samtale-12.html
REFLEKSIONER_2016
13 / 56
spørgsmålet sig blandt medstuderende og lærere som ringe i van
det
. vi hørte os omtalt som studerende og elever uden nogen sammenhæng mellem, hvornår de to ord blev brugt.
det
gav stof
til
eftertanke, og i ups begyndte vi at undre os: har
det
overhove
det
en betydning, om vi omtales studerende eller elever? hvorfor
det
er så svært at komme med en definition, og medfører de to forskellige definiti- oner også forskellige forventninger
til
os? vi blev hurtigt klar over, at
det
te var en vigtig diskussion, som vedrørte hele skolesamfun
det
. en mørk onsdag aften i november ankom en bus fra køben- havn med 21 studerende fra uddannelsesvidenskab.
vores
formål var at opnå en større viden og forståelse af
vores
studieidentitet og starte en proces, hvor vi kunne diskutere
vores
rolle i studiemiljøet på skolen. i forhold
til
samarbej
det
ønskede vi at give de studerende fra uddannelsesvidenskab et indblik i en anderledes læreruddannelse, der definerer sig ud fra sin egen nødvendighed og
det
værdisæt, skolen er bygget op omkring. vi ønskede derfor at bruge deres friske øjne
til
at belyse styrker og svagheder ved den frie lærer- skole. fuld fart over feltet ups udrullede
det
helt store program af arrangementer, hvor uge 45 blev udnævnt
til
ups-uge. på ugens stormøde var der oplæg og videre diskussion i basisgrupperne om
vores
studieidentitet. torsdag var dagen hvor uddannelsesvidenskab for alvor kom på ba- nen. de observerede undervisningen, a?oldt en workshop for 2. årgang med
det
formål at igangsætte en selvrefleksion over egen studieidentitet, lavede fokusgruppeinterview om studieidentitet, og de deltog i en debataften, hvor ud- dannelsesvidenskab og den frie lærerskole satte hinanden i stævne. aftenens emne var fremtidens skole, og der var en ivrig diskussion om værdier og visioner. skolesamfun
det
mødte talstærkt op, og mange efterspurgte mere debat og samarbejde i fremtiden. fredag var opsamlingsdag og bear- bejdning af empiri for uddannelsesvidenskab, og dagen blev afsluttet på højskolemanér med en spændende volleyball- kamp, hvor uddannelsesvidenskab løb med sejren. sejr såvel som nederlag blev fejret på undergrunden i højt humør. på den frie lærerskole er vi? debatten om
vores
studieidentitet er en
til
bagevendende diskussion, men besøget fra uddannelsesvidenskab har skærpet
vores
opmærksomhed på
det
råderum, vi har på skolen og i
vores
fremtidige virke som lærere. desuden har debatten også bidraget med ny viden om fællesskabet i og omkring skolen.
det
blev tydeligt, at en definition af
vores
studieidentitet langt fra er enkel, hvilket kommentarboksen understreger. ud over
vores
egne refleksioner og diskussioner kom uddannelsesvidenskab også med deres analyse af den frie lærerskole. her blev
det
blandt an
det
fremhævet, at der for mange ligger en udfordring i at balancere
det
sociale fælles- skab og
det
faglige fællesskab, så deltagelsen i fællesskabet uden for undervisningen ikke vægter højere end forbere- delsen
til
og deltagelsen i undervisningen.
det
te er ikke en overraskende pointe, da vi både ser muligheder og udfordrin- ger ved at gå i skole og bo
det
samme sted. i tråd med
det
te fremhæver uddannelsesvidenskab også en særlig kritik, i
det
de påpeger ?... dog synes der at være en forventning om, at man skal være aktiv og deltagende, for ikke at blive stemplet som uengageret?. en skole baseret på et folkestyre kræver at alle bidrager
til
fællesskabet, men citatet påpeger en udfordring ved
vores
fællesskab. vi må derfor spørge os selv, om alle skal deltage lige meget, og hvordan vil vi forholde os
til
deltagelsen? i værste fald skaber
det
en polarisering og kan bidrage
til
et stressende studiemiljø. summa summarum kan vi på nuværende tidspunkt sige, at vi er en særlig uddannelse og derfor vil definitionen af
vores
studieidentitet også være noget særligt. som studerende er vi ikke blot modtagere af undervisning; vi er med
til
at forme
vores
egen uddannelse. besøget har derfor givet os et indspark
til
diskussionen om skoleværdier, hvordan vi praktiserer skole, og hvordan vi kan praktisere skole. fremadrettet i 2016 ønsker ups at blande sig mere i den offentlige debat. beskæringer og stramnin- ger på uddannelses- områ
det
tydeliggør nødvendigheden af en skarp diskussion om, hvor uddannelserne er på vej hen, og hvad vi vil med
vores
uddannelser. derfor har ups også en aftale med uddannelsesvidenskab om, at begge parter har interesse for et fremtidigt samarbejde. i ups ønsker vi at arrangere debataftner på tværs af de to uddannelser om den aktuelle uddannelsespolitik og om fremtidsvisioner for uddannelse og dannelse. citater
til
kommentarboks - studerende, fordi vi har ansvar for egen læring her! - når underviseren kalder sig lærer, føler jeg mig som en elev. men når jeg siger, hvad jeg laver, siger jeg, at jeg er studerende (på dfl). - jeg er en elev, jeg bliver studerende. - en studerende elev. -
det
ene udelukker ikke
det
an
det
. - en dfl?er er sin egen. summa summarum kan vi på nuværende tidspunkt sige, at vi er en særlig uddannelse og derfor vil definitionen af
vores
studieidentitet også være noget særligt. som studerende er vi ikke blot modtagere af undervisning, vi er med
til
at forme
vores
egen uddannelse. e t n y t s a m a r b e j d e h a r s e t d a g e n s l y s | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | 11
page-14.html