frie-den-til-2.html
REFLEKTIONER 2019
3 / 52
forord i oktober 2018 var
den
frie lærerskole vært ved
den
an
den
? togetherness konference?,
den
ne gang med temaet: ? the power of belonging?. højskolerne, efterskolerne, friskolerne og
den
frie lærerskole satte sammen med deltagere fra 22 lande fokus på vigtighe
den
af følelsen af et
til
hørsforhold, når elever i alle aldre træ
der
ind i en skolekontekst. i en tid med store diskussioner omkring inklusion og eksklusion, omkring individuel kompetenceudvikling, personlige læringsmål og læringsmålstyret un
der
- visning, satte konferencen fokus på fællesskaberne. dette har vi valgt at føre vi
der
e i
den
ne udgave af reflektioner. de sammenhænge vi skaber mellem hinan
den
og mellem eleverne og stoffet, er afgørende for udviklingen af et
til
hørsforhold,
der
giver grobund for trivsel og læring. det enkelte individ forstår sig selv i forhold
til
andre, og
der
for kan skole ikke foregå som et løsrevet, individuelt projekt. de 4 første artikler i reflektioner 2019 belyser fælles- skabernes vigtighed,
der
es strukturer og
der
med følel- sen af inklusion eller eksklusion fra forskellige vinkler. i et opråb for
den
almenpædagogiske tænkning skriver leo konnerup, at vi har mistet blikket for at spørgsmå- let om inklusion af børn og unge med særlige behov i skolen først og fremmest er et almenpædagogisk anliggende og altså ikke kun et specialpædagogisk problem. i skolens un
der
visning og fællesskab, bør man pædagogisk set betragte alle børn og unge børn som lærende og dannelsesåbne mennesker med lige behov for opdragelse og dannelse. chanette olsen peger i sin artikel på de rettighe
der
og pligter lærere og elever har og giver hinan
den
i et klas- serum. i et sundt forpligtende fællesskab, skabes
der
mulighe
der
for en positiv udvikling af elevens selvfor- ståelse og handlemulighe
der
. en øget opmærksomhed på de mønstre lærere og elever bevæger sig i, skaber nye mulighe
der
for interaktion og inklusion. jan masschelein argumenterer for en genfødsel af begrebet ? skole?, som
den
? frie tid?, som det græske ord ?scholae? beskriver. skolen er et fællesskab af mennesker, tid, rum og materialer,
der
udgør et miljø, hvor mennesker bringes i samspil med hinan
den
og med ver
den
. når et
til
hørsforhold vågner begyn
der
vi også at kere os om det, vi har mødt. i skolens ideelle udgave begyn
der
vi at kære os om hinan
den
og om
den
ver
den
,
der
i un
der
visningen går fra at være et fag- ligt stof u
den
for os selv,
til
at blive en levende del af vores egen ver
den
. et fokus på dette forhold mellem skolen og ver
den
og mellem
den
enkelte og ?det gode liv? er omdrejnings- punktet for thomas nielsen og jennifer más artikel: ?er grundtvigs ord levende??. et behov for at række ud over sig selv og gøre noget for andre, synes at være hvad mennesker over hele ver
den
samstemmende kan beskrive som meningsfuldt og lykkegivende. hvis vi skal tage dét alvorligt, må vi også i skolesammen- hænge, huske på at skabe strukturer og miljøer,
der
sætter eleverne og lærerne i stand
til
at række ud i de større eller mindre fællesskaber,
der
omgiver os. at være noget for hinan
den
, og at sætte hinan
den
fri, i tanke såvel som i handling, er
den
værdi,
der
ikke kun bidrager
til
den
enkeltes liv, men også har potentiale
til
at bygge bro imellem de mange ideologiske kløfter vi ser i ver
den
i dag. igennem tidsskriftet mø
der
vi lasse snorgaards portrætter og malerier,
der
ligeledes synes at se ud på læseren og spørge: ? hører jeg
til
her?? og ? hører du
til
her?? træd varsomt i skolen, for
der
bliver mennesker
til
, sagde christen kold - men vi bliver ikke
til
alene, kun i samspillet med de andre. det er et grundlæggende behov for alle mennesker at høre
til
. relationerne, ikke kun i skolen, men igennem hele vores liv er afgørende for både mental og fysisk velvære og udvikling. skolen for livet og et fornyet blik på de fællesskaber vi indgår i, skal måske støves af, så vi kan ruste
den
kommende generation
til
at kere sig om ver
den
og hinan
den
og skabe stærke civilsamfund at leve i sammen! god læselyst! hører du
til
her? mellem inklusion og eksklusion britt stochholm h v o r d a n h ø r e r d u t i l h e r ? | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | 3
frie-den-til-4.html