til-den-det-49.html
vb 504544 DTU bog
50 / 54
fra ole rømer til lene hau
det
var
den
danske vi
den
skabsmand ole rømer, der som
den
første bemærkede
lys
ets ?træghed?: ved at betragte skyggevirkningen af en af planeten jupiters måner konkluderede han, at
lys
ets hastighed er endelig. i dag ved vi, at
lys
et i vakuum bevæger sig med en hastighed på c ? 300.000.000 meter i sekun
det
, svarende til at
det
på 3,3 nanosekunder (0,0000000033 sekunder) bevæger sig 1 meter. i materialer bevæger
lys
et sig lidt lang- sommere. i almindeligt vinduesglas er
lys
hastighe
den
således v glas = c/n glas , hvor
det
såkaldte brydningsindeks for glas, n glas , er ca. 1,5. imidlertid har man for nylig opdaget, at
det
under visse omstændigheder er muligt at nedsætte
lys
hastighe
den
i et materiale ganske betydeligt. således viste lene hau [hau et al ., nature, vol. 397, pp. 594 (1999)], at en
lys
puls, der udbreder sig gennem en gas af kolde atomer, kan bremses op, så hastighe
den
bliver sammenlignelig med en (god) cykelrytter, nemlig v glas = 17 meter i sekun
det
( ? 61 km i timen). si
den
da har der været en ver
den
somspæn
den
de forskningsindsats for at forstå fysikken bag langsomt
lys
samt undersøge mulige praktiske anvendelser. langsomt
lys
i ?hullede? materialer på dtu fotonik interesserer vi os specielt for langsomt
lys
i såkaldte fotoniske krystaller, se figur 1. en fotonisk krystal består af et materiale, som er gennemboret med ganske små huller, der sidder i et ganske bestemt mønster. vælger man
det
rette mønster, bliver
det
umuligt for
lys
et at udbrede sig i områ
det
med huller.
den
effekt, der udnyttes, er, at
lys
er bølger, og hvis man lægger to bølger sammen, således at toppen af
den
ene overlapper med minimum af
den
an
den
, vil de udslukke hinan
den
(destruktiv interferens). afstan
den
mellem hullerne i
den
fotoniske krystal er netop valgt således, at
lys
et kastes langsomt
lys
jesper mørk, teori og signalprocessering, dtu fotonik hurtigere fotoniske kredsløb kan gøre ved at anvende optiske nanostrukturer er
det
muligt at nedsætte
den
hastighed, hvormed en
lys
stråle passerer gennem et materiale.
det
te betyder, at
lys
et vekselvirker mere effektivt med materialet og kan anvendes til at kontrollere
lys
strålen, for eksempel slukke for
den
, dirigere
den
et an
det
sted hen eller gøre
den
kraftigere. disse basale funktioner kan danne basis for integrerede fotoniske chips (kredsløb), hvor
lys
partikler ? fotoner ? udfører nogle af de opgaver, som elektroner klarer i dag i integrerede elektroniske chips. derved åbnes der mulighed for at konstruere meget hurtigere chips og imødekomme informationssamfun
det
s tilsynela
den
de umættelige krav på data og datahastighed. i
den
ne artikel beskrives
den
grundlæggende fysik, som gør, at langsomt
lys
kan give os et hurtigere internet. 50 langsomt
lys
kan gøre fotoniske kredsløb hurtigere
lyset-sig-der-51.html