giver-man-farve-14.html
vb 504544 DTU bog
15 / 54
dette er blot nogle af de mange industrielle fordele,
som
udbredelsen af nanoteknologi kan åbne op for. inspira- tionen til en sådan funktionalisering kan findes i naturen, hvor eksempelvis vanddråber afvises af lotusblomstens blade på grund af en særlig overfladestruktur eller hos visse
som
merfuglearter, hvor farverige vingedekorationer ikke skyldes farvepigment, men vingernes overflade- strukturer. eksempelvis opnår flere af medlemmerne i familien af morpho-
som
merfugle
der
es klare blå farve
som
følge af en kompliceret 3d-nanostruktur i vingerne (se figur 1). inspireret af disse naturlige strukturelle farver har dtu de senere år forsket intensivt i mulighe
der
ne for at benytte lignende principper til farvning af masse- producerede plastikprodukter. dette er foregået i projekterne nanoplast og plast4future. de optiske nano- strukturer kan farve plastikken, gøre den anti-reflektiv, skabe changerende farver, glimmereffekter eller lignende. alt sammen baseret på struktur, i stedet for kemi.
lys
er bølger af elektromagnetisk stråling for at kunne skabe farvet plastik uden brug af pigment må man først spørge, hvad
der
egentlig gør et objekt farvet? i fysisk forstand er det
lys
et,
der
forla
der
objektet,
der
e?erla
der
os med et farveindtryk.
lys
er bølger af elektromagnetisk stråling og det er
lys
ets bølgelængde
som
, i samspil med øjets føl
som
hed og hjernens fortolkning, afgør hvilken farve vi ser. for eksempel opfattes
lys
med en bølgelængde omkring 450 nm
som
blåt af mennesker. generelt kan vi se bølge- læng
der
mellem 380 nm og 750 nm, og hvidt
lys
består af en ligelig fordeling af disse bølgelæng
der
. hvilket
lys
,
der
forla
der
objektet a?ænger dels af hvilket
lys
der
skinner ind på objektet og dels af objektets refleksionsegenskaber. atomer og molekyler har den egenskab, at de kan optage og udsende
lys
ved bestemte bølgelæng
der
.
der
for vil et objekt i udgangspunktet absorbere en mængde
lys
ved bestemte bølgelæng
der
, mens
lys
et ved de resterende bølgelæng
der
reflekteres og bestemmer objektets farve. strukturer skal være mindre når
lys
et interagerer med objekter,
der
er meget større end bølgelængden, har bølgeegenskaberne ingen eller meget lidt indflydelse på vores oplevelse af objektet. jeppe sandvik clausen, ph.d, udviklingsingeniør, foss, emil højlund-nielsen, ph.d stu
der
ende, dtu nanotech, an
der
s kristensen, professor, dtu nanotech, n. asger mortensen, professor, strukturerede elektromagnetiske materialer, dtu fotonik. figur 1: morpho didius får den blå farve
som
følge af de komplicerede nanostrukturer i vingerne. strukturerne fører til interferensfænomener
der
gør at blåt
lys
reflekteres kraftigt. fra kinoshita et al. 'physics of structural colors', rep. prog. phys. 71, 1 (2008). figur 2: skematisk illustration af fabrikationsprocessen. først laves en støbeform med avancerede teknikker. denne repliceres i plastik ved at presse flydende plastik ind i formens huller.
der
efter pådampes et 20 nm tykt lag aluminum
som
til sidst beskyttes af en coating. forestil dig blå vandflasker,
der
farves uden kemiske farvestoffer og genbruges direkte
som
grønne flasker til sodavand. kan man lave youghurtbægre, hvor intet af indholdet bliver siddende tilbage i em- ballagen eller computerskærme,
der
ikke reflekterer
lys
et? plastic farve 15 sådan giver man plastic farve ? uden pigment
til-den-med-16.html