den-frie-til-34.html
REFLEKTIONER 2018
35 / 46
2 | i n f o r m a t i o n e r læreruddannelsen på
den
frie
lærerskole i ollerup
den
frie
lærerskole (dfl) er en eksamensfri lærerud- dannelse
med
rod i de
frie
skolers traditioner og erfa- ringer. lærerskolen er en selvejende uddannelsesinsti- tution oprettet i 1949, som uddanner lærere fortrinsvis til de
frie
skoler. dvs. ? friskoler og øvrige
frie
grundskoler ? efterskoler og
frie
fagskoler ? højskoler uddannelsen er statsanerkendt og er lovgivnings- mæssigt en del af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. staten yder tilskud til uddannelsen, og de stude- rende kan få su som ved øvrige videregående ud- dannelser.
den
færdigt uddannede lærer fra
den
frie
lærerskole har desu
den
de samme muligheder for at videreuddanne sig som lærere uddannet fra professi- onshøjskolerne. du opnår som studerende på
den
frie
lærerskole: ? et højt fagligt vi
den
sniveau og evne til at anvende fagenes terminologi og metode, o så du kan være en del af
den
fag-faglige diskus- sion om udviklingen in
den
for dine fag. ? didaktisk kompetence og vi
den
og erfaring om læringsledelse, o så du kan begrunde, hvad der skal- og hvad der ikke skal være i skolen, for at kunne skabe
den
sam- menhæng der gør at skolen lykkes. ? kommunikative færdigheder, o så du kan indgå i et professionelt praksisfælles- skab
med
dine kollegaer, o så du kan formidle din vi
den
i dine fag, fortælle og ikke mindst, o så du kan indgå i en positiv dialog
med
elever, forældre, bestyrelsen og andre interessenter i og omkring din kommende skole. ? personlig udvikling af evner til at indgå i og skabe relationer, o så du har forudsætninger for at kunne forholde dig til et stort
med
ansvar for og stor indflydelse på hvordan dine elever kommer i gang
med
at udvikle og bruge deres evner senere hen i livet, o så du som lærer kommer til at besidde gode sociale kompetencer, varsomhed og personlig integritet.
den
danske tradition
med
frie
skoler som kulturbær- ende undervisningsinstitutioner er et udtryk for noget af det fineste i det danske demokrati. som en del af
den
ne tradition er
den
frie
lærerskole en uddannelse, hvor reel indflydelse,
med
bestemmelse og ansvar både vægtes højt og er organiseret i det, vi kalder folkestyret på skolen. der udspiller sig et meget aktivt og engageret stu- dieliv på lærerskolen. ca. 175 af de ca. 260 stude- rende bor i kollegier på skolen eller i skolens umiddel- bare nærhed. det giver et inspirerende højskoleliv
med
foredrag og interessegrupper af mange slags, samt mange muligheder for at dyrke dine interesser sam- men
med
andre i et åbent skolemiljø. du kan desu
den
deltage i og præge et aktivt kulturliv på sydfyn. på de næste sider kan du få mere at vide om
den
frie
lærerskole og læse om aktiviteter i studieåret 2018 / 2019 velkommen til
den
frie
lærerskole ole pedersen, forstander i n f o r m a t i o n e r | 3
den
frie
lærerskole blev oprettet i 1949, da det lykkedes folk fra de
frie
skoler at indsamle tilstræk- keligt
med
midler til at købe
den
da nedlagte ollerup højskole. skolen blev oprettet for at skabe en lærerud- dannelse målrettet de
frie
skoler.
