til-som-det-18.html
REFLEKTIONER 2018
19 / 46
og hvorfor er
det
så, at disse kompetencer bliver vigtige? et bud på dette kunne findes her: ?halvdelen af de jobs, de unge kommer til
at få, findes slet ikke endnu.? (hk.dk, 2015) postulerer fremtidsforsker liselotte lyngsø. vi kommer til fortsat at opleve en langt større automatisering, end vi kender i dag. mange af vores arbejdsopgaver i dag vil blive overtaget af computere og robotter, men det betyder ikke, at vores jobs forsvinder. ifølge liselotte lyngsø skal vi i stedet lære at lytte til kunderne og se deres behov, før de selv bliver opmærksom
me på disse. dit job bliver i større grad at tænke 360 grader rundt om problemerne og se nye løsninger. derfor skal vi, som tidligere nævnt, have øget fokus på at udvikle en mere problemløsende, kreativ, leg- ende og skabende (poetisk) undervisning, som sætter eleverne i stand til at løse komplekse problemer og tænke ud af boksen. spørgsmålet er så, hvordan vi sikrer, at vores børn lærer at løse problemer, tænke kreativt, eksperimentere og være med til at skabe smarte fremtidsløsninger. jeg tror ikke, at der kun er en løsning på dette. et godt bud på at arbejde med disse kom- petencer er dog i mine øjne programmering eller kodning. alle børn skal naturligvis ikke være programmører i fremtiden, men alle kan få glæde af at kunne programmere og kode. børn bliver i stand til at skabe digitale produkter på en kreativ legeplads helt uden begrænsninger. kodning er grænseløs kreativitet, og man løber aldrig tør for materialer eller de rette værktøjer. det skabte produkt kan til enhver tid ændres, forbedres, deles, og man kan bruge sine nye erfaringer til at skabe endnu bedre løs- ninger. fejl er en helt naturlig del af det at kode. alle laver fejl, men disse fejl bliver ikke brugt til at slå nogen oveni hovedet med, men barnet lærer derimod, at det er ufarligt at fejle, og at man lærer noget brugbart af dette. resultatet er børn, der er poetiske , kreative og innovative, og som tør prøve kræfter med nye muligheder. kodning i matematikfaget kan desuden være med til at styrke elevernes logiske, strategiske og planlæg- ningsmæssige kompetencer, og dette kan være med til at styrke eleverne inden for andre områder. litteraturliste ? hansen, hans christian (2006): en bølgemodel for mate- matikundervisningens udvikling i danmark. i tidsskriftet matematik nr. 5 ? hk.dk (2015): dit job i 2025 - et kig i krystalkuglen, ht- tps://www.hk.dk/aktuelt/temaer/fremtid ? jyllands-posten, 06.12.17: undervisningsministeren vil lære alle børn at kode, https://jyllands-posten.dk/politik/ ece10086478/undervisningsministeren-vil-laere-alle-bo- ern-at-kode/ ? skott, jeppe; jess, kristine; hansen, hans christian (2014): matematik for lærerstuderende ? delta ? fagdidaktik, forlaget samfundslitteratur 16 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 8 | k o d n i n g i e t h i s t o r i s k - p o e t i s k p e r s p e k t i v the power of belonging hvor, hvem og hvad hører du til? af john mason, forfatter, freelance spørgsmålet virker måske malplaceret, men det sætter fokus på de tilhørsforhold, som ligger bag ethvert fællesskab. for 100 år siden kunne de fleste uden besvær tegne, det jeg kalder, deres ?spheres of belonging? eller tilhørssfærer. man havde sin familie, sit geografiske hjem (ofte en landsby) samt sin arbejdsplads ? alle mere eller mindre stabile og forudsige- lige. inden for disse sfærer dannedes der et sæt værdier, som kunne have deres fundament i et religiøse fællesskab, i en ideologi eller ? da nationalitet begyndte at fylde i folks bevidsthed ? i en forestilling om, hvad det ville sige at være dansk. disse værdier kom til udtryk i de regler og love, som en gruppe skulle efterleve. det var ikke svært at fortælle hvor, hvem og hvad, man hørte til. der er tegn på, at disse faste sfærer er gået i opløsning. familien er en justerbare størrelse, arbejdspladsen er sjældent stabil, og det er bopælen heller ikke. ikke