den
velfærdsøkonomiske værdi af øget beskyttelse af natur og biodiversitet ikke kan igno- reres, selvom
den
s størrelse er svær at ansætte præcist. kigger vi på tværs af de forskellige studier af betalingsviljen for at sikre truede arter og biodiversitet i øvrigt i en række projekter i større sammenhængende områder eller habitattyper herhjem- me, så finder vi erklærede betalingsviljer i
det
enkelte studie og projektområde på løseligt sat fra 450 og op
til
over 1200 kr. pr. husstand og år.
det
er sandsynligt, at disse værdier inkluderer en hypotetisk bias, men også at
det
te næppe er væsentlig større end en faktor 2
til
3. forsigtigt sat vil
det
give en korrektion
til
en betalingsvilje på mellem 150 og 400 kr. pr. husstand og år for de enkelte typer projekter.
det
er forventeligt, at jo flere naturprojekter der gennemføres, jo mindre bliver betalingsviljen for
det
næste, og
det
finder ja- cobsen m.fl. (2011) da netop også i en undersøgelse af betalings- viljen for genopretning af store åmose i scenarier med og u
den
hensyn
til
etableringen af nationalparker. de finder dog også, at betalingsviljen for
det
næste projekt kun aftager langsomt med antallet af projekter in
den
for
det
analyserede spænd, der svarer
til
op
til
otte nationalparker i danmark. laver man derfor
det
tankeeksperiment, at man faktisk tog fx 150.000 hektar fra både land- og skovbrug og udlagde dem som ekstra arealer
til
natur og biodiversitet, så vil der være en større betalingsvilje for sådan et projekt alene på grund af
den
større skala og tydeligere fokus. de fleste nationalparkområder er 20- 35.000 hektar store, så der er tale om et væsentligt større projekt, men vi ved, at betalingsviljen ikke vil stige proportionalt. meget forsigtigt vurderet ansætter vi en dobbelt så stor betalingsviljer, altså 300-800 kr. pr. år og husstand for beskyttelsen af biodiversi- teten på så stort et areal. der er et betydeligt skarpere fald med skala end jacobsen m.fl. (2011) finder. der
til
kommer imidlertid, at så stort et projekt også kan få klare positive effekter på en række andre værdier, der ikke er inklude- ret her.
det
gælder beskyttelse af søer, vandløb og orde mod udvaskning af næringsstoffer
til
gavn for fiskeri, badevandskvali- tet og marin biodiversitet.
det
gælder klimagasproblematikken, og
det
gælder sikringen af rent grundvand. endelig vil også de rekreative værdier antageligt vokse ganske betydeligt, særligt i
det
åbne land og hvor arealer udlægges tæt ved byerne.
til
sam- men er
det
sandsynligt, at betalingsviljen for disse ekstra goder vil være af mindst samme størrelsesor
den
som betalingsviljen for biodiversiteten. vi ved fx fra hasler m.fl. (2007), at betalingsviljen for at sikre naturligt rent grundvand er tæt ved 1900 kr. pr. år og husstand og klart større end betalingsviljen på ca. 900 kr. pr. år og husstand for kemisk renset, men
til
svarende rent grundvand. ansætter vi igen forsigtigt summen af de øvrige miljøgevinster
til
samme værdi som beskyttelse af natur og biodiversitet, så vil
det
være en opskalering
til
en ramme på 600-1600 kr. pr. år og husstand. aggregeret over husstande svarende
til
en årlig vel- færdsøkonomisk værdi af miljøeffekterne fra udlægningen af så store naturarealer på et sted mellem meget forsigtigt anslåede 1,5 og 4 milliarder kr. pr. år.
det
te skal så sammenholdes med de tabte produktionsværdier for 150.000 hektar. selv
den
lavt an- satte værdi af miljøgoderne vil svare
til
et årligt bruttoafkast på 10.000 kr. pr. ha og år. referencer boiesen, j.h., j.b. jacobsen, b.j. thorsen, n. strange & a. dubgaard 2005: værdisætning af de danske lyngheder. – report for the forest and nature agency, forest & landscape working paper no. 14-2004. costanza, r., r. d'arge, r. de groot, s. farber, m. grasso, b. hannon, k. limburg, s. naeem, r.v. o'neill, j. paruelo, r. g. raskin, p. sutton & m. van
den
belt 1997: the value of the world's ecosystem services and natural capital. – na- ture 387: 253-260. harrison, g.w. 2006: experimental evi
den
ce on alternative environmental valuation methods. – environmental & resource economics 34: 125–162. hasler, b., t. lundhede & l. martinsen 2007: protection versus purification – assessing the benefits of drinking water quality. – nordic hydrology 38: 373-386. jacobsen, j.b. & b.j. thorsen 2010: preferences for site and environmental functions when selecting forthcoming national parks. – ecological econo- mics 69: 1532-1544. jacobsen, j.b., b.j. thorsen, j.h. boiesen, s. anthon & j. tranberg 2006: vær- disætning af syv mulige nationalparker i danmark. – report for the forest and nature agency, forest & landscape working paper no. 28-2006. jacobsen, j.b., j.h. boiesen, b.j. thorsen & n. strange 2008: what’s in a name? the use of quantitative measures vs. ’iconised’ species when valuing biodi- versity. – environmental and resource economics 39: 249-263. jacobsen, j.b., t.h. lundhede & b.j. thorsen 2010: are economists valuing bio- diversity at gunpoint? investigating the difference between valuing speci- es populations vs. survival. – paper presented at the 5th world conference of ere, montreal, june 28-july 2, 2010. jacobsen, j.b., t.h. lundhede, b. hasler, l. martinsen & b.j. thorsen, 2011: em- bedding effects in choice experiment valuations of environmental preser- vation projects. – ecological economics 70: 1170-1177. jensen, f.s. 2003: friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. – skov & land- skab, skovbrugsserien nr. 32. kru
til
la, j.v. 1967: conservation reconsidered. – american economic review 57: 777-786. list, j. & c. gallet 2001: what experimental protocol influences disparities between actual and hypothetical stated values? – environmental and re- source economics 20: 241-254. loomis, j. 2011: what’s to know about hypothetical bias in stated preference valuation studies? – journal of economic surveys 25: 363-370. nunes, p.a.l.d. & j.c.j.m. van de bergh 2001: economic valuation of biodiver- sity: sense or nonsense? – ecological economics 39: 203-222. stevens, t.h., j. echeverria, r.j. glass, t. hager & t.a. more 1991: measuring the existence value of wildlife: what do cvm estimates really show? – land eco- nomics 67: 390-400. weisbrod, b. 1964: collective-consumption services of individual-consumpti- on goods. – quarterly journal of economics 78: 471-477.
den-til-det-25.html