vokser-stor-kun-109.html
120407_Danmarks_Natur_2020
110 / 116
108 kapitel 3.4 6. specielt i de marine områ
der
er
der
behov for etablering af flere områ
der
,
der
er lukkede for fiskeri, jagt og råstofudvin- ding. funktionalitet i naturen. at skaffe mere plads
til
naturen og sikre større variation er ikke nok
til
sikring af biodiversiteten i danmark. naturarealerne skal også være funktionelle og kunne un
der
støtte
den
bestandsdynamik og de økosystemprocesser,
der
er nødven- dige for, at mange arter kan opretholde levedygtige bestande, og for at naturtyper kan eksistere. en forstligt hårdt drevet produkti- onsskov har næsten ingen biodiversitet – og kun undtagelsesvis sjældne og truede arter – sammenlignet med en beskyttet na- turskov,
der
har ligget urørt hen med dødt ved og gamle træer i mange år. åbne naturtyper og skove u
den
græsning og naturlig hydrologi (inkl. naturlige sæsonbestemte oversvømmelser) er fat- tige på biodiversitet.
til
svarende berører fiskeri ikke kun de fiske- bestande,
der
opfiskes, men kan have store negative effekter på havets øvrige biodiversitet. dansk natur mangler områ
der
,
der
er store nok
til
at
til
lade naturlige successionsprocesser – arealer med mellemstadier før klimaksvegetation samt arealer med klimaksvegetation, hvor
til
mange arter er knyttet – frem for alene at bestå af naturarea- ler,
der
enten er ’grønne enge’ eller ’højstammede skove’. her
til
kommer, at dansk natur er stærkt fragmenteret og vil være det fremover.
der
for er det vigtigt at øge
den
funktionelle sammen- hængskraft (herun
der
spredning af indivi
der
) og sikring af stærkt opsplittede bestande af dyr og planter (meta-populationsdyna- mik) på national skala imellem de mange store og små områ
der
. ne
den
for fokuseres på seks af de væsentligste områ
der
/redska- ber,
der
er essentielle for at øge funktionaliteten i
den
danske na- tur
til
gavn for biodiversiteten. græsning nøglen er atter at få græssende dyr (vilde eller tamme) i
den
dan- ske natur. mange danske naturtyper opretholdes via græsning.
den
manglende græsning gør, at
den
biologiske mangfoldig- hed fal
der
. dette forhold gæl
der
både for åbne naturtyper og for skovene. det er i
den
sammenhæng essentielt, at græssende dyr faktisk græsser på de udvalgte områ
der
. det er oftere våde og skrånende arealer snarere end flade og tørre arealer,
der
har størst behov herfor. virkemidlerne er at lave en national handlingsplan for græs- ning af naturområ
der
.
den
ne skal vha. socioøkonomisk vi
den
dels afklare de strukturelle problemer,
der
forårsager u
til
stræk- kelig græsning af de åbne naturtyper, dels inklu
der
e opsamling og opbygning af vi
den
om, hvilke typer af græsning (mekanisk, vilde eller tamme dyr),
der
er brug for med henblik på mest effek- tiv bevarelse af forskellige naturtyper og arter. et flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamik og variation i græsningen. strategisk brug af vilde og forvildede arter vil også kunne bidrage positivt
til
disse arters egen beva- relse.
der
bør lægges vægt på også at reetablere store dyrs andre biodiversitetsfremmende effekter – spredning af frø mm.,
til
førsel af ekskrementer og ådsler. ved brug af vilde dyr – evt. bag hegn – bør
der
sikres nemme dispensationsordninger for
den
veteri- nær- og dyrevelfærdslovgivning,
der
er beregnet på traditionelle produktionsdyr. næringsrige og enten drænede eller kunstvandede for at sikre optimal vækst. skovene er forstyrrede og drænede, busklaget er mange ste
der
manglende, skovlysningerne er plantet
til
med træer, og de græssende dyr holdes ude. men også uniform tænk- ning i naturforvaltningen mht. at (næsten) alle skove, enge, he
der
o.l. skal forvaltes på samme måde, sænker
den
naturlige variation på national skala. de tre vanskeligste udfordringer er næringsforurening, afvan- ding og manglende græsning. det er dyrt, vanskeligt og lang- sommeligt at genoprette de næringsfattige leveste
der
med na- turlig hydrologi og forstyrrelsesregime. udlægning af urørt skov
der
imod er en utroligt enkel måde at fremme variation på og lige så akut påkrævet som de andre indsatser.
den
omfattende diffuse belastning med kvælstof og fosfor af al dansk jord og de indre danske farvande ensretter i disse år hele
den
danske natur – med tab af mangfoldighed
til
følge, fordi nogle få arter og naturtyper fremmes på bekostning af andre. på de dyrkede arealer bety
der
den
omfattende brug af pestici
der
sammen med
den
høje næringsstatus og effektive mekaniske ukrudtsbekæmpelse et markant fald i
den
biologiske mangfol- dighed. herved udvikles en stereotyp og artsfattig natur i dan- mark som helhed, en natur med arter
der
netop er
til
passet det unaturligt høje næringsstofniveau. nøglen er 1. at forstå at arter ’ser’ naturen an
der
ledes end os, og at dette varierer fra art
til
art. dvs. at en løvskov ikke bare er en løvskov. skovens truede arter lever ikke bare i løvskov, men eksempel- vis på gamle træers furede bark i lyse og fugtige skovmiljøer, i gamle hule og solbeskinnede egetræer eller i urterige skovlys- ninger, og 2. at erkende at næringsstofbelastningen i forhold
til
biodiversi- tet ikke alene er et problem for vores vandmiljø.
den
diffuse og landsdækkende belastning med kvælstof og fosfor via luft og vand er et massivt problem for biodiversiteten på land. vir- kemidler, som skal afhjælpe belastningen af vandmiljøet vil ikke nødvendigvis hjælpe på problematikken på landjor
den
. det sidste kræver en målrettet indsats. nationale målsætnin- ger vedr. reduktionen af næringsstofbelastningen bør relateres direkte
til
en målbar reduktion i
den
negative effekt på biodi- versiteten i alle økosystemer og ikke kun en reduktion i udled- ningen af kvælstof og fosfor
til
de akvatiske miljøer. virkemidlerne er 1. udvikling af evi
den
sbaserede meto
der
til
at genoprette natur- lig hydrologi, naturlig næringsstatus og naturligt forstyrrelses- regime, 2. fokus på at sænke
den
diffuse næringsbelastning af naturen via vand og luft gennem fx lovgivning og påbud, lokalisering af forurenende virksomhed, regulering af gyllehåndtering, øgede afgifter og/eller støtte
til
produktionsformer/teknologier med mindre udledning, 3. udarbejdelse af naturplaner på ejendomsniveau, 4. en differentieret naturforvaltning af samme habitater ift. et gi- vet områdes indhold af og potentiale for biodiversitet, 5. juridisk beskyttelse af naturlige processer på arealer disponeret
til
naturformål, og
der-med-til-111.html