det-ikke-som-22.html
REFLEKTIONER 2019
23 / 52
et vigtigt punkt at understrege, er at behovet for at "vælge" kollektivt
det
væsentlige og
det
vise i livet,
ikke
er et moralsk eller ideologisk argument.
det
er heller
ikke
et kristen-romantisk argument.
det
er et sundheds- og velvære argument, og derfor også et pædagogisk argument.
det
er et presserende uddannelsesargument, fordi planeten er ude af balance, og vi
som
menneskelig familie er ude af balance [33].
ikke
alle selvfølgelig, men en kritisk masse. en tredjedel af befolkningen i vesten er overvægtige [34]. antallet af selvmord og depressioner er steget i sammenhæng med
det
øgede forbrug, og vi er samtidigt blevet mere frakoblede og en
som
me [35-37]. desuden er den såkaldte tredje verden ved at indhente disse stati- st
ikke
r i omtrent samme grad, efterhån- den
som
de bliver rigere økonomisk. en stor del af forklaringen på, hvorfor vi måske er mere rige i økonomisk hense- ende, men fattigere hvad angår vores mentale og fysiske sundhed, kan have meget at gøre med manglen på menings- fuldt arbejde. meget af vores varepro- duktion er blevet automatiseret. en sideløbende forklaring er, at vi
ikke
skal så langt tilbage i historien for at finde, at de fleste børn var nødt til at hjælpe til og være noget for andre ?
ikke
fordi vores kollektive visdom var større dengang, men fordi
det
var en nødvendighed i mange familier. i disse dage kan unge vokse op til de er 17-18 år, uden at have været nødt til at være noget for nogen eller noget.
det
te sker
ikke
, fordi deres forældre
ikke
elsker dem, men fordi den kollektive visdom
ikke
er udbredt nok til at forstå, at vi gør børn en bjørnetjeneste, hvis vi
ikke
har en naturlig forventning til dem om at give til andre og have ansvar, og at en sådan kapacitet er lige så grundlæggende
som
at lære tabeller og bøje udsagnsord. pointen er selvfølgelig
ikke
, at vi skal vende tilbage til et samfund før den industrialiserede periode. vores velstand og de fleste af vores opfindelser er nyttige, hvis de bruges med visdom og et større per- spektiv i tankerne.
det
større billede bør imidlertid
ikke
dreje sig om, hvordan vi kan gøre vores liv mest behageligt, eller hvordan vi kan fortsætte den øko- nomiske vækst i al uendelighed. den overordnede visdom,
som
vi skal have styr på i vores produktions- og forbrugsmønstre, bør være et meningsfuldt liv og
det
at give til en større helhed. fra teori til praksis i lighed med den danske velfærdsstat, eksisterer friskolerne
ikke
i et vakuum. de er lige
som
alt an
det
, udfordret af de ovennævnte globale tendenser. faktisk udfordres alle undervisere verden over af de udfordringer, der er blevet drøftet hidtil. men
som
ole kamps ord i begyndelsen fremhævede, er
det
kun i bestræbelserne på at revidere vores praksis, at vi kan holde grundtvig og kolds ideer levende i de frie skoler ? hvis
det
er
det
, vi ønsker. for eksempel sagde grundtvig, at "or
det
skaber
det
,
det
nævner" [38].
det
te er også et veletable- ret faktum i sprogstudier i dag. især lev vygotsky mente, at tanke og sprog
ikke
kan skelnes [39, 40].
det
vi siger, er en del af vores tanker og følelser, vores fysiologi endda.
det
vi si- ger, kan også blive en del af tankerne og følelserne hos dem, der lytter, endog hos grupper af mennesker og i sociale nor- mer. med
det
te i tankerne er der måske et behov for at stoppe op og spørge os selv, hvad vi skal gøre med den udbredte anvendelse af f-or
det
på skolerne i disse dage? har vi "givet op" når
det
kommer til brugen af
det
te ord? er
det
vigtigt ? eller er
det
bare et ord? med den foregående diskussion i tan- kerne, behøver vi
ikke
at være fordømmende over for nogen, eller moraliserende generelt.
det
vi behøver, er imidlertid at overveje et muligt pæ- dagogisk argument: hvis "sproget skaber,
det
du nævner", bør vi spørge os selv, om vi kollektivt er blevet uføl
som
me overfor, at f-or
det
som
regel
ikke
er et generøst ord. når
det
ikke
bruges til at beskrive samleje, er
det
s betydning, når
det
bruges
som
et udsagnsord, at påføre "skade" eller "ruin", og
som
et navneord, at udtrykke "irritation", "foragt" eller "utål- modighed" [41]. måske kunne vi spørge os selv, om
det
ikke
er en pædagogisk usund idé at "opgive" at reagere på brugen af negativt ladede ord, når vi ud- danner unge, påvirkelige sind. vi kunne måske også spørge, hvilken del af
det
meningsfulde liv vores ord støtter eller
ikke
støtter.
det
meningsfulde liv,
som
beskrevet her, er
ikke
en abstrakt, kompleks filosofi.
det
betyder simpelthen at finde ud af, hvad der er opbyggende og hvad der er nedbrydende for vores fælles trivsel, socialt og individuelt.
