med-der-arter-47.html
120407_Danmarks_Natur_2020
48 / 116
46 kapitel 2.4 hvordan kan biodiversiteten forbedres? fra 1980’erne og frem
til
i dag er
der
gennemført en række regio- nale og nationale
til
tag, bl.a. som del af vandmiljøplanerne,
der
har nedsat påvirkningen af de ferske økosystemer. reduktionen i udledningen af fosfor og organisk forurening fra punktkil
der
, samt ernelsen af fiskespærringer i forbindelse med vandløbsopdæm- ninger ved mølledamme, dambrug mv., har været mest markant og væsentligt for ferskvandsmiljøet. disse
til
tag har bevirket, at miljø
til
standen er blevet forbedret i nogle søer og i mange vand- løb, hvor dyr er genindvandret pga. forbedret vandkvalitet og frie passagemulighe
der
. et konkret eksempel er fremgangen i vand- løbs
til
stand målt vha. smådyrssammensætningen samt den større tæthed af ørre
der
i vandløb (ejrnæs m.fl. 2011).
det
bety
der
også, at
til
førslen af næringsstoffer fra landbruget og udledninger fra spredt bebyggelse har fået en stadig større relativ betydning.
det
er imidlertid nødvendigt med en række mere målrettede
til
tag for at stoppe
til
bagegangen af arter i ferske økosystemer. vi ser en ændring i arealanvendelsen i danmark som central. knap 20 % af danmarks areal udgøres i dag af lavbundsjorde. vi mener, at ophør af dyrkning af lavbundsjorde kan være et vigtigt virkemiddel
til
at standse tabet af biodiversitet i ferske habitater. for
det
første vil tabet af næringsstoffer
til
de ferske økosystemer blive mindre, næringsstofindhol
det
i vandløbsvan
det
vil falde og
der
med også næringsstoftransporten
til
nedstrømsbeliggende søer og kystom- rå
der
. samtidig vil tabet af partikulært fosfor og fint sediment
til
de ferske habitater fra marker og ero
der
ede brinker langs vandløbet blive mindre, ligesom vi kan forvente, at indhol
det
af fosfor i
det
materiale,
der
kan deponeres i ådalene i forbindelse med over- svømmelser, bliver mindre. for
det
an
det
vil
der
ikke længere være behov for dræn og grøfter på jor
der
ne, og
der
med vil
der
heller ikke længere være behov for at grødeskære og opgrave vandløbs- bund.
det
bety
der
, at
der
langsomt skabes basis for flere og mere varierede leveste
der
både i og langs vandløbene. res, hvilket ofte sker flere gange årligt, samtidig med at
der
med mellemrum opgraves vandløbsbund. grødeskæring påvirker udbredelsen af en række arter af vandplanter i negativ retning.
det
gæl
der
bl.a. de langsomtvoksende, storbladede arter inden for slægten vandaks (fig. 2). når
der
grødeskæres, påvirker
det
også smådyrene og fiskene. eksempelvis bety
der
grødeskæring, at strøm- og bundforhold ændrer sig markant, og
der
med æn- dres også udbud
det
og variationen i leveste
der
ne for disse orga- nismer. grødeskæring og opgravning af bund i vandløb bevirker også, at vandløbene ikke længere kan bevæge sig frit i ådalene eller oversvømme de omkringliggende arealer, hvilket i høj grad bidrager
til
den homogenisering af leveste
der
ne i ådalene, som vi ser i dag. de ferske habitater er y
der
mere blevet forurenede med næ- ringsstoffer fra især landbrug, husholdninger, industri og dam- brug. for de fleste ferske økosystemer ligger den nuværende næringsstof
til
førsel væsentligt over den naturbetingede. fx er fosforindhol
det
i vandløb,
der
ligger i dyrkede områ
der
, ca. 3-4 gange større end
det
,
der
findes i vandløb beliggende i natur- områ
der
. de forhøjede næringsstof
til
førsler indvirker negativt på biodiversiteten i alle ferske økosystemer, ligesom de øko- logiske processer påvirkes.
det
er meget tydeligt i søer, hvor produktionen af planktonalger øges, så van
det
bliver uklart. de øgede næringsstof
til
førsler medfører også ændringer i samspillet mellem de forskellige planter og dyr. mest markant er ændringen fra klarvandede og næringsfattige søer, hvor produktionen af organisk stof primært foregår ved planterne på bunden,
til
uklare og næringsrige søer, hvor produktionen især udgøres af de frie vandmassers planteplankton.
det
uklare vand fører bl.a. via bortskygning
til
færre og andre un
der
vands- planter, hvilket virker negativt på mængden af planteædende fugle og en række smådyr og fisk knyttet
til
vegetationen (ejr- næs m.fl. 2011). fig. 1. vorgod å er et af de få danske vandløb,
der
har bevaret sit naturlige forløb og dynamik. erosion og deposition af materiale i selve vandløbet samt oversvøm- melser på
det
vandløbsnære areal bevirker, at
der
er en meget stor tidslig og rumlig variation i udbud
det
af leveste
der
og
der
med mulighed for en høj biodiversitet i økosystemet, som
det
ses i disse rigkær. foto: bjarne moeslund (tv) og peter mejlhede (th).
vandaks-det-arter-49.html