til-det-som-14.html
REFLEKTIONER 2018
15 / 46
fokus er også blevet et an
det
, end
det
var tidligere. fra 70?erne og frem handlede
det
i høj grad om, at eleverne skulle have
det
sjovt, have et a?ræk fra den boglige undervisning, blive sunde og have lyst
til
at dyrke idræt i fritiden (spif 2011). udviklingen af kropslige kompetencer, dannelsen af kropsbevidsthed og forståelse for idrættens plads i samfun-
det
blev ikke prioriteret højt tidligere. men narrativer opstår, og disse er
med
til
at fremme elevernes indflydelse på egen læring, hvilket der vil blive gennemgået i
det
følgende: en af de fremmeste impulsgivere i denne henseende er inklusionsidrætten. i og
med
der er kommet flere børn
med
særlige behov, psykiske eller fysiske, i såkaldt almindelige klas- ser, er behovet for at omtænke idrætsfaglige blevet bydende nødvendigt. for ud over at rejse en række etiske og didaktiske problems
til
linger, som
det
vil føre for vidt at forfølge i denne artikel, rejser inklusionen også spørgsmålet om, hvorledes børn
med
vidt forskellige forudsætninger kan dyrke idræt sammen på en meningsfuld måde. et af svarene er at lade eleverne selv
til
passe øvelserne og spillene
til
hinanden, selv at differentiere sværhedsgraden, så man både konkurrerer på lige vilkår og
med
samme intensitet. mottoet i denne didakti- ske metode er, at alle er lige, men ikke ens (soulié et al., 2018).
det
betyder også, at man som lærer skal være inds
til
let på, at den fortælling, som skabes i faget, er en decentralisering, hvor indhol
det
og udbyttet af undervisningen på en måde ?ernes fra læreren. man har måske ikke
det
fulde overblik over, hvem der har gjort hvad og har lært hvad, når timen er
til
ende. en anden fortælling, som er begyndt at knytte sig
til
idræts- faget er, at idræt i skolen bevæger sig fra at være et aktivitetsfag
til
blive et læringsfag. hvis man skal se på
det
med
historiske briller, er indhol
det
i idrætsfaget gået fra øvelser
til
kompetence
til
egnelse. og hvilke konsekvenser har
det
så? et meget synligt eksempel er, at idrætsfaget er blevet et eksamensfag. hele diskussionen om et fags værdi og at elevernes motivation for at deltage øges, fordi et fag bliver
til
at eksamensfag, rækker ud over denne artikels opdrag. men
det
har bety
det
noget for den måde, vi tænker om faget på; der er altså skabt en ny fortæl- ling.
det
, som er
det
afgørende i denne sammenhæng, er, at eleverne ikke længere udelukkende skal kunne noget, altså have udviklet deres kropslige færdigheder, spilforståelse og så videre, men også skal have en eksplicit viden inden for faget. de skal være i stand
til
at relatere deres egen kropsudfoldelse
til
forskellige områder såsom sundhed, køn, etik, samfund og demokrati. man kan argumentere for, at netop demokrati er blevet en større del af faget på et overordnet plan, i
det
børn, som måske ikke har store kropslige færdigheder, også har en mulighed for at få et fagligt udbytte af undervisningen ved at være gode
til
at reflektere over og perspektivere deres teoretiske viden
til
ovennævnte områder. i takt
med
at bevægelse er blevet en mere integreret del af skolen både i og uden for undervisningen, rejser der sig en række problems
til
linger, som vil blive fol
det
ud i
det
følgende: bevægelse i undervisningen har nogle kvaliteter, som ikke er negligérbare og helt tydeligt har værdi. vi er kropslige væse- ner og lærer via kroppen, nogle mere end andre. ?læring
med
kroppen forrest er et billede på at man skal gribe verden før man kan begribe den?.(). antagelsen er den, at vores personlig udvikling, mentale processer og læring bygger på kropslige erfaringer, og begreber og ab- strakt tænkning er uden mening,
med
mindre de bygger på en fysiske erfaring.? fredens 2018 men hvordan implementerer man meningsfuld bevægelse i undervisningen uden at gå på kompromis
med
bevægelsernes kvaliteter eller de kvaliteter, som findes i idrætten; kropslig dannelse, fair play, legens selvforglemmelse og så videre? et tydeligt skisma er den instrumentalisering, bevægelse i skolen er et middel i. kropslig bevægelse er ikke længere rettet mod kroppen, men mod et formål, som ligger uden for kroppen; børnene skal blive bedre
til
matematik, bedre
til
at udholde de længere skole- dage, og ikke mindst skal børnene blive sundere (dansk skoleidræt, ny skole i bevægelse). i sidstnævnte perspektiv bliver der investeret mange ressourcer i anlæg af legepladser på skolerne, som børnene gider at lege på, og der bliver forsket meget i, hvorledes de fysiske rammer
til
skynder
til
mere bevægelse i frikvartererne som et middel
til
øget sundhed blandt skolebørn (drøn på skolegården, 2017). hvordan er fortællingen så om idrætsfaget på den frie lærerskole? hvordan træder de kommende idrætslærere i den historiske inklusionsidræt: bevægelse på tværs af forskelligheden bevægelse i undervisningen eksempler på nytænkning og omtænkning af bevægelsesmiljøet i skolegården 12 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 8 | m e d k r o p p e n i s k o l e fortælling om faget? hvad har de
med
sig? torben hansen analyserer i sin ph.d. a?andling fra 2017 (hansen, 2017), hvordan man som idrætslærer ofte blot reproducerer
det
, man har lært tidligere.
