frie-den-til-2.html
REFLEKTIONER 2019
3 / 52
forord i oktober 2018 var
den
frie l�rerskole v�rt ved
den
an
den
? togetherness konference?,
den
ne gang med temaet: ? the power of belonging?. h�jskolerne, efterskolerne, friskolerne og
den
frie l�rerskole satte sammen med deltagere fra 22 lande fokus p� vigtighe
den
af f�lelsen af et
til
h�rsforhold, n�r elever i alle aldre tr�
der
ind i en skolekontekst. i en tid med store diskussioner omkring inklusion og eksklusion, omkring individuel kompetenceudvikling, personlige l�ringsm�l og l�ringsm�lstyret un
der
- visning, satte konferencen fokus p� f�llesskaberne. dette har vi valgt at f�re vi
der
e i
den
ne udgave af reflektioner. de sammenh�nge vi skaber mellem hinan
den
og mellem eleverne og stoffet, er afg�rende for udviklingen af et
til
h�rsforhold,
der
giver grobund for trivsel og l�ring. det enkelte individ forst�r sig selv i forhold
til
andre, og
der
for kan skole ikke foreg� som et l�srevet, individuelt projekt. de 4 f�rste artikler i reflektioner 2019 belyser f�lles- skabernes vigtighed,
der
es strukturer og
der
med f�lel- sen af inklusion eller eksklusion fra forskellige vinkler. i et opr�b for
den
almenp�dagogiske t�nkning skriver leo konnerup, at vi har mistet blikket for at sp�rgsm�- let om inklusion af b�rn og unge med s�rlige behov i skolen f�rst og fremmest er et almenp�dagogisk anliggende og alts� ikke kun et specialp�dagogisk problem. i skolens un
der
visning og f�llesskab, b�r man p�dagogisk set betragte alle b�rn og unge b�rn som l�rende og dannelses�bne mennesker med lige behov for opdragelse og dannelse. chanette olsen peger i sin artikel p� de rettighe
der
og pligter l�rere og elever har og giver hinan
den
i et klas- serum. i et sundt forpligtende f�llesskab, skabes
der
mulighe
der
for en positiv udvikling af elevens selvfor- st�else og handlemulighe
der
. en �get opm�rksomhed p� de m�nstre l�rere og elever bev�ger sig i, skaber nye mulighe
der
for interaktion og inklusion. jan masschelein argumenterer for en genf�dsel af begrebet ? skole?, som
den
? frie tid?, som det gr�ske ord ?scholae? beskriver. skolen er et f�llesskab af mennesker, tid, rum og materialer,
der
udg�r et milj�, hvor mennesker bringes i samspil med hinan
den
og med ver
den
. n�r et
til
h�rsforhold v�gner begyn
der
vi ogs� at kere os om det, vi har m�dt. i skolens ideelle udgave begyn
der
vi at k�re os om hinan
den
og om
den
ver
den
,
der
i un
der
visningen g�r fra at v�re et fag- ligt stof u
den
for os selv,
til
at blive en levende del af vores egen ver
den
. et fokus p� dette forhold mellem skolen og ver
den
og mellem
den
enkelte og ?det gode liv? er omdrejnings- punktet for thomas nielsen og jennifer m�s artikel: ?er grundtvigs ord levende??. et behov for at r�kke ud over sig selv og g�re noget for andre, synes at v�re hvad mennesker over hele ver
den
samstemmende kan beskrive som meningsfuldt og lykkegivende. hvis vi skal tage d�t alvorligt, m� vi ogs� i skolesammen- h�nge, huske p� at skabe strukturer og milj�er,
der
s�tter eleverne og l�rerne i stand
til
at r�kke ud i de st�rre eller mindre f�llesskaber,
der
omgiver os. at v�re noget for hinan
den
, og at s�tte hinan
den
fri, i tanke s�vel som i handling, er
den
v�rdi,
der
ikke kun bidrager
til
den
enkeltes liv, men ogs� har potentiale
til
at bygge bro imellem de mange ideologiske kl�fter vi ser i ver
den
i dag. igennem tidsskriftet m�
der
vi lasse snorgaards portr�tter og malerier,
der
ligeledes synes at se ud p� l�seren og sp�rge: ? h�rer jeg
til
her?? og ? h�rer du
til
her?? tr�d varsomt i skolen, for
der
bliver mennesker
til
, sagde christen kold - men vi bliver ikke
til
alene, kun i samspillet med de andre. det er et grundl�ggende behov for alle mennesker at h�re
til
. relationerne, ikke kun i skolen, men igennem hele vores liv er afg�rende for b�de mental og fysisk velv�re og udvikling. skolen for livet og et fornyet blik p� de f�llesskaber vi indg�r i, skal m�ske st�ves af, s� vi kan ruste
den
kommende generation
til
at kere sig om ver
den
og hinan
den
og skabe st�rke civilsamfund at leve i sammen! god l�selyst! h�rer du
til
her? mellem inklusion og eksklusion britt stochholm h v o r d a n h � r e r d u t i l h e r ? | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | 3
frie-den-til-4.html