til-frie-den-2.html
REFLEKSIONER 2015
3 / 60
forord et af de pædagogiske modeord i øjeblikket hed
der
resiliens. begrebet kendes bl.a., fra klimadebatten, hvor
der
arbejdes med resiliens og strategier
til
at klare natur- katastrofer, stigende vandstande, ekstreme nedbør med uoverstigelige konsekvenser for jorden og mennesker. i pædagogiske sammenhænge kan
det
forstås i betyd- ningen: livsduelighed, ukuelighed, livsmod, robusthed, modstandsdygtighed og evnerne
til
at kunne overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. i resilienslitteraturen ligger
der
så vidt jeg har kunnet orientere mig, en ide om at erstatte den stigende diagnostisering og sygeliggø- relse af mennesker, med en mental modstandskraft.
det
er ikke mental modstandskraft igennem øget medicine- ring, psykologisk behandling og terapi. men hvad er
det
så fænomenet taler om og sætter i ste
det
? i forbindelse med resiliens nævnes robusthedsforskingen ? og her peger pilen ind i uddannelsessystemet og de tankesæt
det
er bygget op på i de senere år. har vi i virkeligheden udviklet en herskende uddannelsestænkning,
der
har glemt
det
menneskelige aspekt og gjort folk syge og deprimerede? noget kunne tyde på, at
det
te er de u
til
sigtede følgevirkninger af nogle
til
sigtede målsæt- ninger om den gode skole. fraværet af motivation, nysgerrighed og mening er omfattende fra børnehave
til
universitet. uagtet
det
te efterhånden veldokumen- terede billede, fortsætter reformerne og de strukturelle forandringer
der
es fremmarch. hvis vi oveni lægger
det
latente pres om
det
perfekte liv, 12 tals ambitionerne, fremdrift, test og målet om at blive ? ikke alene de bedste, men verdens bedste, så har vi grundlaget for et øjeblikkeligt kolaps for de fleste. her kommer resiliens- begrebet ind i bille
det
. kan mennesker udvikle mental modstandsdygtighed overfor så voldsomme krav og forandringer? er
det
kun et privat spørgsmål og op
til
den enkelte at klare? hvis resiliens kun handler om, hvordan vi rent privat håndterer en afmægtighed og skyldfølelse over ikke at slå
til
i forandrings- og reformprocesser, så har øvelsen ikke nogen nævneværdig interesse i min optik. men
der
er også en anden dimension ved begrebet
der
peger på, hvad en styrkelse af fællesskaber og
det
rela- tionelle kan føre
til
. resiliens skal være skarp i kritikken og afdækningen af de politiske magtfaktorer og strukturer i samfun
det
og uddannelsessystemet
der
hindrer, at
der
udvikles robuste fællesskaber,
der
kan fremme livsglæde og virketrang og
der
med skabe mere liv i reformerne og i klasserummene.
det
er
det
te hovedtema
der
præger refleksioner 2015 fra den frie lærerskole. hvad er
det
fællesskabet og samværet kan motivere
til
i skolen og i samfun
det
? høj- skolerne har i de sidste par år forsket i, hvordan fælles- skaber og samvær erfares un
der
et højskoleophold. kan disse erfaringer overføres
til
andre dele af uddannelses- systemet og samfundslivet? kan
der
trænes i fællesska- ber? læs artiklerne og få nogle interessante vinkler og mulige svar på spørgsmålene. udover hovedtemaet kan læserne beriges af andre indlæg
der
fortæller om både interne og eksterne aktiviteter i en læreruddannelse
der
uddanner lærere
til
de frie skoler, inspirerer
til
folkeoplys- ning, aktivt medborgerskab, global forståelse samt aktiv deltagelse i og lede forenings- og netværksarbejde. i anden del af refleksioner 2015, præsenteres un
der
- visningsplanen for læreruddannelsen
til
de frie skoler og efter-vi
der
euddannelsen
til
de frie skoler. mange tak
til
alle bidragsy
der
ne
til
refleksioner 2015. god læselyst. liv i?eformerne af laust riis- søn
der
gaard l i v i r e f o r m e r n e | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 5 | 3
2014-dimittender-dimitender-4.html