den
frie
lærerskole blev idémæssigt funderet i traditionen efter n.f.s. grundtvig og kr. kold, og
den
arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf. vi lader os til stadighed inspirere af disse tanker og ideer i forsøget på at udforme og udvikle en tidssva- rende læreruddannelse, der forholder sig til samti
den
s udfordringer, nye pædagogiske landvindinger og de undervisningsteknologiske muligheder. det er både et særligt og et enestående godt arbejde at være lærer i de
frie
skoler. det kræver naturligvis de samme faglige kundskaber som i andre skoleformer ? men det kræver også, at man vil være lærer på en engageret og personlig måde. de
frie
skolers frihed til at udvikle et særligt lærings- miljø på
den
enkelte skole, giver grobund for at du som lærer kan prøve mange muligheder og ideer af i et stærkt fællesskab ? og stiller derfor også store krav til at du kan kommunikere, samarbejde og udvikle sko- len i samspil
med
elever, forældre, kollegaer, ledelse, bagland m.fl. formål
den
frie
lærerskole har til formål at: ? uddanne lærere til friskoler, efterskoler og højsko- ler samt andre skoleformer, ? inspirere til folkeoplysning, aktivt
med
borgerskab og global forståelse ? inspirere til at deltage i og lede forenings- og netværksarbejde ? tilbyde og udvikle videreuddannelse læreruddannelsen læreruddannelsen på
den
frie
lærerskole er en fem- årig uddannelse, som direkte henvender sig til de
frie
skoler ? friskoler,
frie
grundskoler, lilleskoler, eftersko- ler,
frie
fagskoler og højskoler. i uddannelsens tredje år indgår en etårig lønnet arbejdspraktik. læreruddannelsen på
den
frie
lærerskole er eksa- mensfri. det er derfor en forudsætning, at de studerende er til stede og engagerede såvel i
den
obligatoriske og selvvalgte undervisning som i alle de fællesskabs- og folkestyreorienterede aktiviteter, som udgør en væ- sentlig del af uddannelsen ? eksempelvis stormøde, årgangsmøde osv. uddannelsen afsluttes
med
et afgangsbevis
med
udtalelser for de gennemførte linjefag,
den
faglige hovedopgave, det afsluttende speciale samt en række andre fag. lærerrådet udfærdiger i fællesskab en ud- talelse om
den
studerendes engagement og aktivitet i folkestyre og fællesskab.
den
5-årige studietid på
den
frie
lærerskole er opdelt i tre perioder ? underbygningen på 2 år ? 1 år
med
lønnet praktik i en skole eller an
den
form for undervisningsinstitution ? overbygningen på 2 år selve uddannelsen er opbygget af fire hovedområder ? faglighed og undervisningskompetence ? folkestyre ? fællesskabsaktiviteter ? praktik faglighed og undervisningskompetencer undervisningen på
den
frie
lærerskole er kendetegnet ved engagement og høj faglighed. der er fuld tilstede- værelse af undervisere i alle skemalagte undervisnings- forløb. i opgaveskrivning, projekt og speciale, er der tilknyttet en vejleder. de studerende indgår
med
ideer og erfaringer i
den
konkrete udformning af de faglige forløb. ? fællesfag ? linjefag ? valgfag ? projektforløb på 2. årgang ? afsluttende specialesemester på 5. årgang ? faguger og elevkurser på hver årgang ? 3 ugers praktik på 1. og 2. årgang ? årspraktik på 3. årgang ? praktikrapport på 4. årgang ? skriftlig ugeopgave på 1. og 2. årgang ? faglig hovedopgave på 4. årgang ? studiekredse
den
frie
lærerskole 4 | i n f o r m a t i o n e r folkestyret folkestyret er en vigtig del af læreruddannelsen på lærerskolen. de studerende skal kunne give udtryk for deres meninger og holdninger og tage del i beslutnin- ger om udvikling af
den
uddannelse de er i gang
med
. folkestyret på lærerskolen er bygget op om: ? stormødet, der ligger hver an
den
uge ? fagudvalgsmødet, der ligger en gang om måne
den
? ugentlige årgangsmøder ? møder i diverse udvalg
med
forskellige sags- behandlings- og beslutningsområder ? elevmødet der indkaldes efter behov fællesskabsaktiviteter på de
frie
skoler er
den
daglige undervisning spundet ind i et årshjul af tiltag, arrangementer, fester og sær- lige begivenheder, der udfordrer skolerne til at udfolde fantasi og prøve grænser af, og hvor deltagerne kan engagere sig på nye måder. som studerende på lærerskolen indgår man på samme vis i en uddannelseskultur om at skabe traditio- ner i fællesskab. hver årgang får en opgave
med
at stå for et af skolens traditionsrige arrangementer. ligesom årgangene og lærergruppen på skift varetager mor- gensamlinger. at være studerende på lærerskolen bliver på
den
måde et lærestykke i at være
med
skaber af en skoles fællesskabskultur. praktik i uddannelsen i læreruddannelsen på
den
frie
lærerskole indgår tre praktikperioder. to 3-ugers perioder på hhv. 1. og 2. årgang og en periode på et år på 3. årgang. 3-ugerspraktikken formålet
med
3-ugerspraktikkerne er at
den
stude- rende skal stifte bekendtskab
