det-noget-med-25.html
REFLEKSIONER_2016
26 / 56
håndflader og forvandlede sig
til
et stort smil. alle de grimme fores
til
linger jeg havde gjort mig i bussen på vej ud
til
fængs- let, forsvandt
med
det
samme. foran mig stod en flok store og små indsatte
med
rare øjne og smil helt op
til
øjnene. en flok individer ? mennesker som du og jeg. den eneste forskel var, at de var bag tremmer.? citat af tenna maria voigt, stude- rende. busturen endte
med
at spille en stor rolle for hele projektet. bussen blev
det
sted, hvor de nervøse tanker omkring under- visningen blev delt. forventningsglæden, evalueringen og oplevelsen bagefter var lærerig at få vendt, inden vi lagde
det
fra os og igen skulle fortsætte en hverdag som studerende på lærerskolen. en mandag aften i fængsel debatmandagene skulle finde sted på fængslets undervis- ningsafdeling i et stort lækkert lokale
med
højt
til
loftet. de studerende besluttede i fællesskab, at overemnet for hele forløbet skulle være ?imellem mennesker?, og derudfra hand- lede undervisningsgangene eksempelvis om fordomme, rejsen, prioriteringer, akavethed,
til
og fra-valg og glæde.
det
var oftest struktureret
med
en refleksionsøvelse
til
at begynde
med
. derudover gjorde vi brug af forskellige metoder som film, skuespil, cases, debatter, individuelle opgaver, gruppearbejde, samarbejdsøvelser mm. ?jeg er vant
til
, at hvis jeg skal lære noget så foregår
det
ved et bord
med
et papir og en blyant ? alt an
det
kan man ikke kalde ny viden?. citat af indsat fra søbysøgaard fængsel. denne overbevisning omkring læring var der flere af de indsatte, der havde. derfor var vores undervisningsmeto- der meget ukendte og udfordrende for dem i starten, men bestemt også noget de begyndte at holde af og der
med
løbende befandt sig bedre og bedre i. de indsatte gav udtryk for, at de gerne ville have flere øvelser, hvilket toppede den anden sidste mandag. den aften, var programmet næsten kun sat sammen af samarbejdsøvelser, og en af de indsatte siger
til
mig: ?øh line, i dag har vi hoppet over et reb og leget
med
legoklodser, vi har snakket sammen uden at tale, og jeg har lært noget uden at læse.? den udtalelse glemmer jeg aldrig ?
det
?noget? der sker imellem mennesker, skal opleves og ikke læses. mange af de emner, vi kom omkring, lagde op
til
per- sonlige fortællinger, holdninger og menneskesyn, hvilket både for os studerende og for de indsatte, gjorde
det
til
en intens oplevelse. ret hurtigt blev der opbygget tætte bånd mellem de studerende og de indsatte, relationerne blev dannet ?
det
blev for alle et magisk rum at være i. relationers betydning for resocialisering at have deltaget i
det
te projekt har givet mig en indsigt i en verden, som vi på den frie lærerskole ikke
til
dagligt beskæf- tiger os ret meget
med
, men som er enormt relevant. de indsatte på de danske fængslers undervisningsafdelinger er som alle os andre. ofte har de nogle ret uhensigtsmæssige syn på skole og undervisning. flere af de indsatte udtaler, at
det
bedste ved projektet var
det
menneskelige input, de gik derfra
med
. i de samtaler, der opstod, gav vi alle ?noget? af os selv, som samlet i en masse ? blev
til
det
?noget?, der sker imellem mennesker. ?både for de indsatte og for os studerende kunne man mærke et engagement og en glæde over at møde mennesker, der lever et liv, der langt fra er
det
samme som ens eget.
det
var vemodigt at skulle sige farvel
til
disse skønne mennesker, som man har lært at kende gennem dybe, personlige samtaler og opgaver.
det
te projekt kan vi lære meget af og bør fremover benyttes som et redskab
til
resocialisering, men ligeså vigtigt som en mulighed for lærerstuderende, der
med
glæde vil bidrage
med
gratis arbejdskraft og interesse. ? citat af julie gry karkov pallesen, studerende. som studerende har vi mødt nogle gutter
med
en god portion livserfaring og et varmt sind. vi har mødt nogle mennesker, som åbent tog imod, hvad vi kom
med
. når alt kommer
til
alt, var
det
vigtigste, at vi var der og var nærværende. billedkunstner, anne lorentzen. udsmykning på den frie lærerskole. 24 | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 6 | i m e l l e m m e n n e s k e r - e t f æ n g s e l s p r o j e k t
til-har-det-27.html