der-skove-det-37.html
120407_Danmarks_Natur_2020
38 / 116
36 kapitel 2.2 og svirrefluer. en del arter af disse grupper er desu
den
knyttet til gamle træer, fx til hulhe
der
med
træsmuld eller til saftsivende sår på stammer og grene. endvi
der
e fremby
der
bark og ekspo- neret dødt ved på veterantræer en lang række forskelligartede leveste
der
for epifytiske mosser og laver. for epifytter såvel som for mange vedboende insekter er mikroklimaet omkring træerne af stor betydning. nogle arter foretrækker solbeskinnet bark, andre skygget. mange epifytarter er tilknyttet stammer, hvor de fremmes af høj luftfugtighed kombineret
med
lys og knudret bark – en sjæl
den
cocktail. un
der
søgelser fra svenske bøgeskove viser, at sådanne forhold næsten kun findes i bevoksninger,
der
er mindst 200 år gamle.
der
mangler tal for, hvor mange rigtigt gamle træer
der
findes i de danske skove, men tal fra nord-larsen m.fl. (2010) giver et fingerpeg. arealet
med
skov
med
en gennem- snitlig al
der
på mindst 150 år opgøres her til 5682 ha, svarende til un
der
1 % af det samlede skovareal. skovlysninger fremby
der
en række forskelligartede leveste
der
. de by
der
på indre skovbryn,
der
ofte fremstår som en langt mere gradvis overgang mellem skov og skoveng end de skarpt teg- nede skel mellem skov og agerland, som er dominerende i dag. gradvise skovbryn bety
der
varierende gra
der
af lys og luftfug- tighed i mange tænkelige kombinationer og
der
af følgende for- skelligartede leveste
der
, hvoraf en del er y
der
st sjældne i dagens landskab. desu
den
er de indre skovbryn langt mindre påvirkede af kvælstofafsætning på stammer, grene og løv end ydre skov- bryn mod agerland. som følge heraf findes en lang række kvæl- stoffølsomme laver i dag stort set kun på træer i skovbryn mod lysninger og mod orde og andre farvande. lysninger på fugtig bund, skovenge, udgør leveste
der
for en lang række insekter, her- un
der
ikke mindst et antal iøjnefal
den
de dagsommerfugle.
der
er næppe rigtig mange plantearter
med
specifik tilknytning til skovenge – de fleste kunne ligeså godt trives på enge u
den
for skov. for sommerfugle og andre insekter er det imidlertid ikke tilstrækkeligt, at
der
es værtsplante er til stede på en lokalitet.
der
skal også være et egnet mikroklima. det varme og fugtige mikro- klima på skovenge i kombination
med
stor rigdom på plantearter
med
insektbestøvede blomster er forudsætningen for
den
store mangfoldighed af insekter knyttet til dette levested. skovlysnin- ger kræver høslet eller græsning af store planteæ
der
e, fx kvæg. forbuddet mod græsning i skove,
der
blev indført
med
fredskovs- forordningerne omkring år 1800, har historisk
med
ført et meget stort tab af skovlysninger. aktuelt bety
der
manglende økonomi ved husdyrgræsning og et modsætningsforhold mellem engdrift og jagtinteresser, at skovengene og
der
es insektfauna er presset til det y
der
ste i dagens landskab. de arter af dagsommerfugle,
der
er knyttet nært til skovenge, er tæt på at forsvinde helt fra danmark. udover det konkrete tab af de nævnte leveste
der
med
- fører det mo
der
ne skovbrug
med
store fladedækkende forstlige foryngelser så voldsomme og ensartede omslag i skovens lys- og mikroklima, at mange arter ikke kan følge
med
. kun i nogle få skovfragmenter har kombinationen af lang kon- tinuitet og skånsom drift de sidste 200 år betydet, at nogle af de mest følsomme skovarter har kunnet overleve – mange ste
der
i små og isolerede bestande, som ikke kan opretholde sig selv på længere sigt. in
den
for biologien taler man om forsinket uddøen for sådanne arter,
der
overlever på trods af sparsomme leveste
der
og manglende spredningsmulighe
der
. forsinket uddøen gør, at raen i kongelun
den
stadig ganske fattig her 200 år efter, at
den
anlagdes på
den
da fuldstændig skovløse ø amager. det næste filter vedrører udbuddet af leveste
der
i skovene. selv gamle løvskove
med
lang kontinuitet kan nemlig være fattige på de elementer,
der
er vigtige for skovenes biologiske mangfoldig- hed. nøglefaktorerne er vand, gamle træer, dødt ved og tilstede- værelse af lysninger, især skovenge. naturlig hydrologi i danske skove er i høj grad en mangelvare. petersen (1997) un
der
søgte
den
historiske udvikling for lavbundsarealer i grib skov og tre an- dre statsskove i nordsjælland og fandt, at mellem 77 og 86 % af disse skoves vådområ
der
er drænet bort si
den
1857-58.
den
ne tørre ensartethed bety
der
, at arter tilknyttet skovhabitater
med
konstant eller varierende våd bund mangler eksistensmulighe-
der
. manglen på vådområ
der
bety
der
desu
den
, at luftfugtighe-
den
som helhed er lav i skovene.
der
mangler også lys i skovbun-
den
, eftersom sumpskove generelt er lysere end de tættere skove på veldrænet bund. hvad angår dødt ved, så findes
der
i naturlig løvskov på vore breddegra
der
75-250 m 3 per ha – alt afhængig af naturlig pro- duktivitet, topografi etc. i skarp modsætning hertil ligger dagens gennemsnit for danske skove på 5,1 m 3 per ha – det vil sige et sted mellem 2 og 7 % af det naturlige niveau (nord-larsen m.fl. 2010). omtrent halvdelen af de rødlistede skovarter er knyttet til dødt ved i en eller an
den
form. det drejer sig især om forskel- lige grupper af svampe, herun
der
poresvampe, samt om flere forskellige grupper af insekter, fx torbister, træbukke, smæl
der
e antal arter areal / mængde af levested fald i habitatmængde, men forsinket uddøen skov a i år x skov a i år x + 50 u { fig. 2. princippet bag forsinket uddøen.
den
krumme kurve illustrerer
den
gen- nemsnitlige sammenhæng – for danske skove – mellem mæng
den
af levested (fx skovareal, mæng
den
af dødt ved, antal gamle træer el.lign.) og artsantallet. de to små cirkler illustrerer
den
samme lokalitet (skov a) i dag og for 50 år si
den
.
den
gang var mæng
den
af levested mere end dobbelt så stor som nu. reduktionen har
med
ført et tab af arter, men ikke nær så stort som man skulle forvente –
der
er en uddøensgæld (”u”).
med
ti
den
vil artstallet efterhån
den
komme til at afspejle mæng
den
af levested (
den
venstre cirkel vil bevæge sig ned mod kurven). men i en lang overgangsfase ’opfører’
den
formindskede skov sig, som om
den
var større, end
den
egentlig er.
det-disse-arter-39.html