arter-har-den-13.html
111304_DOF_Punkt
14 / 60
overvågning af de almindelige fugle
arter
i danmark 1975-2010 14 og andelen af
arter
med signifikante ten
den
ser er også mindre i
den
korte tidsperiode end i
den
lange. således er det gennemsnitligt 52 % af
arter
ne per kategori,
der
udviser en signifikant ten
den
s i
den
korte tidsperiode mod gennem- snitligt 72 % af
arter
ne i
den
lange tidsperiode- ensartet udvikling over større områ
der
resultaterne viser også, at udviklingen for en art i mange tilfælde er ensartet over større geografiske områ
der
. således er
der
en entydig signifikant ned- gang i langtids-ten
den
serne i alle tre områ
der
for sanglærke, engpiber, stenpikker, skovsanger, løvsan- ger, sumpmejse, gråspurv, tornirisk og gulspurv og en entydig signifikant fremgang for fiskehejre, grå- and, rørhøg, stor flagspætte, gærdesmutte, solsort, tornsanger, munk, gransanger og blåmejse (figur 5). korttids-ten
den
serne viser entydig nedgang i alle tre regioner for rødben og løvsanger, og entydig fremgang for stor flagspætte, munk, blåmejse og spætmejse. udviklingen for de danske ynglefugle er meget lig udviklingen i de tre europæiske regioner, særligt ’vest’ og ’nord’ (tabel 3). af de dan- ske
arter
,
der
har signifikant ten
den
s i
den
lange tidsperiode, har 43
arter
(67 %) tilsvarende ten-
den
s i ’vest’, 39
arter
(61 %) i ’nord’, og blot 27
arter
(42 %) i ’øst’. korttids-ten
den
sen vi- ser samme mønster om end med en færre andel signifikante
arter
; de tilsvarende tal for her er 21
arter
(38 %) for ’vest’, 17
arter
(31 %) for ’nord’ og 12
arter
(22 %) for ’øst’. modsatrettet udvikling hos enkelte
arter
for
arter
med en signifikant bestandsudvikling i langtids-ten
den
serne i danmark er
der
seks ar- ter (9 %),
der
har modsatrettet udvikling i ’vest’, seks
arter
(9 %) i ’nord’ og 11
arter
(17 %) i ’øst’. de tilsvarende tal for korttids-ten
den
serne er tre
arter
(5 %),
der
har modsatrettet udvikling i ’vest’, otte
arter
(15 %) i ’nord’ og fem
arter
(9 %) i ’øst’ (tabel 3, appendiks 4 og 5). blandt
arter
ne med modsatrettet udvikling bør nævnes enkelte eksempler: skovspurv,
der
har fordoblet sin danske bestand over perio
den
s 35 år, er i signifikant nedgang i ’vest’ og med markante nedgange i de fleste andre lande i vesteuropa. huldue er gået frem i langtids-ten
den
sen i dan- mark, men tilbage i ’nord’. i korttids-ten
den
- sen er
den
der
imod i fremgang i både ’øst’ og i ’nord’ men i tilbagegang i ’vest’. måske kan dette være et tegn på forskydningen af yngleom- rådet mod nord og øst som følge klimaændrin- gerne, som det er beregnet i klimaatlasset over europæiske ynglefugle (huntley et al. 2007). fiskehejre er i tilbagegang i korttids-ten
den
sen i danmark men i fremgang i alle tre regioner; men
den
danske nedgang i det seneste årti er måske blot en stabilisering af bestan
den
på et højere ni- veau end tidligere, idet arten har haft en markant bestandsfremgang i 1970’erne og 1980’erne. bynkefugl,
der
er
den
art med størst gennemsnit- lig tilbagegang i langtids-ten
den
serne i danmark, har en tilsvarende negativ udvikling i ’vest’ og i ’nord’, men er i signifikant fremgang i ’øst’. samme mønster ses hos stær (figur 5). kan det mon tilskrives
den
noget mindre intensive udnyt- telse af agerlandet i østeuropa? figur 4. ten
den
ser for 79 almindelige ynglefugle
arter
i hhv. danmark og de tre europæiske regioner ’vest’, ’nord’ og ’øst’. langtids-ten
den
ser er vist øverst (a) og korttids-ten
den
ser er vist ne
der
st (b). trends for 79 common breeding bird species in
den
mark and the three regions of europe ‘west’, ‘north’ and ‘east’, respectively. long term trends are shown above (a) and short term trends are shown below (b). b a
foto-der-tilbagegang-15.html
