det-koppel-carmen-3.html
fmk avis efterår 2016
4 / 16
kaya og kødblomsterne af kaya brüel i året 1991, for præcis 25 år siden, debu- terede jeg
med
mit første album ?kaya?
som
19-årig.
det
var igennem min mu- siklærer flemming ostermann, der var venner
med
jens rugsted,
som
produ- cerede pladen. han havde den her drøm om at indspille alle sine favoritsange fra 60?-70?erne, men manglede en sanger til at være i front. på den måde fik jeg en pladekontrakt på 3 plader
med
det
da- værende, populære danske pladeselskab replay records. for mig var en stor drøm gået i opfyl- delse, da jeg første gang stod i
det
store werner-studie og indsang bl.a. james taylors smukke ballade ?shower the people?. pladen solgte over 85.000 ek- semplarer, og
det
gik forrygende. en stor omvæltning fra at være ukendt teenager til at blive genkendt overalt. jeg var på en
som
merturné
med
jens rugsted, billy cross og flemming ostermann
som
gæ- stesolist.
det
var ligeså første gang, jeg stod
som
solist foran et stort publikum på diverse danske udendørsscener rundt i lan
det
og blev overvæl
det
af, hvor man- ge der kendte sangene og mig. der blev skrevet autografer i lange baner, og
det
var tryg introduktion til livescenen og branchen at være på farten
med
nogle garvede gutter. året efter indspillede jeg så mit næste al- bum ?the state i?m in?. denne gang
med
nyskrevne sange produceret af peter biker og paul halberg. også denne gang skulle jeg på landevejen. men nu skulle jeg samle mit eget band. trommeslager emil de waal, guitarist jonas krag, bassist assi roar og på keyboard niels wissum. vi holdt audition for resten af hol
det
,
som
endte
med
ole kibsgaard på guitar og kor og sidst maria montell på kor. et fantastisk hold var sat i 1992, og i 1993 skulle vi blandt an
det
på den meget vel- besøgte ?rockshow? tour rundt i lan
det
. vi var
som
regel sat til at spille
som
nogle af de første,
som
også talte zapp zapp, sound of seduction, ace of base m.fl. vores lille band mødtes altid ved lurblæ- serne på rådhuspladen i københavn, hvor vi kørte afsted i en lejet mercedes
med
plads til 7 personer. vi sad fuldstæn- dig mast sammen
med
meget dårlig luft og plads, ofte rigtig tidligt om morge- nen. en færgetur, hvor der blev formet og sat små penisser af tyggegummi på hem- melige steder,
som
små hilsner til andre musikere. når vi ankom til spilleste
det
og var færdige
med
vores koncert, tømte vi vores eget rum for alkohol og var en anelse beduggede ret tidligt på dagen. derefter blev
det
en tradition at ?rydde op? i de andres bandrum
som
en lille hilsen fra os. så når de ankom, havde vi dekoreret deres rum
med
slik, vendt alle ølflasker på hove
det
, stillet borde og sto- le omvendt og selvfølgelig tyggegummi- penisser og an
det
. en lille hilsen fra ?kaya og kødblomsterne?,
som
vi kaldte os. når vi optrådte, var vi på toppen, ole kibsgaard kom ind på scenen
med
maria og mig på hver sin skulder.
det
var et powerband af lan
det
s fedeste unge musikere. en stor epoke for mig og min autodidakte indgang til min karriere
som
musiker. på motorvejen hjem mod københavn kørte vi
som
regel samtidig
med
et an
det
band, og så blev der konkurreret i opfind
som
me påfund i vinduet, når man passerede hinanden. selvfølgelig
det
traditionelle ?moon?, eller
som
da vi hele gruppen s
med
overdelen og kørte lang
som
t forbi de andre. sådan ramte vi i højt humør igen køben- havn, mødtes til middag et sted i byen og så direkte på jazzhouse, igen
som
aftenen før, evt. op og afsted igen, når lyset brød frem. ?kaya og kødblomsterne? var et legen- darisk band. vi havde for et par år siden reunion
med
fadøl og stegt flæsk. des- værre uden instrumenter, er ellers sikker på,
det
stadig ville lyde pissegodt. hvorfor hedder i girls in airports? af martin stender, girls in airports girls in airports er et anderledes navn,
som
derfor har åbnet nogle døre for os - især i jazzverdenen, hvor de fleste bandnavne er tørre
som
kiks uden smør! men
det
har ind imellem været lidt tungt at bære rundt på
det
navn. ni ud af ti interviews starter
med
spørgsmålet; ?hvorfor hedder i girls in airports?? i kina var vi endda ude for, at konferencieren spontant bad os forklare vores valg af bandnavn foran publikum. måske er
det
fordi, at vores musik er ret gennemarbej
det
, og folk går ud fra, at
det
er en stor tanke bag navnet også. men
det
er der ikke rigtigt. der er uden tvivl noget specielt i situa- tionen, hvor man venter i en lufthavn,
som
man kan skrive en lang gymnasie- stil om.
det
er lidt lige
som
den klassi- ske ?watching the river flow? overført til en mere kompleks moderne verden, men da vi valgte navnet, handlede
det
mere om at finde et navn, der ?virkede?! ind imellem er vi ærgerlige over, at
det
tager fokus væk fra vores musik, men omvendt er der noget forfærdelig forfængeligt over at ændre navn, så vi holder ud.
det
er også et problematisk navn for chauffører,
som
skal hente os i lufthav- ne ude i verden.
det
er jo ofte store, midaldrende mænd,
som
skal stå og flagre
med
skiltet ?girls in airports?, indtil vi får alle vores underlige instru- menter igennem security! 4
935-clearly-every-5.html