engang vores seksua- litet kan vi være sikker på længere. siden 2014 har facebook tilbudt 54 forskellige seksualiteter som medlemmer kan vælge imellem. i denne globaliserede og omskiftelige verden indgår vi i en række flyd- ende, skrøbelige, interimistiske tilhørssfærer, hvor vi befinder os i et stykke tid, indtil de brister som sæbebobler. denne udvikling ligger til tidens ånd; til en senmodernitet, hvor men- nesker skaber sig selv, og hvor vi ikke accepterer det, vi er født som, og hvor de vilkår og værdier, som vi arver skal anfægtes, afvises eller ændres. vore tilhørssfærer skaber grundlag for vores identitetsdan- nelse. når samtlige ontologiske holdepunkter viser sig at smuldre og opløses i tvivl, så er det ikke kun værdierne og de regelsæt, som følger med, man kan vælge til eller fra. selve identiteten bliver noget, som er svært at forholde sig til, som vakler mellem forskellige udformninger alt efter hvilke tilhørs- sfærer, man befinder sig i. vi skal huske, at et tilhørsforhold også skaber en ramme, hvorigennem vi anskuer vores verden, og at verden bliver utilregnelig og dermed angstindgydende, hvis rammerne skal vælges til eller fra. især unge mennesker synes at leve i et virvar af valgmuligheder, hvor der mangler solide grunde til at træffe beslutninger, og hvor de unge i ste- det bliver truffet ? og skuffet ? af beslutninger. som bl.a. barry schwartz viser (the paradox of choice, 2004, tilgængeligt online), er denne mængde af valgmuligheder en væsentlig år- sag til den kraftige stigning i angst og depression blandt unge mennesker. jo flere valg vi står overfor, desto større er risikoen for, at vi bliver utilfreds med vores valg ? og for at vi giver os selv skylden for vores utilfredshed. nu om dage er mange ikke født ind i en tilhørssfære. de vælger den. at høre til er et basalt menneskeligt behov. forskning viser klart, at det at høre til en gruppe og at have et netværk har positiv indvirkning på selvværd, ?self-efficacy? og trivsel generelt, på overgang fra teenager til voksen, på glæde og på reduktion af stress blandt skoleelever. ?belonging? vises også at have indflydelse på vores fysiske helbred og forbindes med længere levetid, bedre bekæmpelse af infektion og livstruende syg- domme. på den anden side viser forskning, at mangel på tilhørsforhold øger risiko for hjertekar- sygdomme, for adfærdsproblemer og psykologi- ske eller sociale vanskeligheder senere i livet ? for ikke at tale om ensomhed, emotionel forstyrrelse og selvmord. vores konference hedder ?the power of belonging?, og den finder sted den 11. oktober 2018 på den frie lærerskole. den vil både undersøge tilhørsfænomenet og komme med bud på, hvordan bl.a. skoler kan bidrage til at understøtte stabile og positive tilhørssfærer. det er tænkeligt, at der her ligger en central opgave for fremtidens skole, nemlig at skabe en tilhørssfære, som er tilstrækkeligt stabil, så den kan danne vedvarende værdier. ud over dette kunne det tænkes, at vi udvider vores handlekraft ved at holde sammen med andre ? at der ligger noget mere her end ?at løfte i flok?. man kan drage en sammenligning med albert banduras ?self-efficacy? teori ? og det er faktisk banduras senere teori om ?collective efficacy?, som i en vis grad ligger bag konferencens konceptudvikling. hvis ?self-efficacy? sætter en teoretisk ramme omkring vores individuelle sans for, hvad vi kan udrette, og hvis self-efficacy samtidigt understreger, at vores tro på egen kunnen påvirker vores handlekraft, så samler ?collective efficacy? vores fælles tro i en fælles kunnen. dvs. at vi kan, ved at indgå i et forpligt- ende fællesskab eller en tilhørssfære, skabe en samlet tro på hvad vi kan, som så igen påvirker vores fælles selvforståelse ?i denne globaliserede og omskiftelige verden ind- går vi i en række flydende, skrøbelige, interimistiske tilhørssfærer? t h e p o w e r o f b e l o n g i n g | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 8 | 17
som-det-belonging-20.html