med
livet på en fri skole, og deltage i skolens læringsaktiviteter i såvel under- visning som fritid. tanken er at
den
studerende kan observere og efterfølgende diskutere undervisning og læringsaktiviteter
med
erfarne lærere, og selv få lov til at overtage undervisningen på de givne vilkår. årspraktikken læreruddannelsens krumtap er årspraktikken, som ligger på 3. årgang. vi arbejder målrettet
med
at for- bedre kvaliteten af årspraktikken. det gør vi bl.a. ved at forberede både studerende og skolerne grundigt, og ikke mindst ved at inddrage erfaringerne fra prak- tikåret i de to sidste studieår. det giver en helt særlig retning på studiet, og kvalificerer de studerende til alle sider af deres fremtidige lærerarbejde. årspraktikken defineres som en arbejdspraktik. de studerende er på en og samme tid både i uddannelse
med
en tilknyttet praktikvejleder, og er ansatte ? og aflønnede - som lærere ude på skolerne. læs mere om praktik på
den
frie
lærerskoles hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk eller kontakt vores praktikkoordinator på: vejleder@dfl-ollerup.dk i n f o r m a t i o n e r | 5 undervisningsplanens fag er organiseret på fire forskellige måder: ? fællesfag ? linjefag ? valgfag ? særlige undervisningsforløb. fællesfag (obligatoriske) i uddannelsens første to år skal de studerende deltage i 6 obligatoriske forløb, som er rettet mod at udvikle de studerendes professions-i
den
titet. vi vil fra starten af uddannelsen lægge vægt på at reflektere over, hvad det vil sige at være lærer ? hvad det vil sige for dig - og hvordan gør man det på en måde, der bliver til glæde i livet, og som kan vare hele livet. de 6 forløb er: ? fælleskabet: demokrati og
med
borgerskab ? historie og folk ? balancen: natur og menneske ? krop og sundhed ? tanken: menneskesyn, etik og livsoplysning ? erkendelse og filosofi ? sproget: i
den
titet og sprog ? tekst og fremtrædelse ? samarbejde og kommunikation: team- samarbejde, klasserumsledelse, konfliktløsning ? fortælling: historierne, poesien, performance ? fortælleren ud over de nævnte forløb i studiets begyndelsesfase, skal alle have pædagogik, psykologi og didaktik (ppd) gennem hele uddannelsen. i læreruddannelsen lægges der stor vægt på indsigt i og vi
den
om pædagogik, psykologi og didaktik.
den
obligatoriske del af faget er fordelt over tre semestre i uddannelsen. derudover skal der vælges mindst et (der bør vælges to) semester rettet mod bestemte målgrupper ? undervisning af børn // undervisning af unge // undervisning af voksne //undervisning af elever
med
særlige behov.
den
omfattende undervisning i ppd skal resultere i en uddannelse, hvor du tilegner dig teoretisk vi
den
og refleksioner om en omfangsrig og praksisnær lærerfag- lighed. linjefag (hver studerende skal vælge 4 linjefag) dansk // matematik // historie/samfundsfag // religion // engelsk // tysk // fysik/kemi // naturfag // friluftsliv // drama //
med
ie // musik // idræt // formning/billed- kunst // håndværk. ud over arbejdet
med
den
almindelige faglighed, arbejdes der hele ti
den
med
fagenes begrundelse, didaktik, metodik og udvikling. valgfag svømning // seksualundervisning // skriveværksted // det mellemfaglige: et tværfagligt forløb
med
fokus på bl.a. æstetiske læreprocesser. særlige undervisningsforløb ? 3 ugers introduktionsforløb: i uddannelsens tre første uger sætter vi fokus på læreruddannelse, studieteknik, lærerarbejdet, de
frie
skoler og
den
grundtvig-koldske skoletradition. ? 4 faguger: hvert år udbydes i en bestemt uge en række forskellige faglige temaer eller studierejser, som de studerende deltager i på tværs af årgangene. ? 4 ugers projektperiode: på 2. årgang arbejder de studerende eksemplarisk
med
projektarbejde som undervisningsform,
med
fokus på at kunne tilrette og gennemføre problemorienterede undervisnings- forløb. ? 2 ugeopgaver: på 1. og 2. årgang udarbejder
den
studerende en skriftlig opgave om et selvvalgt undervisningsrelateret emne. ? praktikrapport: på 4. årgang udarbejdes en beskrivelse af og refleksion over praktikforløbet på 3. årgang. ? faglig hovedopgave: på 4. årgang udarbejder
den
studerende en større, skriftlig, faglig opgave, som skal tage udgangspunkt i et linjefag. ? speciale: i hele det afsluttende semester på 5. årgang arbejder de studerende i grupper
med
et selvvalgt didaktisk emne i relation til et eller flere af deres linjefag. specialet skal munde ud i en specia- lerapport, en fremlæggelse af arbejdet overfor en ekstern opponent, et skriftligt produkt (artikel, un- dervisningsmateriale eller lign.) samt tilrettelæggelse og gennemførelse af en uges undervisning in
den
for specialets fagområde af
med
studerende på de andre årgange. undervisningsplanen
den-studerende-med-36.html