til-med-der-12.html
Friskolebladet
13 / 38
severin f ri
skoler
ne findes i mange varianter, og det
er netop idéen bag friskoleloven. i danmark har forældre nem- lig ret til
at vælge præcis den undervisning til deres barn, som passer til deres personlige værdier og holdninger. dansk friskoleforenings 250 medlemsskoler repræ- senterer en vifte af mangeartede friskoler med hver deres syn på pædagogik, ideologi, religion m.v. næsten halvdelen definerer sig som grundtvig-koldske fri- skoler, der på trods af fællestræk dog alle udmønter grundt- vigs livsanskuelser og kolds skoletanker på forskellig vis i den daglige skolegang og i undervisningsindholdet. foruden de grundtvig-koldske friskoler rummer fore- ningen også pædagogisk definerede skoler, skoler med baggrund i frikirker, skoler med 100 pct. tosprogede ele- ver, rudolf steiner skoler og friskoler, der vanskeligt la- der sig kategorisere. de 500 frie grundskoler på landsplan rummer foruden fri- skolerne også privatskoler, kristne skoler, lilleskoler, katolske skoler, internationale skoler, tyske mindretalsskoler m.fl. børnenes undervisning er først og fremmest forældrenes sag den frie skoletradition i danmark har vi undervis- ningspligt, men ikke skolepligt. det betyder, at forældre har ret til at vælge den undervisning til deres barn, som de finder i overensstemmelse med deres værdier og holdninger. den fri- hed er baggrunden for, at vi i danmark har 500 frie grund- skoler, som alle har hver deres særpræg. det er i danmark forældre- nes ansvar at sørge for børne- nes undervisning – enten ved at hjemmeundervise dem (som meget få forældre gør brug af), eller ved at vælge en offentlig eller privat skole, som de har tillid til. når staten støtter de frie grundskoler økonomisk, er det udtryk for en fornem dansk tra- dition for dels at beskytte min- dretallet og dels beskytte for- ældrenes ret til at kunne be- stemme over deres børns op- dragelse, dannelse og undervis- ning. der har gennem tiderne været kamp om netop forældreretten, og den dag i dag er kampen ikke forbi. den handler fortsat om forældrenes grundliggende – og til tider kontroversielle – ret i forhold til staten og de overordnede autoriteter. uanset religion, værdigrundlag, etnicitet, pædagogik eller ideologi. når der i dansk friskoleforenings formålsparagraf blandt an- det står, at foreningen skal »værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål«, er det netop udtryk for, at forældreretten er en helt fundamental ret, som kræver et særligt værn. friskoletraditionen er groet nedefra i mere end 150 år. det hele begyndte med græsrodsbevægelser. friskolerne begyndte ikke med skoler eller pædagogik. de begyndte med græsrodsbevægelser, der i midten af 1800-tallet skød frem i danmark og kom til at omforme det danske samfund. ud af det frie initiativ opstod blandt andet valgmenigheder, andelsmejerier og -slagterier, friskoler af mange slags 13 af maren skotte, friskolernes kontor
til-frihed-frie-14.html