det
te gælder både, hvad man selv har lært som barn i idrætsundervisningen, og også hvad man lærer på seminariet,
med
den
med
følgende ufrihed
det
i virkeligheden skaber. for hvad er dit eget? og hvad er et udslag af kultur og historie? mit mål (et af dem) som idrætslærer på lærerskolen er at give de studerende muligheden for at stå frit i valg af didaktisk metode og valg af indhold. jeg vil have, at de kommende idrætslærere har et formål
med
idrætsundervisningen, har en intention
med
idrætsundervisningen og er i stand
til
at realisere den.
det
er vigtigt, at man som idrætslærer hæver sig over instruktørniveau og er i stand
til
at træffe frie didak- tiske valg. ofte vil man se, at sporten og foreningsverdenen ?forurener? idrætsundervisningen i skolen
med
en præstati- ons- og en konkurrencetænkning, som efter min mening ikke er forenelige
med
idrætsfagets grundliggende formål. men hvad hører så
til
skolens idrætsundervisning? kropslig dannelse hører
til
skolens idrætsundervisning.
det
at føle sig hjemme i sin krop og vide, hvad den kan og ikke kan. kende de fysiske grænser for sin krop. for: ?jo bedre man bliver
til
at kontrollere sin krop, jo større ejerskab får man over den? (fredens, 2018). idrætsundervisning i dag sammenlignet
med
idrætsundervisning for 50 år siden
det
hører også
med
til
idrætsunder- visningen, at vi lærer at være kroppe sammen
med
andre kroppe i forskellige former, konstellationer og rum; at vi kan begå os sammen på tværs.
det
hører
med
til
idrætsundervisnin- gen i skolen, at vi lærer at arbejde meningsfuldt sammen om og
med
et fælles mål på trods af vores forskellig kroppe og kulturer. så målet i idrætsfaget er ikke at lære at spille volleyball, men at lære at spille volleyball er midlet
til
en større kropslig dannelse. i min optik skal målet ikke ligge uden for eleverne, men inden i dem. bliver man en bedre skatteborger af at kunne lave en flik-flak eller et halvtliggende vristspark? næppe. men man bliver helt sikkert et bedre menneske. litteraturliste ? korsgaard, o., kampen om kroppen, gyldendal, 1985 ? ejsing, e., og mikkelsen, h. o., gymnastik for drenge, gjellerup, 1965 ? knudsen, a., pigegymnastik 1 og 2., gjellerup, 1968 ? halling, a., et al. bolden i spil, syddansk universitetsforlag, 2011 ? hansen, t., next practise, ph. d. a?andling, sdu 2017 ? munk, m., & seelen, j. v. (2012). status på idrætsfaget 2011 (spif-11).
det
nationale videncenter kosmos. ? soulie, t., flygstrup, b., selmer, j., alle
til
idræt, handica- pidrættens videnscenter, 2018 ? dansk skoleidræt, ny skole i bevægelse, magasin ? fredens, k., læring
med
kroppen forrest, hans reitzels forlag, 2018 m e d k r o p p e n i s k o l e | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 8 | 13
page-16.html