det
skal selvfølgelig siges, at med de bjerge af udfordringer, vi står over for, på grund af en global ?en stor del af forkla- ringen på, hvorfor vi måske er mere rige i økonomisk hense- ende, men fattigere hvad angår vores mentale og fysiske sundhed, kan have meget at gøre med manglen på menings- fuldt arbejde. ? 20 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ? mangel på visdom omkring fordelene ved at leve
det
meningsfulde liv, er
det
måske
ikke
nødvendig- vis den højeste prioritet at vende sig mod f-or
det
. men
det
er muligvis et eksempel på inkongruensen mellem, hvad en skole kan påstå at stå for, og hvad den almene praksis kan være. et an
det
eksempel er de bjerge af fødevarer, der smides ud på mange kostskoler, simpelthen fordi eleverne tager for meget mad på deres tallerkner ? og tilmed sidst i skoleåret, hvor en omhyggelige undervisning i
det
te aspekt
som
regel vil minimere mængden af spild i skolerne, hvor netop sådan en undervisning finder sted. eller hvad med
det
faktum, at nogle skoler underviser i bæredygtighed, eller plastik i havene, men der er ringe indsats for systematisk at genbruge på skolen selv? alle disse eksempler kan virke små og ubetydelige i forhold til undervisning i demokratisk livsoplysning og
det
me- ningsfulde liv, men er de
ikke
et og
det
samme, kan vi spørge. grundtvig mente, at vi kun er så "åndelige"
som
vi viser i vores opmærk
som
hed mod de små opgaver i livet. i en fri omskrivning, kan man måske sige, at enhver skole kun er så meningsfuld eller demokratisk betyd- ningsfuld
som
deres håndtering af deres eget skrald, mad, eller ord.
som
det
fremgår af ovenstående eksempler, er de frie skoler
ikke
alene om at udvise sådanne mu- lige afvigelser til tider. men
det
er netop, fordi de frie skoler er un
ikke
, at
det
er vigtigt at adressere eventuelle konceptuelle huller. hvis der er et sko- lesystem, der bedre end mange andre eksemplifi- cerer nogle af de principper, der er nødvendige for et bevidsthedsskifte i verden, er
det
måske
det
frie skolesystem i danmark, og måske især, efterskoler og højskoler. på disse skoler gives
det
menings- fulde liv mulighed for at blive indlejret i den daglige rutine.
det
er
ikke
noget, der er "påklistret". at give fra sig og
det
meningsfulde liv kan indlejres i selve strukturen i skolens processer og resultater, fordi elever og lærere spiser og bor sammen på efter- eller højskolen, og dermed deler livets processer, herunder dem, der går ud over den akademiske. livsoplysning sker dog
ikke
automatisk ved at bo sammen. der skal være en levende bevidsthed tilstede, for at
det
kan ske.
som
sådan, kan vi konkludere, er
det
ikke
nok med et bestemt system eller organisationsstruktur. elever kan forlade et år med "samvær", lige så selv- centrerede,
som
da de begyndte.
det
hele a?ænger af, at et levende princip er indlejret i skolens praksis og normer, uanset hvilke strukturer, der er på plads. selvom de frie skoler har stort potentiale til at skabe samvær og fællesskab gennem deres iboende so- ciale strukturer, er
det
stadig bevidsthedsniveauet i lærerpædagog
ikke
n, der er den afgørende faktor.
det
er
det
levende princip om at give, indlejret i de små ting, der gør forskellen ?
ikke
fra et moralsk, men fra et pædagogisk synspunkt. skolen fremadrettet
det
er i denne større sammenhæng, at de frie skoler har potentialet til at "lede vejen" ? i danmark såvel
som
globalt. friskole-systemet er en a?alancerings- kontrol på
det
offentlige skolesystem, i
det
forældre er frie til at skabe et alternativ, når de er utilfredse med den lokale kommuneskole (eller måske manglen på dens lokalitet).
det
danske skolesystem
som
helhed afspejler på mange måder grundtvigs tro på, at
det
kun er ved at lade alle, selv sine modstandere, være virkelig frie, at
det
er muligt at skabe et sandt demokrati, hvor
det
er den fortsatte dialog imellem os, der leder til større indsigt, viden og erfa- ringer. muligheden for at skabe forskel- lige former for private skoler findes i mange lande rundt omkring i verden, men danmark er relativt unik i at støtte
ikke
-statslige skoler i den udstrækning staten gør
det
, konstitutionelt og økonomisk.
det
betyder, at værdien af frihed for alle ? selv dem, der tænker og føler sig anderledes end flertallet ? er
ikke
bare er bragesnak; den er stadig levende.
som
fremhævet i denne artikel, er der dog imidlertid en fare for, at globale tendenser kan underminere
det
danske skolesystem, lige så meget
som
de for øjeblik- ket undergraver uddannelsessystemerne i mange dele af verden. hvis
det
sker, vil verden blive efterladt med endnu færre eksempler på, hvordan vi kan navi- gere os ud af den forbrugerdrevne tankegang,
som
truer med at ødelægge
ikke
kun sund og meningsfuld levevis for den enkelte, men også for verden
som
helhed. i et sådant lys begynder diskussionen om behovet for at re-konceptualisere grundtvig at have konsekvenser, der rækker ud over de frie skoler. denne artikel har også argumenteret for, at beho- vet for at re-konceptualisere grundtvig, for demo- kratisk livsoplysning og
det
meningsfulde liv,
ikke
er ?
som
sådan, kan vi konkludere, er
det
ikke
nok med et bestemt system eller organisa- tionsstruktur. elever kan forlade et år med "samvær", lige så selv- centrerede,
som
da de begyndte. ? h v o r l e v e n d e e r g r u n d t v i g s o r d ? | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 9 | 21
det-med-der-24.html