den-til-der-33.html
120407_Danmarks_Natur_2020
34 / 116
32 kapitel 2.1 i en kortlægning af naturplejebehovet i danmark
har
nygaard m.fl. (2011b) un
der
søgt, hvor stor en andel af de beskyttede na- turarealer,
der
er besigtiget i felten af de ansvarlige myndighe
der
og efterfølgende gjort tilgængelig i danmarks naturdata. un
der
- søgelsen
har
vist, at amterne i perioden 1980-2006
har
kortlagt naturindholdet på 25 % af de § 3-beskyttede enge, moser, he
der
, overdrev og strandenge en eller flere gange. i perioden 2000- 2006
har
omfanget af amternes kortlægning og registrering af disse naturarealer været relativt stabilt
med
omkring 2300 arealer om året (se fig. 3), svarende til knap 1,8 % af danmarks beskyt- tede naturarealer.
der
er meget stor forskel på, hvor mange re- gistreringer de 16 amter
har
overført til danmarks naturdata og
der
med
gjort tilgængelige for kommunernes forvaltning af den beskyttede natur. således
har
ribe og århus amter foretaget én eller flere besigtigelser af mere end halvdelen af de beskyttede naturarealer,
med
ens
der
blev overført data fra mindre end 10 % af de beskyttede enge, moser, he
der
, overdrev og strandenge i søn
der
jyllands, nordjyllands og storstrøms amter. siden de overtog ansvaret for naturbeskyttelsen, er mange kommuner kommet godt i gang
med
at kortlægge de beskyt- tede naturarealer og skabe et forbedret grundlag for en priorite- ring af forvaltningsindsatsen. i begyndelsen af marts 2011 havde kommunerne sammenlagt indtastet 22.747 besigtigelser af § 3-beskyttede naturarealer i danmarks naturdata (nygaard m.fl. 2011b), heraf 13.629 registreringer fra he
der
, overdrev, moser, enge og strandenge. godt halvdelen af registreringerne er fore- taget på § 3-beskyttede arealer,
der
ikke er besigtiget tidligere. i perioden 2008-2010
har
kommunerne årligt foretaget omkring 4200 registreringer af naturtilstanden, hvilket svarer til ca. 2,7 % af de § 3-beskyttede enge, moser, he
der
, overdrev og stran- denge. opgørelsen omfatter kun registreringer,
der
er indtastet værdifulde leveste
der
for sårbare og truede arter i de danske skove er kun i ringe grad un
der
søgt og kortlagt. det gæl
der
både forekomsten af gamle træer og dødt ved, skovlysninger, vådområ
der
, græsningsskove og områ
der
med
gammel urørt jordbund, hvor mykorrhizadannende svampe såsom slør- hatte, rid
der
hatte, mælkehatte, rørhatte og koralsvampe findes. på billedet ses abrikoskoralsvamp,
der
vokser un
der
bøgetræer på jordbund
med
lang skovkon- tinuitet. foto: rasmus ejrnæs. i danmarks naturdata og giver således et minimumsbillede, da nogle kommuner
har
foretaget registreringer, som endnu ikke er gjort offentligt tilgængelige.
der
er store regionale forskelle i registreringsindsatsen, og nogle kommuner
har
gennemført en kortlægning af en meget væsentlig andel af
der
es beskyttede naturarealer, mens andre endnu ikke
har
indtastet besigtigelser i naturdatabasen. sammenlagt
har
amter og kommuner i perioden 2000-2010 foretaget én eller flere registreringer af naturens tilstand på 23.000 arealer, svarende til knap 20 % af de enge, moser, he
der
, overdrev og strandenge,
der
indgår i den vejledende registrering for hele landet. til sammenligning er
der
i perioden 2005-2008 kortlagt 9000 forekomster
med
18 udvalgte lysåbne, terrestriske habitattyper indenfor habitatområ
der
ne. denne viden bliver an- vendt til at foretage en prioritering af den forvaltningsindsats,
der
indgår i de statslige naturplaner (http://prior.dmu.dk). i perioden 2010-12 bliver registreringen udvidet
med
y
der
ligere 17 lysåbne habitattyper, og
der
er planer om at kortlægge godt 18.000 fore- komster
med
habitatnatur.
der
bliver således indsamlet mere viden om naturens tilstand indenfor habitatområ
der
ne,
der
kun dækker 7,4 % af danmarks areal, end på de § 3-beskyttede na- turarealer i hele landet. det skal også nævnes, at
der
i perioden 2000-2010 for største- delen af de 28.000 km beskyttede vandløb er foretaget kvalitets- vur
der
ing på baggrund af dansk vandløb fauna indeks, som er baseret på sammensætningen af smådyrsfaunaen. dette er et led i vandmiljøovervågningen, og data er anvendt i forbindelse
med
de statslige vandplaner. ud fra et biodiversitetssynspunkt er det- te udmærket, men afspejler ikke den biodiversitet – og
der
med
samlede kvalitet af naturen – som også omfatter vandplanter og fisk. specielt for planterne
har
overvågningen været relativt be- grænset. overvågningen af kvaliteten af søer
har
været endnu mindre og
har
stort set udelukkende omfattet un
der
søgelse af planktonalgebiomasse og diversitet og vandplantevækst i ca. 1000 søer (i ca. 200 søer også planktonsammensætning, bundle- vende smådyr og fisk). manglende viden vi mangler således viden om en meget væsentlig andel af de be- skyttede naturarealers aktuelle naturtilstand og plejebehov, hvil- ket gør en omkostningseffektiv prioritering af forvaltningsindsat- sen efter brandmandens lov meget vanskelig. manglende viden om naturlokaliteternes tilstand
med
fører, at mange kommuner famler i blinde og risikerer at bruge forvaltningsmidler på loka- liteter i en ringe naturtilstand, som eksempelvis afvandede og hyppigt omlagte ferske enge, hvor en aktiv indsats kun vanskeligt kan genskabe værdifulde leveste
der
. manglende kortlægning
med
fører også, at man overser væsentlige leveste
der
,
der
stadig rummer sjældne og sårbare arter. dette indebærer en væsentlig risiko for at disse arealer gror til, afvandes, tilplantes, ryddes, næ- ringsstofberiges eller på anden måde forringes. fordelt på leveste
der
vil vi pege på, at
der
især mangler viden om og kortlægning af: 1. skovenes biodiversitet; 2. havets biodiversitet;
til-der-det-35.html