til-har-der-60.html
120407_Danmarks_Natur_2020
61 / 116
danmarks natur frem mod 2020 59 kysterne tion af kvælstofforbindelser fra luften; u
den
pleje er slutresulta- tet en skov. hvor tilplantning af klitter og klitheder
med
fyr har bidraget til
den
succesfulde tæmning af san
det
, er klithederne endt som klit- plantager. mange klitplantager er i dag populære mål for skov- ture, svampeindsamling etc., men deres vækst er sket på bekost- ning af grå klit og klitheder – to for danmark særegne, lysåbne naturtyper. de primære trusler – tilgroning og eutrofiering arealindskrænkning og
den
naturlige og menneskeskabte tilgro- ning af klitterne er de største trusler mod de artsrige klitter og klitheder.
den
ne proces forstærkes af en unaturlig høj nærings- berigelse fra kvælstofdeposition. dertil kommer, at mange klit- områder i dag er drænede og grøftede, hvorved de artsrige fugti- ge klitlavninger og næringsfattige søer og vandhuller forsvinder. klitterne er meget følsomme overfor kvælstofdeposition. dmu har anslået, at depositionsniveauerne overalt i danmark over- stiger naturtypens tålegrænse for kvælstofdeposition, dvs.
den
afsætning, over hvilken der er risiko for væsentlig ændring i øko- systemet. kvælstofafsætningen
med
fører ikke blot en hurtigere tilgroning.
den
fremmer også opbygningen af organisk materi- ale i klitjor
den
, hvorved der etableres et tykt førnelag. studier på danske indlandheder har vist, at netop
det
tykke førnelag er en af de vigtigste årsager til forarmning af mos- og lavvegetationen;
det
samme vil sandsynligvis også gælde i klitter, særligt klitheder (degn & søchting 2008). også
den
invasive mos, stjerne-bredribbe, der har bredt sig meget i de seneste årtier, fremmes af øget førne- mængde og nedsat sandpålejring (ketner-oostra & riksen 2005). foru
den
den
invasive mos stjerne-bredribbe er rynket rose en alvorlig trussel mod
den
hjemmehørende biodiversitet i kystnæ- re klitter og strandoverdrev (weidema m.fl. 2007). opgravning, slåning og græsning har vist sig li
det
effektive, og anvendelse af kemisk bekæmpelse er forbun
det
med
en betydelig bekym- ring mht. effekter på
den
øvrige vegetation og miljøet generelt.
med
henblik på en mere langsigtet bekæmpelsesstrategi er der i 2010 iværksat stærkt påkrævede, kontrollerede forsøg
med
bl.a. kemisk bekæmpelse
med
henblik på at afdække
den
langsigtede effekt på
den
naturlige diversitet og artssammensætning. også klitterne i de øvrige europæiske lande, særligt holland og de britiske øer, er stærkt påvirkede af tilgroning (rhind & jones 2009). specielt skyldes
det
en øget ophobning af organisk mate- riale og en manglende dannelse af nye successionsstadier
med
nøgent flyvesand. i danmark ses de samme fænomener. mosaikpleje for at opretholde de dynamiske processer i klitter og klitheder, er mosaikpleje (pattern management) et moderne forvaltnings- tiltag, som består i en spredt destruktion og helst ernelse af
det
organiske tørvelag. derved nulstilles vegetationen og en ny suc- cession starter, men
det
blotlagte sand vil også
med
vin
den
blive ført til omliggende arealer, hvor sandpålejring bl.a. vil hæmme stjerne-bredribbemossen til fordel for
den
væsentlige pionérart, hårspidset jomfruhår (riksen m.fl. 2006). feltstudier (boxel m.fl. 1997) tyder på, at de kunstigt skabte vindbrud skal være på mindst 50 m 2 for at kunne fortsætte i en naturlig dynamik. mosaikpleje fremmer mæng
den
af successionsstadier og der-
med
variationen i vegetationen som helhed. ikke blot vil
det
te øge artsdiversiteten for planter, mosser og laver, men
det
er også af betydning for mange af klitternes dyr, der er knyttet til forskel- lige vegetationstyper.
det
gælder særligt mange af de insekter, der er tilknyttet eksponeret sand. et bæredygtigt dynamisk klithedeområde kræver store area- ler. for at fremme klitområder i dynamik, kunne fem områder på høj biodiversitet i
den
grå klit kræver til sta- dighed friske successionsstadier. hulsig hede. foto u. søchting.
til-den-der-62.html