det-jeg-til-8.html
Ryslinge Aarskrift
9 / 32
9 20.13: kostume- og s
min
keprøve. vores stykke handler om en gruppe unge mennesker, der le- ver i deres eget luftkastel af et utopia. vi arbej- der med ansigtsmaling og kedeldragter. kasse- damen rynker da også på næsen, da
jeg
handler
min
chokolade i fuld kostume og s
min
ke! 21.00: manglen på søvn lægger sig som en feberlignende tilstand i mig. heldigvis forsvinder den, ligeså snart
jeg
går på scenen.
det
kan
jeg
godt lide, at teater kan gøre ved mig. i kop- pen er der kaffe, den er sort, og den er stærk! 23.45:
jeg
tager mig et varmt bad og dagens 8.-9. kop kaffe, inden vi starter på da- gens sidste gennemspilning. 01.30:
jeg
kan ikke sove.
jeg
ligger uroligt i
min
seng. tankerne pendler mellem i morgen aften,
min
e replikker,
min
familie i københavn og smerten i mit venstre knæ. søndag på højskolen 7.30: dagen er kommet. premieren er i aften, og
jeg
er lynhurtigt ude af sengen, selv om fem timers søvn ikke føles tilstrækkeligt lige nu. 9.00: morgenmad med hol
det
.
min
far har lært mig meget om kost, før man skal præstere, da han selv har spillet på landshol
det
i volleyball.
jeg
spiser én portion havregryn, én appelsin, drikker én kop sort kaffe og ét glas vand.
min
medspiller mie lykke siger pludselig ved bor
det
: -
det
er, som om
det
lige er gået op for mig, hvad vi skal i aften. vi skal spille på
det
kongelige.
jeg
ryster helt.
jeg
lægger en hånd på hendes skulder og smiler til hende.
jeg
har
det
på præcis samme måde. 10.30: generalprøve. føler ikke selv, at
jeg
præ- sterer særlig godt, men hvad er
det
nu, man si- ger om en dårlig generalprøve? :) 12.00:
jeg
ringer til
min
far. vi snakker om i af- ten. -
det
skal nok blive godt, lasse. knæk og bræk.
min
medspiller, karen-sofie, nævnte på et tidspunkt, at folk der ikke selv spiller teater, al- tid siger ?knæk og bræk?, mens at skuespillere næsten altid siger ?nyd
det
?. søndag på de kongelige brædder 14.53: ankom- met ?
det
giver et sug i maven, da
jeg
går på bagscenen til store scene. - her vil
jeg
sgu gerne spille en dag, si- ger
min
medspiller kim.
jeg
frydes over vores fag. i
det
jeg
træder ind på
det
røde rums scene til briefing, lægger præstationsangsten sig tungt i mig.
jeg
vel- kommer den og omformer den til energi -
jeg
prøver i hvert fald. 17.25:
jeg
laver lige
min
obligatoriske kaffe-lur for at filtrere trætheden væk og komme ind i
min
spillezone. 17.50: luren var en succes. 19.30: nu?
det
nu.
jeg
står lige bag bagtæppet.
jeg
hører en mand rømme sig ude blandt publi- kum og tænker, om
det
mon er
min
far. vi er på om fem
min
utter. - giv den gas og husk at nyde
det
, siger vi til hinanden. til mig selv siger
jeg
: - spil for dine medspillere og mærk dine fødder.
det
gør
jeg
altid.
det
virker for mig. 20.00: luften er tyk af eufori.
jeg
har lige spil- let med mit hold på
det
kongelige teater -
jeg
vil mest af alt bare gerne ind og spille igen. vi krammer, klapper og kigger hinanden i øjnene. 20.30: den var god nok.
det
var
min
far, der sad derude.
jeg
går lige ud i foyeren og giver ham et kram.
det-man-som-10.html